Akvariefisk i havedammen

Dam nr 1. Havedam med Xiphophorus maculatus, Macropodus opercularis, Pragtbarber og Jordanelle floridae.

Mange har sikkert prøvet at få vildtfangede fisk, som i løbet af et par generationer, bliver af en dårligere kvalitet. Dette kan ske, selv om man fodre nok så godt, se f. eks. Sværdragerne. Mange giver indavl skylden, men jeg er af en anden mening. Mange fisk har brug for mere, end det et akvarium kan give dem; temperatursvingninger, sollys, alger og i det hele taget et mere varieret og vitaminrigt foder. Dette kan dammen give dem, hvis de kan tåle det!

Du skal naturligvis ikke putte dine Apistogramma´er derud, eller dine kampfisk, men et ikke ubetydeligt antal arter kan tåle og vil stortrives under danske vejrforhold. Det er typisk arter som kommer fra enten subtropiske/tempererede klimazoner, det er fisk som i naturen lever i vandhuller og småsøer i et åbent landskab i Mellemamerika, eller som kommer fra bjergområder.

Jeg selv har siden 1994 haft akvariefisk i havedammen. ikke de samme arter hvert år, for ligesom alle andre, får også jeg nye interesser inden for fiskehobbyen. Nu beskæftiger jeg mig kun med killifisk og ungefødende.

Min interesse for fisk under åben himmel har heldigvis smittet af på andre, og jeg har tit lejlighed til at følge andres eksperimenter. Denne artikel er et sammendrag af erfaringer fra arter, jeg har haft, som jeg har set hos andre, eller som jeg mener vil have glæde af det. Disse sidstnævnte arter håber jeg nogle af artiklens læsere vil prøve og måske vil berette tilbage om.

Jeg har prøvet forskellige damtyper. Jeg vil beskrive dem en efter en, give dem numre, og derefter vil man ud for de forskellige fiskearter kunne se, hvilken damtype, der passer arten bedst.

Dette er den mere traditionelle form for havedam. Et eksempler er billede 1. Dammen er fuldt soleksponeret. Den venstre halvdel er med en vanddybde på ca. 30 cm, heraf er 10 cm bundlag. I bundlaget vokser Saggitaria graminea v. platyphylla (Med blomst og luftblad ca. midt i dammen), Vandstjerne, Didiplis diandra og Samolus. Flere af disse er købt som akvarieplanter, men har vist sig at være vinterhårdføre.

Dammen er hævet ud mod venstre. En detalje, som gør, at man kan tømme den efter hævert-princippet om efteråret, når fiskene skal op. Den viste dam har bundlag, hvilket sammen med den gode undervandsvegetation giver en god balance. En balance, som gør, at der ikke er algeproblemer. Og dem som måtte komme bliver ædt!

Dette er en murerbalje anbragt enten nedgravet til kanten, eller direkte oven på jorden.- den sidstnævnte er kun til Austrolebias inde i skyggen.

Fordelen er, at arrangementet er let at tømme og flytte rundt med. En murerbalje er billig og kan fås for under 100 kr. Til gengæld er det ikke nært så flot som dam nr. 1, og grundet det ringe vandindhold, er der også større temperatursvingninger.

Dam nr. 3. Udestuedam med Limia nigrofaciata, Xiphophorus montezumae, Xiphophorus maculatus, Ameca splendens og Lebistes reticulata. Planterne er Echinodorus horemanni, E. macrophyllum, Pistia og Salvinia ariculata.

Denne er ikke behandlet så godt i denne artikel. Dette skyldes, at jeg først har fundet på det i år, og fordi det kræver, at man har en udestue med højere nattemperaturer. Princippet er, at man køber en murerbalje, og placerer den i udestuen. Herved opnås en højere temperatur, også på dage uden solskin. Her kan man holde mere sarte fisk og mere sarte planter. I sådan en beholder kan man opnå en særdeles høj produktion af f. eks ungefødende.

Hvornår putter man så sine fisk ud i det fri? Det afhænger helt af temperaturen. Det er svært at give en dato, da det kan variere fra år til år, fra sted til sted. Jeg har ved de forskellige arter angivet en mindste-temperatur. Med den for øje kan man så selv bedømme, hvornår udsætning er hensigtsmæssig. Man skal være opmærksom på, at fisk, som i flere generationer har levet indenfor i varmen, ikke bare kan udsættes. Der kræves en tilvændingsperiode, hvor temperaturen får lov at falde.

Når man så har fiskene ude i dammen, så husk at observer. Dette kan være svært da flere arter ikke viser sig den første uges tid, hvis de går alene. Man kan her bruge samme trick som i akvariet. En stor stime kan lokke hvem som helst frem.

Hårdfør ungefødende. Den fås i mange farver af skiftende hårdførhed. Den grønne man kan købe i handelen, er den, der ligger naturformen nærmest. Eller rettere, en af naturformerne, for også i naturen er denne art variabel.

Den bedste sværddrage jeg har haft var orangerød. En fantastisk fisk til formålet, der hurtigt kunne nå en størrelse af 10 cm plus sværd. Problemet er, at have fisk inde i den størrelse om vinteren. I dammen vil hannens kurtiseringsdans foregå med sving ikke under halvanden meter! Hannerne er krigeriske og den stærkeste jager andre hanner kraftigt.

Den orangerøde og den grønne kan tåle temperaturer ned til 12 grader, kortvarigt endnu længere ned.

En yderst variabel art, der også i naturen findes i mange varianter. Jeg har ingen erfaring med vildformerne, og den eneste akvarievariant jeg har forsøgt mig med, er den blå spejlplaty. Denne fisk har i løbet af tre generationer udviklet sig afvigende fra den jeg købte. De fleste individer har udviklet pletter og disse virker mere hårdføre.

Hunnerne bliver 5-7 cm og hannerne op til 4,5 cm. Temperaturmæssigt trives de ved samme temperatur som sværddragerne. Om vinteren holder jeg dem ved 14-15 grader i ca. 4 måneder. De stopper med at yngle ved så lave temperaturer, til gengæld eksploderer deres vækst i foråret, og man kan forvente store og gode fisk..

Denne art har jeg kun erfaring med i forædlet udgave. Den er smuk og livskraftig og kan tåle ned til ca. 8 grader.

Endnu en variabel fisk. Jeg har prøvet flere såkaldte vildformer, nogle er gode, andre er sarte. Prøv dig frem. Man har som regel et stort overskud, man alligevel ikke kan bruge til noget, så at prøve nogle stykker i dammen er oplagt. Undgå dog at krydse de forskellige stammer indbyrdes.

Jeg har prøvet denne art i en varm sommer i første halvdel af halvfemserne. Den formerede sig intensivt. Hannerne blev op til 7 cm og hunner helt op til 12 cm!

Fiskene gik i store stimer, der var inddelt efter alder. Det var en nydelse, at se de store ude i det dybe og ungerne inde på lavt vand. Ligesom sværddragerne danner hannerne haremer, hvor andre hanner ikke tolereres. Denne fisk skal have en lun til varm sommer. Den ynder at sole sig, og har brug for lavt vand som opvarmes ekstra. Temperaturer ned til 14 grader klares uden problemer, hvis de ikke er langvarige.

En af mine favoritter. Den kan bruges i små damme eller endog baljer. Den ynder fred og ro, roligt vand og masser af dafnier. Hannen kan blive ca. 2 cm og hunnen op til 3,5 cm.

Temperaturer ned til 10-12 grader. En hjemmeside fra Arizona angiver overvintring på friland, undertiden med kortvarig isdækning.

En smuk annuel art fra Uruguay og Argentina. I naturen lever og yngler den i den kolde årstid og dør når sommervarmen tørre vandhullerne ud. Den har brug for temperatursvingninger for at udvikle sig ordentligt. Ved en konstant høj temperatur, syner fiskene langsomt hen i løbet af et par generationer.

Som foregående. Man kan udmærket havde de to arter til at gå sammen, også uden risiko for at de krydses. De bebor de samme vandhuller i naturen, dog i selskab med Megalebias elongatus, der holder bestanden lidt i arve.

En smuk killi fra Gabon. Den er meget tolerant, og tåler ned til ca. 13-14 grader. I dammen får man de bedste farver, frem for flere indendørs generationer. Kan ikke holdes i nr. 3 da den så vil springe op.

En dejlig killi, der godt kan blive 4 år gammel. Ynder alger til ædning og leg. Tåler ned til ca. 10 grader. Kortvarig længere ned.

En let tetra som får en interessant karakter af, at være ude om sommeren. Her vil den leve af insekter, som falder ned på vandoverfladen, men også af fiskeunger fra ens ungefødende. Farverne vil blive meget skinnende i solen.

Jeg har set denne tetra i en bekendts havedam, og den var utrolig smuk derude. Let at se! Vandtemperaturerne var ned til ca. 14 grader.

En god og let fisk, der bliver op til ca. 10 cm. Jeg har set den yngle i en havedam. Den er glad ved grønt, og er der ingen alger, tager den gerne andemad. Temperaturer ned til ca. 10 grader.

En smuk hårdfør fisk, der kan være i havedammen hele året. Den er et udmærket alternativ til guldfisk, og med sin størrelse på kun 6 cm, kan man have en god undervandsbeplantning, noget som er umuligt med guldfisk.

Den har en kompliceret yngleadfærd, hvori en musling indgår. Jeg må her henvise til min artikel i Akvariebladet nr. 6, 1995.

Karpefiskenes neonfisk. Denne art får lysende striber hen af siden, i det hele taget er de eksemplarer som holdes ved høje temperaturer, ret kummerlig i forhold til dem, som holdes udenfor i sæsonen. Køb en god flok på en 20 - 30 individer, eller lav dem selv. Hårdfør ned til ca. 10 grader. Hvis den går alene, kan ynglen vokse op i dammen.

Her er en virkelig sjov fisk. den er livlig, ikke sky, spiser nærmest af hånden og er helt igennem en fornøjelse. Den er utrolig hårdfør ned til 10 grader. I varme perioder bygger den skumrede, men jeg har aldrig ynglet med den i dammen. I vinters fik vi et kuld, som nu er under opfodring i havedammen. Dette skulle gerne resultere i endnu smukkere fisk, end dem man køber.

Den eneste cichlide, jeg har prøvet. Det bliver en stor fisk på 25 cm, og da den kommer fra det sydlige Brasilien, tåler den ned til ca. 10 grader. Det er en røverisk fisk, da dog godt kan gå sammen med fisk i sværdrager-størrelse. Den er ualmindelig smuk, når et par står og bevogter æg eller unger i solskinnet. I havedammen undgår man også de aggressioner hannen kan få mod hunnen, der ellers let kan opstå i et akvarium.

Af foder tager den alle ens vandkalve og guldsmedelaver, men ellers er små og store regnorme og rejer godt. Da det er en jordspiser, ryger der også en god portion røde myggelarver og lignende bundlevende insektlarver med i købet.

En lille bundlevende fisk fra everglade-sumpene, der max bliver 3,5 cm. Den er utrolig hårdfør og skal behandles som Heterandria formosa, nok den eneste fisk, som den kan gå sammen med af de her nævnte. At sætte den ud i en større dam, får man intet ud af, da man først ser den igen, når man fanger den. Til gengæld er chancen for, at man får flere ind end man satte ud, store.

En stor solaborre på ca. 25-30 cm. Det er en velegnet fisk til større anlæg, der er frostsikre i dybden. Den er fuld hårdfør og har en velsignet legedragt. Hannerne udøver en art yngelpleje, der dog ikke rækker længere, end til at de æder ungerne, hvis disse ikke kommer væk.

Corydora paleatus. Naturangivelser siger vinter lufttemperaturer ned til under frysepunktet. Kan man få den rigtige population er den sikkert udemærket ude om sommeren. Er fundet sammen med Austrolebias.

Aphyocharax anisitsi. - Rødfinne. En såkaldt begyndertetra fra La-plata, Argentina. Vintertemperaturen i denne del af Argentina er meget lavere end vi kan opleve i vores sommer. F. eks havde de - 5 graders dagfrost d. 15 Juli, 2000 i Buenos aires (sydvinter).

Prionobrama filigera. En tetra der ligner foregående i udseende og opførsel. Nordligste forekomst i Syd-Brasilien hvor vinterfrost forekommer med års mellemrum.

Hemigrammus caudovittatus - Norsk Flagtetra. Endnu en art fra La-Plata området. Som foregående, bare noget større.

Austrolebias sp. Formodenligt kan alle de arter fra Cynolebias-slægten, men som nu hedder Austrolebias, med fordel holdes i havedammen om sommernen. Især hvis man har et stort overskud til overs, eller hvis man ønsker særligt fine opdrætsfisk eller udstillingsfisk.

Denne artikel har kortfattet beskrevet, hvad jeg har erfaret gennem de sidste 6-7 år med akvariefisk i havedammen. Jeg håber, at du som læser, får lyst til selv, at prøve et par arter derude: For at fange fisk ind om efteråret, er som at fange vildtfangede fisk (næsten).

Jeg kan naturligvis ikke garantere, at du kan lykkes med alle de her beskrevne arter, for det drejer sig om en kombination af den rigtige placering af havedammen, for visse arter den rigtige sommer og ikke mindst, den rigtige population af fisk. Derfor skal du læse dette her som vejledende, ikke som en garanti. Det som jeg kan garantere dig er, at hvis det lykkes for dig, så har du opnået en ny dimension af akvariefiskehobbien, og en ny og måske bedre forståelse af dine fisks naturlige behov og adfærd.

Ps: Jeg vil næsten vædde på, at du kan finde en Apistogramma til havedammen. Jeg har set flere, beskrevne sammen med killifisk, i biotoper med lufttemperature om natten ned til frysepunktet. Bortset fra en enkelt A. boralli population har der altid stået Apistogramma sp.


	Cyprinodonter og en skildpadde... \| home Akvariefisk i havedammen - Skrevet 2000/2001 Dam nr 1. Havedam med Xiphophorus maculatus, Macropodus opercularis, Pragtbarber og Jordanelle floridae. Hvorfor have akvariefisk i havedammen? Mange har sikkert prøvet at få vildtfangede fisk, som i løbet af et par generationer, bliver af en dårligere kvalitet. Dette kan ske, selv om man fodre nok så godt, se f. eks. Sværdragerne. Mange giver indavl skylden, men jeg er af en anden mening. Mange fisk har brug for mere, end det et akvarium kan give dem; temperatursvingninger, sollys, alger og i det hele taget et mere varieret og vitaminrigt foder. Dette kan dammen give dem, hvis de kan tåle det! Du skal naturligvis ikke putte dine Apistogramma´er derud, eller dine kampfisk, men et ikke ubetydeligt antal arter kan tåle og vil stortrives under danske vejrforhold. Det er typisk arter som kommer fra enten subtropiske/tempererede klimazoner, det er fisk som i naturen lever i vandhuller og småsøer i et åbent landskab i Mellemamerika, eller som kommer fra bjergområder. Dette er noget man skal sætte sig ind i, inden man bare kaster sine fisk derud. Jeg selv har siden 1994 haft akvariefisk i havedammen. ikke de samme arter hvert år, for ligesom alle andre, får også jeg nye interesser inden for fiskehobbyen. Nu beskæftiger jeg mig kun med killifisk og ungefødende. Min interesse for fisk under åben himmel har heldigvis smittet af på andre, og jeg har tit lejlighed til at følge andres eksperimenter. Denne artikel er et sammendrag af erfaringer fra arter, jeg har haft, som jeg har set hos andre, eller som jeg mener vil have glæde af det. Disse sidstnævnte arter håber jeg nogle af artiklens læsere vil prøve og måske vil berette tilbage om. Damtyper. Jeg har prøvet forskellige damtyper. Jeg vil beskrive dem en efter en, give dem numre, og derefter vil man ud for de forskellige fiskearter kunne se, hvilken damtype, der passer arten bedst. Dam nr. 1. Dette er den mere traditionelle form for havedam. Et eksempler er billede 1. Dammen er fuldt soleksponeret. Den venstre halvdel er med en vanddybde på ca. 30 cm, heraf er 10 cm bundlag. I bundlaget vokser Saggitaria graminea v. platyphylla (Med blomst og luftblad ca. midt i dammen), Vandstjerne, Didiplis diandra og Samolus. Flere af disse er købt som akvarieplanter, men har vist sig at være vinterhårdføre. Den højre halvdel er dybere, og her står Nykkeroser. Dammen er hævet ud mod venstre. En detalje, som gør, at man kan tømme den efter hævert-princippet om efteråret, når fiskene skal op. Den viste dam har bundlag, hvilket sammen med den gode undervandsvegetation giver en god balance. En balance, som gør, at der ikke er algeproblemer. Og dem som måtte komme bliver ædt! Dam nr. 2. Dette er en murerbalje anbragt enten nedgravet til kanten, eller direkte oven på jorden.- den sidstnævnte er kun til Austrolebias inde i skyggen. Fordelen er, at arrangementet er let at tømme og flytte rundt med. En murerbalje er billig og kan fås for under 100 kr. Til gengæld er det ikke nært så flot som dam nr. 1, og grundet det ringe vandindhold, er der også større temperatursvingninger. Dam nr. 3. Udestuedam med Limia nigrofaciata, Xiphophorus montezumae, Xiphophorus maculatus, Ameca splendens og Lebistes reticulata. Planterne er Echinodorus horemanni, E. macrophyllum, Pistia og Salvinia ariculata. Dam nr. 3. Denne er ikke behandlet så godt i denne artikel. Dette skyldes, at jeg først har fundet på det i år, og fordi det kræver, at man har en udestue med højere nattemperaturer. Princippet er, at man køber en murerbalje, og placerer den i udestuen. Herved opnås en højere temperatur, også på dage uden solskin. Her kan man holde mere sarte fisk og mere sarte planter. I sådan en beholder kan man opnå en særdeles høj produktion af f. eks ungefødende. Udsætning af fisk: Hvornår putter man så sine fisk ud i det fri? Det afhænger helt af temperaturen. Det er svært at give en dato, da det kan variere fra år til år, fra sted til sted. Jeg har ved de forskellige arter angivet en mindste-temperatur. Med den for øje kan man så selv bedømme, hvornår udsætning er hensigtsmæssig. Man skal være opmærksom på, at fisk, som i flere generationer har levet indenfor i varmen, ikke bare kan udsættes. Der kræves en tilvændingsperiode, hvor temperaturen får lov at falde. Når man så har fiskene ude i dammen, så husk at observer. Dette kan være svært da flere arter ikke viser sig den første uges tid, hvis de går alene. Man kan her bruge samme trick som i akvariet. En stor stime kan lokke hvem som helst frem. Ungefødende tandkarper: Xiphophorus helleri - Sværddrager. Dam nr. 1. Hårdfør ungefødende. Den fås i mange farver af skiftende hårdførhed. Den grønne man kan købe i handelen, er den, der ligger naturformen nærmest. Eller rettere, en af naturformerne, for også i naturen er denne art variabel. Den grønne er god i havedammen, man ser den blot ikke så meget, idet den er godt kamufleret. Den røde er mere synlig, blot skal man holde sig fra de mørkerøde, da de er mere sarte. Den bedste sværddrage jeg har haft var orangerød. En fantastisk fisk til formålet, der hurtigt kunne nå en størrelse af 10 cm plus sværd. Problemet er, at have fisk inde i den størrelse om vinteren. I dammen vil hannens kurtiseringsdans foregå med sving ikke under halvanden meter! Hannerne er krigeriske og den stærkeste jager andre hanner kraftigt. Den orangerøde og den grønne kan tåle temperaturer ned til 12 grader, kortvarigt endnu længere ned. Xiphophorus maculatus - Platy. Dam nr. 1,2 og 3. En yderst variabel art, der også i naturen findes i mange varianter. Jeg har ingen erfaring med vildformerne, og den eneste akvarievariant jeg har forsøgt mig med, er den blå spejlplaty. Denne fisk har i løbet af tre generationer udviklet sig afvigende fra den jeg købte. De fleste individer har udviklet pletter og disse virker mere hårdføre. Hunnerne bliver 5-7 cm og hannerne op til 4,5 cm. Temperaturmæssigt trives de ved samme temperatur som sværddragerne. Om vinteren holder jeg dem ved 14-15 grader i ca. 4 måneder. De stopper med at yngle ved så lave temperaturer, til gengæld eksploderer deres vækst i foråret, og man kan forvente store og gode fisk.. Xiphophorus variatus - Indianerplaty. Dam nr 1. Denne art har jeg kun erfaring med i forædlet udgave. Den er smuk og livskraftig og kan tåle ned til ca. 8 grader. Lebistes reticulata - Guppy. Dam nr. 1 og 3. Endnu en variabel fisk. Jeg har prøvet flere såkaldte vildformer, nogle er gode, andre er sarte. Prøv dig frem. Man har som regel et stort overskud, man alligevel ikke kan bruge til noget, så at prøve nogle stykker i dammen er oplagt. Undgå dog at krydse de forskellige stammer indbyrdes. Poecilia spenops - Liberty Molly. Dam nr. 1 i varme somre, ellers nr. 3 Jeg har prøvet denne art i en varm sommer i første halvdel af halvfemserne. Den formerede sig intensivt. Hannerne blev op til 7 cm og hunner helt op til 12 cm! Fiskene gik i store stimer, der var inddelt efter alder. Det var en nydelse, at se de store ude i det dybe og ungerne inde på lavt vand. Ligesom sværddragerne danner hannerne haremer, hvor andre hanner ikke tolereres. Denne fisk skal have en lun til varm sommer. Den ynder at sole sig, og har brug for lavt vand som opvarmes ekstra. Temperaturer ned til 14 grader klares uden problemer, hvis de ikke er langvarige. Hetherandria formosa. Dam nr. 2 og 3. En af mine favoritter. Den kan bruges i små damme eller endog baljer. Den ynder fred og ro, roligt vand og masser af dafnier. Hannen kan blive ca. 2 cm og hunnen op til 3,5 cm. Temperaturer ned til 10-12 grader. En hjemmeside fra Arizona angiver overvintring på friland, undertiden med kortvarig isdækning. Ameca splendens. Dam nr. 1,2 og 3. En hurtig stimefisk, der elsker alger og solskin. Ned til ca. 12 grader. Killifisk. Austrolebias nigripinnis. Dam nr. 2. En smuk annuel art fra Uruguay og Argentina. I naturen lever og yngler den i den kolde årstid og dør når sommervarmen tørre vandhullerne ud. Den har brug for temperatursvingninger for at udvikle sig ordentligt. Ved en konstant høj temperatur, syner fiskene langsomt hen i løbet af et par generationer. Austrolebias belotti. Dam nr. 2. Som foregående. Man kan udmærket havde de to arter til at gå sammen, også uden risiko for at de krydses. De bebor de samme vandhuller i naturen, dog i selskab med Megalebias elongatus, der holder bestanden lidt i arve. Aphyosemion striatum. Dam nr. 1 En smuk killi fra Gabon. Den er meget tolerant, og tåler ned til ca. 13-14 grader. I dammen får man de bedste farver, frem for flere indendørs generationer. Kan ikke holdes i nr. 3 da den så vil springe op. Fundulopanchax gardneri. Som foregående. Jordanella floridae. Dam nr. 1,2 og 3. En dejlig killi, der godt kan blive 4 år gammel. Ynder alger til ædning og leg. Tåler ned til ca. 10 grader. Kortvarig længere ned. Karpelaks: Moenkhausia sanctaefilomenea - Smokingtetra. Dam nr. 1 og 3. En let tetra som får en interessant karakter af, at være ude om sommeren. Her vil den leve af insekter, som falder ned på vandoverfladen, men også af fiskeunger fra ens ungefødende. Farverne vil blive meget skinnende i solen. Paracheirodon innesi - Alm. Neonfisk Dam nr. 1 og 3. Jeg har set denne tetra i en bekendts havedam, og den var utrolig smuk derude. Let at se! Vandtemperaturerne var ned til ca. 14 grader. Karpefisk: Barbus conchonius - Pragtbarbe. Dam nr. 1,2 og 3. En god og let fisk, der bliver op til ca. 10 cm. Jeg har set den yngle i en havedam. Den er glad ved grønt, og er der ingen alger, tager den gerne andemad. Temperaturer ned til ca. 10 grader. Barbus ticto - To-punkts Barbe. Dam nr. 1,2 og 3. Jeg har ikke prøvet denne art, men den er oplagt. Jeg formoder, den har det ligesom foregående. Rhodeus sericeus amarus - Bitterling. Dam nr. 1 En smuk hårdfør fisk, der kan være i havedammen hele året. Den er et udmærket alternativ til guldfisk, og med sin størrelse på kun 6 cm, kan man have en god undervandsbeplantning, noget som er umuligt med guldfisk. Den har en kompliceret yngleadfærd, hvori en musling indgår. Jeg må her henvise til min artikel i Akvariebladet nr. 6, 1995. Tanichthys albonubes - Hvid skybjergfisk. Dam nr. 1 Karpefiskenes neonfisk. Denne art får lysende striber hen af siden, i det hele taget er de eksemplarer som holdes ved høje temperaturer, ret kummerlig i forhold til dem, som holdes udenfor i sæsonen. Køb en god flok på en 20 - 30 individer, eller lav dem selv. Hårdfør ned til ca. 10 grader. Hvis den går alene, kan ynglen vokse op i dammen. Labyrintfisk: Macropodus opercularis - Makropode. Dam nr. 1,2 og 3. Her er en virkelig sjov fisk. den er livlig, ikke sky, spiser nærmest af hånden og er helt igennem en fornøjelse. Den er utrolig hårdfør ned til 10 grader. I varme perioder bygger den skumrede, men jeg har aldrig ynglet med den i dammen. I vinters fik vi et kuld, som nu er under opfodring i havedammen. Dette skulle gerne resultere i endnu smukkere fisk, end dem man køber. Cichlider. Geophagus brasiliensis. Dam nr. 1. Den eneste cichlide, jeg har prøvet. Det bliver en stor fisk på 25 cm, og da den kommer fra det sydlige Brasilien, tåler den ned til ca. 10 grader. Det er en røverisk fisk, da dog godt kan gå sammen med fisk i sværdrager-størrelse. Den er ualmindelig smuk, når et par står og bevogter æg eller unger i solskinnet. I havedammen undgår man også de aggressioner hannen kan få mod hunnen, der ellers let kan opstå i et akvarium. Af foder tager den alle ens vandkalve og guldsmedelaver, men ellers er små og store regnorme og rejer godt. Da det er en jordspiser, ryger der også en god portion røde myggelarver og lignende bundlevende insektlarver med i købet. Solaborre: Elassoma evergladei - Dværg-Solfisk. Dam nr. 2 og 3. En lille bundlevende fisk fra everglade-sumpene, der max bliver 3,5 cm. Den er utrolig hårdfør og skal behandles som Heterandria formosa, nok den eneste fisk, som den kan gå sammen med af de her nævnte. At sætte den ud i en større dam, får man intet ud af, da man først ser den igen, når man fanger den. Til gengæld er chancen for, at man får flere ind end man satte ud, store. Lepomis gibbosus. Dam nr. 1. En stor solaborre på ca. 25-30 cm. Det er en velegnet fisk til større anlæg, der er frostsikre i dybden. Den er fuld hårdfør og har en velsignet legedragt. Hannerne udøver en art yngelpleje, der dog ikke rækker længere, end til at de æder ungerne, hvis disse ikke kommer væk. Forslag til andre arter: Corydora paleatus. Naturangivelser siger vinter lufttemperaturer ned til under frysepunktet. Kan man få den rigtige population er den sikkert udemærket ude om sommeren. Er fundet sammen med Austrolebias. Aphyocharax anisitsi. - Rødfinne. En såkaldt begyndertetra fra La-plata, Argentina. Vintertemperaturen i denne del af Argentina er meget lavere end vi kan opleve i vores sommer. F. eks havde de - 5 graders dagfrost d. 15 Juli, 2000 i Buenos aires (sydvinter). Prionobrama filigera. En tetra der ligner foregående i udseende og opførsel. Nordligste forekomst i Syd-Brasilien hvor vinterfrost forekommer med års mellemrum. Hemigrammus caudovittatus - Norsk Flagtetra. Endnu en art fra La-Plata området. Som foregående, bare noget større. Phalloceros caudimaculatus. Hårdfør ungefødende med udbredelse i Argentina og Brasilien. Gambusia affinis. Udbredelse i sydstaterne i Nordamerika og i Sydeuropa. Austrolebias sp. Formodenligt kan alle de arter fra Cynolebias-slægten, men som nu hedder Austrolebias, med fordel holdes i havedammen om sommernen. Især hvis man har et stort overskud til overs, eller hvis man ønsker særligt fine opdrætsfisk eller udstillingsfisk. Afrunding: Denne artikel har kortfattet beskrevet, hvad jeg har erfaret gennem de sidste 6-7 år med akvariefisk i havedammen. Jeg håber, at du som læser, får lyst til selv, at prøve et par arter derude: For at fange fisk ind om efteråret, er som at fange vildtfangede fisk (næsten). Jeg kan naturligvis ikke garantere, at du kan lykkes med alle de her beskrevne arter, for det drejer sig om en kombination af den rigtige placering af havedammen, for visse arter den rigtige sommer og ikke mindst, den rigtige population af fisk. Derfor skal du læse dette her som vejledende, ikke som en garanti. Det som jeg kan garantere dig er, at hvis det lykkes for dig, så har du opnået en ny dimension af akvariefiskehobbien, og en ny og måske bedre forståelse af dine fisks naturlige behov og adfærd. God fornøjelse. Martin Tversted. Ps: Jeg vil næsten vædde på, at du kan finde en Apistogramma til havedammen. Jeg har set flere, beskrevne sammen med killifisk, i biotoper med lufttemperature om natten ned til frysepunktet. Bortset fra en enkelt A. boralli population har der altid stået Apistogramma sp.