Cyprinodonter og en skildpadde... | home
Austrolebias bellottii - skrevet 2001
Austrolebias bellottii, San Martin, Argentina. Han og hun.
Austrolebias-arterne er en gruppe af annuelle killifisk med udbredelse i det sydlige Brasilien, Uruguay og en del af det nordlige Argentina. Deres levesteder er temporære vandhuller, der i sommertiden udtørre helt eller delvis. Fiskene har indrettet sig til disse vandhuller ved at anbringe deres æg nedgravet i bundlaget. Under tørtiden vil æggene overleve ved selv ret tørre betingelser; men forældredyrene vil dø.
Da den våde årstid varer henved 10 måneder, har fiskene travlt med at nå det hele. Under gode betingelser vil fiskene være kønsmodne 6-8 uger efter klækningen. Resten af deres begrændsede levetid vil gå med æglægning og æglægning.
Da fiskene lever i vintermånederne og forårsmånederne på den sydlige halvkugle, kan de generelt ikke tåle særligt høje temperaturer. Arterne fra Argentina trives ved temperaturer mellem 4 og 24C. Jo længere nordpå arterne forekommer, jo mere "varmekrævende" er de. Således vil arterne fra grændselandet mellem Uruguay og Brasilien trives ved temperature mellem 10 og 28C.
Man skal forholde sig at fiskene lever kortere og er mere aggressive ved konstante temperature over 20 grader. 10 måneder er her at betragte som normal levetid. Giver man fiskene lavere temperaturer, kan de leve helt op til 2 år. Ved en konstant høj temperatur gennem flere generationer, vil arten langsomt, men sikkert, blive mindre og til sidst uddø. Mange vil betegne dette som et symptom på "indavl", men som i mange af de tilfælde hvor dette begreb bliver brugt, så er reduktionen i størrelse og vitalitet mere et udtryk for forkerte leveforhold.
Austrolebias bellottii er en af de Austrolebias-arter, der har størst udbredelsesområde. Den findes specielt udbredt i hele slægtens argentinske territorium, men er også udbredt i Uruguay. Som med alle Austrolebias-arter, så kan hvert vandhul have forskellige varianter, der afviger lidt fra hinanden. Nogle bellottii-varianter har skinnende blå farver med hvide stjerner på, mens andre er mere stålblå.
Fisken bliver mellem 6 og 8 cm, alt efter variant og hvordan man holder dem.
I et 100 liters akvarium kan man holde 3 hanner og 6 hunner. Fiskene er moderat aggressive, men dette kan modvirkes ved at holde en temperatur på mellem 14 og 20 grader. Det kan ikke lade sig gøre kun at holde to hanner. Derved har man alligevel kun en han efter kort tid. Ved at have tre hanner eller flere, fordeles aggressionerne.
Til opdræt skal hver han have en skål. Dette kan udmærket være en salatskål. Denne fyldes med fint ugødet sphagnum i en tykkelse af minimum 5 cm. Det er vigtigt at akvariet ikke er indrettet med noget bundlag, idet fiskene mange gange vil være tilbøjelige til at lægge æg i dette i stedet.
Når hannen har fundet sig tilrette, eventuelt har kæmpet lidt om den bedste salatskål, så vil han begynde at lokke hunner til. Når dette er lykkedes, vil parret sammen dykke ned i deres sphagnum hvor æggene vil afsættes. Hannerne vil frekventere forskellige hunner, og ved at have flere par sammen, vil man opnå gode kombinationer af hver fisks gener.
Hver anden uge tømmes skålen med sphagnum over i et fint net eller viskestykke. Her vrider man det og tørre det, indtil det har konsistens af pibetobak. Det hele gemmes i en plastpose i cirka 3 måneder ved 18-24 grader.
Efter lagringen, hvor æggene udvikles, fyldes det hele i en skål. Her overhældes det med cirka 10 grader varmt vand, indtil vandspejlet er godt og vel 5 cm over indholdet. Efter et døgns tid vil ungerne være klækket og kan tage forskellige former for fint levende foder. Ungerne skal nu leve ved en temperatur mellem 18-24 grader. Efter et par måneder vil de være kønsmodne og kan der tåle lavere temperature.
Foderet til de voksne fisk skal være levende insektlarver og andet godt fra vandhuller. Fuldvoksne fisk har godt af mindre regnorm som de spiser med stor appetit og som bidrager til en god rognsætning.
Austrolebias bellottii er en af de fisk, der har personlighed. Den stiller krav til temperaturen og foderet, men kvitterer med at give os et indblik i en fantastisk levevis og tilpasning.
Skulle du have lyst til at se billeder af forskellige Austrolebias-arter, så prøv dette link:
http://thearkfoundation.org/SAA/public/gallery/index.html http://thearkfoundation.org/SAA/public/gallery/index.html