G.I. Jane, hvilket vidunderligt forkert navn til denne
film. Selvom den lyder som, og var anmeldt
som, et drama om kvinder i millitæret, passer det
egentlig ikke. Den simpeleste beskivelse af
G.I. Jane er, at det er en action film.
G.I. Jane er instrueret af Ridley Scott, som
instruerede science-fiktion-kultfilmen Blade Runner,
men G.I. Jane minder mere om en Tony
Scott film. (Tony er Ridley's bror, bedre kendt for sine
actionfilm som "Top Gun", "Days of Thunder", og
"Fjenden i dybet".) Mere om det senere.
Demi Moore er Lt. Jordan O'Neil, en smart og klog
officer, der blevet valgt som en brik i et politisk spil.
Hvad går det spillet ud på? Enkelt: O'Neil rekrutterer sig til
NAVY SEALS. O'Neil har fået lov p.g.a en hurtig
talende senator, Lillian DeHaven, som bruger
O'Neil til at blive genvalgt og få presseomtale.
Filmen følger O'Neil igennem hendes SEAL træning, samt
de politiske ting bag hendes træning. En ligeså
interessant person i filmen er Viggo Mortensen. ("Daylight",
"Fjenden i Dybet") som Master Chief John Argayle.
Han spiller fremragende, og nogen gange er han ved
at stjæle billedet fra Moore. Moores rolle i filmen minder lidt
om hendes egen "Disclosure"; uden håret og udstyret med en pistol.
Når man begynder at se filmen, forventer man et
drama, som undersøger problemerne omkring kvinder i det amerikanske
militær, men det er en action film, som desværre
ikke handler så meget om dette emne. Filmen er fyldt med forskellige
personer, men desværre er de alle 2-dimensionelle og
kedlige. De eneste pesoner som ikke er kedelige
er Demi Moores "Lt. Jordan O'Neil", Viggo Mortensens "Master Chief
John Argayle", og Anne Bancroft's "Lillian DeHaven".
Andre ting, som er interessante er
brugen af det millitære udstyr, f.eks. helikopterne.
Det er rart at se en UH-1 Huey i en
film, ligeledes en AH-1 Cobra i aktion. Træningen
er vist hele filmen igennem , men lyder desværre
ikke til at være helt korrekt. Hvis man ser et interwiew med en "rigtig" SEAL,
som beskriver
den benhårde træning, man skal igennem, for at blive en SEAL,
må man give ret i
at noget af det hårdeste er faktisk kun er nævnt via en sløv dialog, eller helt
frosset ude.
Hvis man kender til Scott-brødernes instruktørstil, vil
filmen minde lidt om en blanding mellem brødrenes "stil". Der er brugt meget
røg og tåge, hvilket er en Ridley ting. Men så er der også
hurtige klip samt mange forskellige vinkler af enkelte scener,
hvilket er en Tony ting. Men igen; den action der er, gør filmen mere
til en Tony film end en Ridley film. Selvom Ridley havde lidt problemer med
at frembringe den rigtige action i filmen, hjælper det lidt på det at han har
gjort brug af shaky-camera teknik. For dem
af jer som ikke ved, hvad det er; prøv at se efter en ekstra gang, så er det ikke svært at se
at action scenerne filmet med shaky camera. Selvom det nogen
gange virker rigtig godt, bruger Ridley teknikken
for meget senere i filmen. Kombination af shaky-camera og
uintensiviseret zooming, kommer actionscenerne til at virke lidt
mere beherskede end paniske.
Generelt, er G.I. Jane mere en actionfilm end
et drama. Demi Moore udfylder og spiller sin rolle godt,
men Viggo Mortensen er noget bedre end Demi. Trods
alt, er det ikke en typisk Ridley Scott film, det er mere
underholding. Vi håber at Ridley snart kan lave en "typisk"
film, som f.eks. Alien, Blade Runner, eller Thelma
& Louise.
Resume
Da en pengegrisk kurrupt magthaver, som står for millitærets bugdet, offenliggør
han at milltæret langsomt er begyndt at gå ind for ligeret i det Amerikanske militær,
giver han en kvindelig rekrut chancen for at forsøge sig i
NAVY SEALS' kommando styrker. Lt. Jordan O'Niel er udvalgt,
men ingen forventer at hun klarer det i et 100% diktatorisk, 110% mandschauvunistisk,
120% sadist/tortur-straffende regime, som har en standard på 60% for
frafald af mænd. Men O'Niel er fast besluttet på at bevise alle, at hun kan klare det.
Om hun klarer det...? Tjaah, så må vi råde dig til at se filmen.