A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

A cappella (italiensk) Egtl. "i kapelstil". For stemmer uden instrumentalt akkompagnement.

A prima vista (italiensk) "Ved første blik". Nodelæsning "direkte fra bladet".

A quatre mains (fransk = "for fire hænder"). Firhændigt klaverspil.

Absolut musik Musik skrevet for sin egen skyld uden ikke-musikalske associationer.
Absolut musik savner ord og beskriver intet hændelsesforløb.

Accelerando (italiensk = accelererende). Gradvist stigende tempo.

Acciaccatura (af det italienske acciaccato = "trykket flad").
En dissonanseffekt som fremkommer af at en akkordfremmed tone
slås an samtidig med hovednoden eller akkorden og siden slippes straks.
Acciaccatura forekommer i barokmusik for cembalo.

Accompagnato (italiensk) Ledsaget.
Et akkompagnement skal følge sangeren hele tiden;
han skal kunne variere tempoet efter behag.

Adagietto (italiensk) "Lille adagio". Tempoet lidt mere flydende end adagio.
Kan også betyde en kort adagio-komposition.

Adagio (italiensk) Lyrisk langsomt.

Ad libitum (latin) Efter behag.

Affettuoso (italiensk) Følelsesfuldt.

Affrettando (italiensk) Med stigende tempo.

Agitato (italiensk) Ophidset.

Agogik Foredragsmæssige forskydninger i tempo ved opførelsen af et musikstykke.

Air (fransk) En melodi eller enkel vise for stemmer eller instrumenter.

Akkompagnere Ledsage. Fremtræde med en anden musiker men i en underordnet rolle.
Termen anvendes ikke når to musikere har samme status, fx i en sonate for violin og klaver.

Akkord Samklang af tre eller flere forskellige toner.

Akustik Lydlære. Ordet har to betydninger: akustikken som videnskab behandler lyd og toner
som fysiske foreteelser, mens en bygnings akustik hentyder til dens lydmæssige egenskaber
såsom efterklangstid, lydfordeling m.m.

Akustik Ordet anvendes for at skelne et ikke elektrisk instrument fra dets elektriske version,
fx en akustisk guitar fra en elguitar.

Aleatorisk (af italiensk alea = terning). På må og få.
En musikalsk foreteelse som bygger på improvisation eller tilfældighed.
"Ad libitum" - passagerne i barokkens klaver-musik er aleatoriske, ligesom de moderne kompositioner
hvor komponisten bevidst har været ubestemt eller har anvendt toner som er valgt af en computer.

Allegretto (italiensk) Egtl. "lille allegro". Muntert og ret hurtigt, men ikke så hurtigt som allegro.

Allegro (italiensk) Egtl. glad, muntert. Hurtigt, men ikke så hurtigt som presto.

Allemande (fransk = tysk) Langsom dans, oprindelig fra Tyskland.
Opstod under barokken (1600-1750) som første sats i en suite.

Alpehorn Et primitivt hyrdeinstrument fra Alperne. Af samme type som den norske neverlur.

Alt (italiensk = høj) Sangstemmen under sopranstemmen i et kor.
Synges enten af mandsstemmer (falset), barne- eller kvindestemmer.
Termen angiver også et instruments omfang, fx i betegnelserne altsaxofon eller altfløjte.

Altissimo (af italiensk alto = høj) Meget høj.

Andante (italiensk) Roligt gående.

Andantino (italiensk) "Lille andante". Noget livligere end andante.

Animato (italiensk) Livfuldt.

Anslag Den måde hvorpå man slår tangenterne an på et klaver eller andet tasteinstrument.
Anslaget er af største betydning for foredraget af et stykke klavermusik.

Anthem (engelsk) Kirkelig kantate eller motet. Omfatter også nationalmelodier.

Anticipation Foregriben. Består i at en eller flere toner klinger før den akkord den/de tilhører og
derigennem danner en dissonans som opløses i og med næste akkordskift.

Antifoni Liturgisk vekselsang fremført af fx præst og menighed eller todelt kor.
Almindelig i romersk-katolsk og græsk-ortodoks gudstjeneste.

Appoggiatura (af italiensk appoggiare = støtte). Langt forslag; almindeligt musikalsk ornament
bestående af en eller flere toner som kommer foran hovednoden.

Arabesque Egtl. arabisk udsmykning; elegant svungne. Også benævnelse for kortere klaverstykker,
fx hos Schumann og Debussy. Arabesque er også benævnelsen på en position i klassisk ballet.

Arie (italiensk). Egtl. melodi eller vise. Musik skrevet for solostemme med
instrumentalakkompagnement. Gælder især de komplekse og sangteknisk krævende solopartier i en opera.

Arietta (italiensk) Lille arie.

Arpeggio (italiensk) "Harpeagtigt". Akkordens toner skal spilles "brudt" som på en harpe.
Akkordtonerne spilles hurtigt efter hinanden og som regel nedefra og op.
Almindeligt i klaver- og harpemusik.

Arrangere Bearbejde en komposition for et eller flere andre instrumenter end det er skrevet for.

Atonal Ikke toneartsbunden.

Attacca (af italiensk attacare = sidde fast). Fortæller at næste afsnit skal følge uden ophold.

Augmentation Forstørrelse af et melodisk tema ved at nodeværdierne forlænges eller fordobles.
På den måde gengives temaet i et langsommere forløb.

Aulos (græsk) Klarinetskalmeje i antikkens Grækenland.
Det vigtigste instrument ved siden af kithara.

Ave (latin) "Hil dig!" Almindeligt indledningsord til sakrale hymmer og sange fx Ave Maria.

Ayre Gammel stavning af air. Betegner en komposition for flere stemmer,
ofte uden instrumentalakkompagnement. Populær i det tidlige 1600-tal.

Bacchanal Scene i en opera som skildrer et udsvævende drikkegilde,
fx i første akt af Wagners Tannh�user.

Bacchetta (italiensk) Trommestik eller taktstok.

Badinage, Badinerie (fransk) Et kort, muntert musikstykke.

Bagatelle (fransk) Ubetydelighed. Kort, enkelt stykke, ofte for klaver.

Baguette (fransk) Trommestik.

Balalaika Russisk strengeinstrument med trekantet lydkasse og normalt tre strenge.
Den findes i flere størrelser og spilles enten solo eller sammen med andre folkeinstrumenter.

Ballabile (italiensk) Musik der kan danses til.

Ballade Traditionel fortællende sangstil med henholdsvis vers og omkvæd.
Ordet betegner også et langt instrumentalt musikstykke af forællende karakter.

Ballet Kunstdans som den fremføres på teatre.
Af italiensk oprindelse. Balletten etableredes ved det franske hof i 1500-tallet
og udvikledes derfra til en anerkendt kunstart.

Ballo (italiensk) Dans.

Band En gruppe bestående af melodigruppe og rytmesektion, fx brassband og bigband.

Bandurria (spansk) Et spansk strengeinstrument med normalt seks strenge.

Banjo Strengeinstrument med normalt fem strenge som anslås med fingrene eller med plektrum.
Banjoen har lang hals med bånd. Anvendes i afroamerikansk musik og i bluegrassmusik.

Barbershop (engelsk) Egtl. "barbersalon". En musikstil med oprindelse i 1930-tallets USA.
Barbershop fremførtes som kvartet med kun mandsstemmer
- i vor tid også for større grupper med/uden kvindestemmer.

Barcarole (af italiensk barca = båd). En bådsang, især med tilknytning til venezianske gondolierer.

Barok Udtryk lånt fra arkitekturen til beskrivelse af en musikhistorisk epoke
som cirka omfatter tiden 1600 - 1750.

Baryton Mandsstemmens mellemleje - mellem tenor og bas.

Barytonhorn (eller eufonium) Et større messingblæserinstrument som anvendes i militærorkestre.

Bas Ordet har mange betydninger: den dybeste stemme i en komposition;
den dybeste mandsstemme, opdelt i basso profundo ("dyb")
og basso cantando ("syngende"); forkortelse for kontrabas eller el-bas;
det dybeste instrument i en instrumentfamilie som fx basklarinet.

Bassetthorn Ældre type af altklarinet, i dag erstattet af basklarinet.
Forekommer bl.a. hos Mozart. Basun Trombone, trækbasun, messingblæserinstrument.

B�ton (fransk) Taktstok.

Battaglia (italiensk) Slag. Et musikstykke som skildrer en krigsscene.

Batteri (fra fransk: battre = slå) Slagtøj.
Bruges især om en opsætning af slgtøj som spilles af en musiker,
ofte i mindre ensembler, fx et jazzorkester.

Battuta (af italiensk: battere = slå) Takt, taktslag.

Beat (engelsk) Taktslag, puls.

Bel canto (italiensk) "Skønsang". Den traditionelle italienske sangkunst som var fremherskende
indenfor italiensk opera i det tidlige 1800-tal.

Berceuse (fransk) Vuggevise.

Bergamsca (italiensk) Livlig folkedans fra 1500- og 1600-tallets Bergamo, Italien.

Bergerette (fransk) Fransk 1700-talssang med hyrde- eller erotisk indhold.

Bis (fransk) "To gange". Instruktion til musikeren om at et afsnit skal spilles to gange.

Bitonalitet At der bruges to forskellige tonearter samtidig.

Blechbl�ser Messingblæserinstrumenter.

Blokakkord Akkord hvor tonerne ligger så tæt placerede som muligt.

Blokfløjte Træblæserinstrument af typen kantfløjte.
Meget brugt i renæssance- og barokmusik. Findes i mange størrelser, normalt af træ.

Blues En langsom, melankolsk, rytmisk sang som stammer fra den sorte amerikanske folkemusik.
Klassiske komponister som Ravel og Gershwin inspireredes af blues,
som er populær den dag i dag.

Bocca Chiusa (italiensk) "Lukket mund".
Ordløs, nynnende sang med lukket mund og tænderne let adskilte.
Anvendes meget i moderne kormusik.

Bolero Spansk dans. Sædvanligvis udføres dansen af par som akkompagnerer
sig selv med kastagnetter og stemmer.
Maurice Ravels kendte orkesterstykke - Bol�ro (1928)
- er tænkt som en ballet og ikke som en rigtig bolerodans.

Bongo Lille tromme som slås an med fingrene. Instrumentet er meget brugt i
latinamerikanske danseorkestre.

Bordun Medlydende streng eller pibe som giver en "brummende" lyd til visse instrumenter,
fx sækkepibe.

Bouffe (fransk) "Komisk". Anvendes i op�ra bouffe, som betyder komisk opera.

Bourr� (fransk) Gammel fransk dans.

Branle Gammel fransk sang- og ringdans, populær i 1500- og 1600-tallet.

Brass (engelsk) Samlebetegnelse for musikinstrumenter af messing
eller andet metal som blæses gennem et mundstykke.
Den almindelige brass-sektion i et symfoniorkester består af fire horn,
tre (eller to) trompeter, en bas- og to tenorbasuner og en tuba.

Bravura (italiensk) Dygtighed, mod.
Beskriver en musikalsk opførelse som fremviser en modig og pågående teknik
I 1700-tallet anvendes ordet ofte for at beskrive
"aria di bravura", som krævede stor teknisk kunnen af sangeren.

Brevis (italiensk) Egtl. "Kort".
Oprindelig standardnodeværdien, men længere nodeværdier er faldet bort
og kortere er kommet til med det resultat at
breve- eller brevis-noden nu er den længste. Dens tidsværdi svarer til to helnoder.

Brilliant, Brilliante (fransk/italiensk) Brilliant, men glans.

Brio (italiensk) Liv, ild, fart (se con brio).

Bruscamente (italiensk) Brysk.

Brudt akkord Akkord i hvilken tonerne spilles efter hinanden i stedet for samtidig.

Brystleje Stemmens dybere register. Man skelner mellem det dybe "brystregister"
og det højere "hovedregister" som har forskellig klangfarve og funktion.

Buffo, Buffa (italiensk) "Komisk". Termen anvendes indenfor operakunsten for
at beskrive komiske afsnit og også i opera buffa, hvilket betyder komisk opera.

Buisine (fransk) Middelalder trompet, forgænger til vore dages trompet og basun.

Burlesk (af italiensk burla = spøg) Spøgende, legende.

Burletta (italiensk) Gammelt ord for en lettere operakomedie eller musikalske farce.

Bygelhorn En gruppe messingblæseinstrumenter af signalhornstype.
Forekommer i flere størrelser og stemninger.

Byzantinsk musik Kirkemusik til græsksprogede tekster i den ortodokse kirke.
Opkaldt efter den gamle by Byzans, senere Konstantinopel (i dag Istanbul), i vore dages (Tyrkiet).

Calando (italiensk) Aftagende i styrke og tempo.

Calypso Rytmisk Caribisk folkelig musik, ofte med satirisk eller humoristisk præg.
Traditionelt sunget til guitar men ofte spillet af steelband.

Cambiare (italiensk) "Bytte". En anvisning om en slags skifte i orkesteret,
fx skift til nyt instrument.

Campana, Campan (italiensk) Klokke, klokker.

CanCan En livlig dans i 2/4-takt, som opstod i Paris 1830�erne.
Anvendtes af Offenbach i 1850�erne i hans operette Orfeus i Underverdenen.
Dansen fik ry for at være meget uanstændig.

Cantabile (af italiensk cantare = synge) Sangbart.

Canticum Hymne med bibeisk tekst, anvendt i liturgisk sang.

Cantilena (italiensk) Sangbar melodi.

Canto (italiensk) Sang eller melodi.
Col canto betyder at akkompagnatøren skal følge sangerens tempo.

Cantus (latin) Sang eller melodi.

Cantus firmus (latin) Egtl. "fast melodi".
En på forhånd given melodi som anvendes som grundlag for en komposition
ved at nye stemmer føjes til kontrapunktisk mod cantus firmus-stemmen.

Canzona (plur. canzone, ital.) Sang.
Det ord som anvendtes i perioden 1500-til tidligt 1700-tal for at beskrive
verdslige sangformer som overførtes til instrumentalsatser.
Kan også betyde en lille strofisk arie i en opera.

Cappella (italiensk) Kapel. Se "a cappella".

Capo (italiensk) Egtl. "hoved". Da capo betyder "fra begyndelsen".

Capotasto (italiensk) En flytbar anordning som fæstnes på gribebrættet
på lutinstrumenter for at forkorte alle strengene
og på den måde stemme instrumentet højere. Letter spil i svære tonearter.

Capriccio, Caprice (italiensk/fransk) Lune, indfald.
Termen anvendes om et muntert, livligt og humoristisk musikstykke,
især i klavermusik fra 1600-tallet.

Capriccioso (italiensk) Lunefuld.

Carezzando, Carezzevole (italiensk) Indsmigrende.

Carillon (fransk) Klokkespil, som regel kirkeklokker som man spiller på
enten manuelt eller mekanisk.
Betegner også et stykke som efterligner klokkespil.

Carol (engelsk) Vise. Christmas carol = julesang.

Catch (engelsk) En engelsk type af round (cirkelkanon)
for uakkompagnerede stemmer, som regel med hunoristisk, af og til usædelig tekst.
Alle sangere synger samme melodi men starter på forskellige tidspunkter.

Cavatina (italiensk) En mindre operaarie af lyrisk, karakter.
Kan også være et intrumentalstykke med samme karakter.

C�der, C�dez (fransk) Giv efter. En anvisning om at tempoet skal sættes ned.

Celesta (italiensk) Egtl. "himmelsk".
Musikinstrument som ser ud som et lille harmonium men som har metalplader i stedet for strenge
og som har en klokkelignende klang. Instrumentet blev opfundet i 1800-tallet
og har været brugt af bl.a. Tjaikovskij i balletten "Nøddeknækkeren".

Cello (af italiensk violoncello = "lille violone")
Hører til violinfamilien og er en basvariant af violinen.

Cembalo (af italiensk "clavicembalo")
Tasteinstrument med strenge som i stedet for at slås an med hammerem,
knipses med plektrer. I 1500- til 1700-tallet var cembaloet
det helt fremherskende tasteinstrument, en forgænger til klaveret.

Chaconne (fransk af spansk "chacona")
Langsomt musikstykke i 3/4-takt. Almindelig form i barokken.

Chalumeau (fransk) Skalmeje. Blæseinstrumenter med rørblad.

Change ringing (engelsk) Vekselringning.
Den typisk engelske vekselringning med kirkeklokker.

Chanson (fransk) Sang, vise.
Betegner især verdslig flerstemmig sang i Frankrig i 1300- til 1500-tallet.

Chant (fransk) Sang. Også en engelsk benævnelse på kirkelig sang i middelalderen.

Charango (spansk) Lille femstrenget sydamerikansk guitar
hvis krop oprindelig blev lavet af skindet fra et bæltedyr.
Bruges meget indenfor folkemusikken.

Chasse (fransk) Jagt, jagtscene.

Chef d'orchestre (fransk) Dirigent.

Chimes (engelsk) Klokker. Rørklokker i orkester.

Chitarra (italiensk) Guitar.

Chitarrone (italiensk) Egtl. "stor guitar". Langhalset lut med ekstra basstrenge.
Især brugt i 1500- og 1600-tallet.

Chiuso (italiensk) Lukket. Tegn til hornister om at spille "stoptoner",
dvs. stoppe lyden ved at placere hånden i lydstykket.

Choral (engelsk) Koral. På engelsk også det som har med kor at gøre,
eksempelvis choral music som betyder kormusik og ikke koralmusik.

Citer Strenget knipseinstrument med pæreformet krop og flad bagside.
Findes også i varianten "liggende citer" uden hals. Almindelig i 1600- og 1700-tallet.

Clarabella (kaldes også "claribel") Orgelregister med fløjtelignende tone.

Claribel Se "clarabella".

Clavecin (fransk) Cembalo.

Claves (spansk) Slaginstrument bestående af to runde træstokke som slås mod hinanden.

Clavicembalo (italiensk) Cembalo.

Cluster (engelsk) Egtl. klynge. "Toneklynge",
en gruppe samtidigt klingende toner som ligger så tæt som muligt.

Coda (italiensk) Egtl. hale. Afsluttende del af en sats eller et værk,
tilføjet for at afrunde. Ofte kort men af og til længere og gennemarbejdet.

Codetta (italiensk) Egtl. "lille hale". "Kort coda".
Afrunding af en kompositionsdel.

Col legno (italiensk) "Med træet". Angiver at buen skal slås med bagsiden (træet)
mod strengene hvilket giver en tør, knasende lyd.

Comodo (italiensk) Bekvemt.

Comprimario (italiensk af con = med, og primo = først)
Sangere som har en birolle i en italiensk opera.
Den kvindelige parallel kaldes comprimaria.

Con amore (af italiensk con = med, og amore = kærlighed) Med kærlighed, ømt.

Con anima (af italiensk con = med, og anima = sjæl) Med sjæl, sjælfuldt.

Con bocca chiusa (af italiensk con = med, bocca = mund, og chiusa = lukket)
"Med lukket mund" (se "bocca chiusa).

Con brio (af italiensk con = med, og brio = glød) Med glød, livfuldt.

Concertant, Concertante (fransk/italiensk)
I koncertform, kontrasterende instrumenter som spiller i vekselvirkning.
Stravinsky skrev fx en Duo concertante for violin og klaver.

Concertato (italiensk) Koncerterende,
dvs. fremført af flere musikere som alle har en mere eller mindre jævnbyrdig rolle.
Også betegnelse for solistisk stemme eller gruppe af stemmer, fx violino concertato.

Concertina (italiensk) Sekskantet harmonika forsynet med knapper i stedet for tangenter.
Instrumentet har et relativt begrænset toneregister. Populært i 1800-tallet.

Concertino (italiensk) "Lille koncert".
En i karakteren lettere og kortere form for koncert.
Betegner også solistgruppen i en concerto grosso.

Concerto (italiensk) Ordets oprindelige betydning var et orkesterværk i flere satser,
sædvanligvis men ikke altid med soloinstrument.
Den moderne brug af ordet betegner en komposition, som regel i tre satser,
med en eller flere solister og en større gruppe musikere.

Concerto grosso (italiensk) "Stor koncert".
Vigtig genre 1600- og 1700-tallets orkesterværker hvor en sologruppe (concertino)
spiller i vekselvirkning med et orkester (ripieno).

Concitato (italiensk) Ophidset.

Conductor (engelsk) Dirigent.

Conductus (latin) En middelalderlig flerstemmig sangform
med latinsk tekst på et profant eller religiøst tema.

Con forza (af italiensk con = med, og forza = kraft) Med kraft.

Con fuoco (af italiensk con = med, og fuoco = ild) Fyrigt.

Conga Moderne afrocubansk dans i synkoperet rytme. Modedans i Europa i 30'erne.

Conga (tromme) En større, aflang tromme som spilles med fingrene.
Den har sin oprindelse i latinamerikanske bands
og introduceredes efter 1950 i orkesterets slagtøjssektion.

Con moto (af italiensk con = med, og moto = bevægelse)
Med bevægelse, fremdrift.

Con sordino ( af italiensk con = med, og sordino = sordin) Med sordin.

Consort Gammel engelsk term fra 1500- og 1600-tallet for et lille instrumentalensemble.
"Whole consort" var et ensemble med instrumenter fra samme familie,
fx kun violainstrumenter fra forskellige familier, fx blæseinstrumenter og strygeinstrumenter.

Con spirito ( af italiensk con = med, og spirito = sjæl, ånd) Sjælfuldt.

Continuo (italiensk) Egtl. basso continuo
(af italiensk basso = bas, og continuo = fortløbende) Se "generalbas".

Contrabasso (italiensk) Kontrabas.

Contralto (italiensk også engelsk og fra) Alt. Det dybeste af de tre kvindelige stemmelejer.
Bør skelnes fra den dybeste altstemme som benævnes kontra-alt.

Contredanse (af fransk contre = mot, og danse = dans) Kontradans.
Fransk dans især populær i 1700-tallet,
karakteriseret af at herre- og damerækken danser mod hinanden.

Coperto (italiensk) Dækket. Anvendes bl.a. om trommer og pauker.
De dækkes med et klæde så de får en dæmpet klang.

Cor (fransk) Horn.

Cor anglais (fransk) Engelskhorn. Egentlig intet horn,
men et træblæseinstrument som tilhører obofamilien.

Corda (italiensk) Streng.
Som instruktion til pianister betyder una corda (= en streng) at pianopedalen,
dvs. den venstre pedal, skal anvendes. Tre corde (= tre strenge)
eller tutte le corde = (= alle strengene) ophæver denne instruktion.

Cor de chasse (fransk) Jagthorn.

Cornemuse (fransk) Sækkepibe.

Corno (italiensk) Horn.

Corno di bassetto (italiensk) Bassethorn.
Et instrument som minder om klarinetten, men som klinger i et dybere register.
Anvendes af Mozart i hans Requiem.

Corno inglese (italiensk) Engelskhorn (se cor anglais).

Countertenor En mandlig altsanger som ofte synger i falset.

Country dance En slags almuedans fra det 16. århundrede med oprindelse i England.
Senere optaget i Frankrig og Tyskland.

Coup d'archet (fransk) Buestrøg.

Courante (fransk) En fransk selskabsdans i hurtigt tempo og i tredelt takt.
Ofte forekommende som en af dansene i en baroksuite.

Crescendo (italiensk) Voksende, med tiltagende tonestyrke.

Croon (engelsk) En blød, lavmælt syngemåde eller nynnen som i en vuggesang.
Syngemåden (crooning), anvendt i mikrofon og ofte med
danseorkesterakkompagnement, var populær mellem 1920 og 1950.

Crotales (fransk) Små antikke cymbaler med bestemt tonehøjde.
Også den franske benævnelse for kastagnetter.

Csardas (ungarsk) National ungarsk dans med to kontrasterende dele,
en langsom og alvorlig indledning samt en hurtig og fyrig hoveddel.

Cuivre (fransk) Betyder egentlig kobber eller messing.
Betegner messinginstrumenterne i orkesteret.

Cuivr� (fransk) Metallisk. Instruktion til musikeren
om at anvende en forceret, metallisk tone.

Cykel En komposition som består af flere selvstændige dele
som tilsammen danner en større helhed,
der ofte er sammenholdt af en fælles id� eller et fælles tema.

Cyklisk (form) Komposition hvor nogle eller alle dele har et fælles materiale.

Cymbale Slagtøjsinstrument: en metalplade som slås an med en kølle
eller slås mod en anden cymbale.
En almindelig cymbale har ingen bestemt tonehøjde,
men en del cymbaler klinger højere end andre.

Da, dal (italiensk) Fra.

Da capo (af italiensk da = fra, og capo = hoved) Forkortes D.C.
En instruktion om at spille fra begyndelsen igen.
Da capo al fine betyder at man skal spille fra begyndelsen til slut (fine).
Da capo al segno betyder at man skal spille fra begyndelsen til tegnet (segno).

Dal segno (italiensk) Fra tegnet (ofte fra tegnet �).
Anvendes på samme måde som da capo.

Dans En måde at udtrykke følelser gennem bevægelse.
En stor variation af stilarter, former og teknikker forekommer.
Praktisk taget al dans akkompagneres af en form for musikalsk lyd.

Danse (fransk) Dans.

Danse macabre (fransk) Dødedans.

Danza (spansk) Dans.

Debut (fransk) En musikers første publikumsoptræden.

Decibel Enhed for måling af lydstyrke. Forkortes ofte dB.

Deciso (italiensk) Bestemt.

Declamando (italiensk) Deklamerende. Betegner spille- eller syngemåde.

Decrescendo (italiensk) Med aftagende tonestyrke.

Delizioso (italiensk) Lækkert, delikat.

Demi (fransk) Halv.

Destro, destra (italiensk) Højre. Mano destra = højre hånd, forkortet m.d.

D�tach� (fransk) Adskilt. Instruktion om en speciel strygeart med adskilte toner.
D�tach� er det modsatte af legato,
men det betyder ikke staccatospil hvis det ikke direkte angives (d�tach� sec.)

Determinato (italiensk) Bestemt.

Devoto (italiensk) Hengivent.

Diatonisk En skala bestående af hele og halve tonetrin kaldes diatonisk.
Dur- og molskalaen er diatonisk forskel fra
den kromatiske skala som består af kun halve tonetrin.

Didgeridoo, didjeridu Australsk aborigint blæseinstrument,
tilvirket af en træstamme op til ca.2 m lang.

Dies irae (latin) "Vredens dag", dramatisk sekvens i den katolske dødsmesse,
requiem, som taler om de dødes opvågnen på den yderste dag.

Diktion Udtale i tale eller sang.

Dim. Forkortelse af diminuendo.

Diminuendo (italiensk) Med aftagende tonestyrke.

Diminution Formindskelse. En måde at gentage et tema i kortere
(i regelen den halve) nodeværdi end de oprindelige.

Dirge (engelsk) Vokal eller instrumental klagesang
beregnet for begravelse eller mindegudstjeneste.

Dirigent Leder af orkester, kor eller andet ensemble.

Dirigering Ledelse af orkester, kor eller andet ensemble.

Disharmoni En samklang som i sig selv
eller i en vis sammenhæng opfattes som mislydende.

Diskant Overstemme, sopranstemme.
Også den øverste del af klaver og orgelklaviaturet.
Ordet diskant koplet til et instrument betegner et sådant med højt toneleje.

Dissonans En samklang som opfattes som mislydende.
I modsætning til konsonans (=vellyd).
Egentlig et spændingsforhold som stræber efter opløsning og afspændning.

Distinto (italiensk) Tydeligt.

Divertimento (italiensk) Adspredelse.
Suite i tre eller flere satser, som regel af let karakter og uden gennemgående tema.
Sædvanligvis spillet af et lille orkester eller af et instrumentalensemble.

Divertissement (fransk) Adspredelse.
Et let instrumentalværk lig divertimento.
Betegnelsen anvendes ofte om potpourri af danse eller operamusik.

Divisi (italiensk) Delte.
Angiver opdelingen mellem flere musikere i en instrumentgruppe i orkesteret.

Do Nyere betegnelse for en durskalas første tone efter solmisationssystemet:
Den oprindelige betegnelse er "ut".

Dobbelt -B Fortegnet (bb) som angiver en tonesænkning med to halvtoner.

Dobbeltfuga Fuga med to temaer.

Dobbeltgreb To eller flere samtidigt lydende toner på et stryge- eller knipseinstrument.

Dobbeltkoncert Koncert for to soloinstrumenter og orkester.

Dobbeltkor To, i reglen firstemmige, kor som synger samtidig eller vekselvirkning.

Dobbeltkryds Fortegnet (##) som angiver en toneforhøjelse med to halvtoner.

Dobbeltslag Ornamental figur som kredser om hovednoden.
Med c som hovednode bliver tonerækken (c) d c h c.

Dobbelttunge En måde at frembringe hurtige tonegentagelser på fløjte
og messingblæsere ved at skiftevis forme tungen til to konsonanter, t og k eller t og g.

Dodekafoni Tolvtoneteknik.

Dolce (italiensk) Sødt, mildt. Også en stemme i orgelet.

Dolendo, dolente (italiensk) Sørgmodigt, smertefuldt.

Doloroso (italiensk) Sørgmodigt, smertefuldt.

Dominant Femte tone, kvinten, i en dur- eller molskala.
Også den treklang som dannes på denne tone.

Domra Lutlignende russisk og centralasiatisk knipseinstrument med tre strenge,
lang hals og konveks bagside. Folkemusikinstrument.

Doppel (tysk) Dobbel(t).

Doppio (italiensk) Dobbel(t). Doppio movimento = dobbelt tempo.

Dorisk Betegnelsen på en af de vigtigste kirketonearter.
En molskala med stor sekst og lille septim.

Double bass (engelsk) Kontrabas.

Doucement (fransk) Blødt.
En anvisning om at spille eller synge blødt (også douce, doux).

Drame lyrique (fransk) Lyrisk drama. En alternativ term for opera.
Debussy beskriver sin Pell�as og M�lisande som havde premiere 1902 som et drame lyrique.

Dramma per musica (italiensk) Drama til musik.
Anden term for opera, populær i 1600- og 1700-tallet.
Kan også betegne kun liberettoen.

Drill Hurtig skiften mellem to tætliggende toner.

Droite (fransk) Højre. Main droite, (m.d.) betyder højre hånd.

Due (italiensk) To.

Duet Vokal eller instrumental komposition for to ligeværdige stemmer.
En duet kan bestå af to melodistemmer eller to stemmer med akkompagnement.

Dulcimer Engelsk betegnelse for hakkebræt;
en slags citar som ikke knipses, men slås an med to køller.
Orientalskt oprindelse. Instrumentet blev populært i Europa i 1600- og 1700-tallet.
Dets ungarske efterfølger zimbaloen spilles den dag i dag.

Dumka Slavisk folkevise af skiftevis langsom og hurtig, løssluppen karakter.

Duo Komposition for to ligeværdige instrumenter,
fx to fløjter eller obo og klarinet med eller uden akkompagnement.
Også betegnelse for to musikere som spiller en sådan komposition.

Duodecima Interval bestående af en oktav + en kvint.

Duol Rytmisk gruppe af to noder som har samme tidsværdi.

Duolo (italiensk) smerte. Fx con duolo, med smerte.

Dur Toneart kendetegnet ved en stor terts regnet fra grundtonen og opad.
I modsætning til mol som kendetegnes af en lille terts.

Dux (latin) Leder. Betegnelse for første tema i en fuga.

Dynamik De forskellige grader af tonestyrke i musikken.
Noteres i nodeteksten med italienske benævnelser.

Ecossaise (fransk) "Skotsk". Populær selskabsdans i 1700-tallets senere og 1800-tallets tidligere del.
Meget anvendt især i klaverlitteraturen.

Ekkoværk Øverste manual i et orgel med tre eller flere manualer.

Eksposition Første del af en sats i sonateform,
hvor det vigtigste tematiske materiale præsenteres.
Også den første temaopstilling i en fuga.

Ekspressionisme En term som først anvendtes af en gruppe malere i det tidlige 1900-tal
og som siden overførtes på andre kunstarter, deriblandt musik.
Kunstværket skulle være et udtryk for kunstnerens sindstilstand.

Ekstemporere Improvisere.

Elbas Elektrisk basguitar.

Elegi Klagesang.

Elektriske instrumenter Instrumenter som kræver elforstærkning som fx en elguitar.

Elektronisk Betegner elektrisk genereret lyddannelse som på et elorgel eller syntheziser.

Elektronisk musik Musik som er sammensat af elektronisk genererede lyde,
ofte producerede af en syntheziser; eller af naturligt producerede lyde
som bearbejdes ad elektronisk vej.

Embouchure (fransk) Muskulære egenskaber i mund og læber,
som giver en god toneansats hos blæsemusikere.

Enchainez (fransk) Bind sammen. Anvisning til musiker eller dirigent
om at binde to satser eller afsnit sammen uden pause.

Encore (fransk) Om igen. "Da capo".
På engelsk også betegnelse for ekstranummer.

Engelskhorn Træblæseinstrument med dobbelt rørblad.
En altvariant af oboen med med pæreformet klokkestykke og en kvint dybere stemning.

Enharmonisk Det (teoretiske) interval mellem toner som gis og as,
eller dis og es eller hvilken som helst lignende kombination.
På klaveret og andre instrumenter med fikseret spilles begge toner med samme tangent,
mens en lille forskel i tonehøjde findes på instrumenter som ikke har fikseret tonehøjde som fx violinen.
Omtolkning i nodebilledet af en tone til en anden (fx dis til es) kaldes enharmonisk omtydning
og anvendes ofte ved modulation mellem forskellige tonearter.

Ensemble (fransk) "Sammen".
En gruppe sangere eller instrumentalister som spiller sammen.
Som regel en mindre gruppe.
Også et stykke i en opera hvor to eller flere sangere synger sammen.

Entr'acte (fransk) Mellemakt, mellemaktsmusik.

Episode Et biafsnit i et musikstykke.
Mellemspil i en fuga mellem subjektets indsatser og i en rondo,
en kontrasterende del mellem gentagelserne af hovedtemaet.

�ponge (fransk) "Svamp". Anvendes i forbindelsen baguette d'eponge,
svampeklædt trommestik dvs. blød.

Ernst (tysk) Alvorligt. Brahms Ernste Ges�nge betyder "alvorlige sange".

Espressione (italiensk) Udtryk. Con espressione = udtryksfuldt.

�touffez (fransk) Afdæmpet. Anvisning til musikeren at pludselig at dæmpe tonen.
Anvendes især i slagtøjs- og harpestemmer.

�tude (fransk) Øvelse, etude.
Et instrumentalstykke skrevet for at udvikle eller rendyrke et specielt spilleteknisk
eller karaktermæssigt problem. Chopin skrev 27 etuder for klaver.

Etwas (tysk) Noget.

Eufonium Et messingblæseinstrument stemt i B.
Fremfor alt anvendt i blæse- og militærorkestre.
Samme toneomfang som en tenortuba.

Facile (italiensk) Let (i modsætning til svær).

Fado Portugisisk folkesang eller dans til guitarakkompagnement.

Fagot Træblæseinstrument med dobbelt rørblad.
Egentlig en basvariant af oboen. Fagotten har et stort toneomfang på tre en halv oktav.
En dybere variant af fagotten er kontrafagotten som klinger en oktav dybere og er betydeligt større.

Falset Mandsstemme i et højere register end normalt. Sammenlign kontratenor.

Familie Termen anvendes til at beskrive en samling musikinstrumenter med fælles karakter
som fx violinfamilien: violin, bratsch, cello og kontrabas,
eller saoxfonfamilien: sopran-, alt-, tenor-, baryton-, og bassaxofon.

Fandango Spansk dans med karakteristisk rytme.
Danses til akkompagnement af kastagnetter og guitar.
Indenfor kunstmusikken er fandangoen blevet anvendt af
bl.a. sene 1800-tals og tidlige 1900-talskomponister, Rimsky-Korsakov og de Falla.

Fanfare Trompetsignal baseret på treklangens toner.
Også et kortere musikstykke for trompet eller andre messingblæseinstrumenter,
som regel fremført som en introduktion eller proklamation.

Fantasia, fantasi Instrumentalkomposition hvor komponistens fantasi får frit spillerum
og stykket en mere improvisationsagtig end formbunden karakter.

Farandole (fransk) Provencalsk dans i 6/8-takt,
akkompagneret af enhåndsfløjte og tamburin.

Farruca Livlig dans fra Andalusien i det sydlige Spanien.

Fermat Af italiensk fermare = standse.
Hvilepunkt. Fermattegnet forlænger en tone eller en pause
så den holdes betydeligt længere end dens nodeværdi.

F - huller De f-formede lydhuller på oversiden af violinfamiliens instrumenter.

Fiddle Tidlig form af strygeinstrument som senere udvikledes til violinen.

Fife (engelsk) Lille spidsfløjte, pipe.

Fin (fransk) Slut.

Finale (italiensk) Finale, afslutning, slutsats.
Sidste del eller sats af en flerdelt eller flersatset komposition. Også sidste del af en operaakt.

Fine (italiensk) Slut.
Fingersætning Ciffersystem for fingerens placering på tangenter, gribebræt etc.

Fino a (italiensk) Indtil.

Fino al segno (italiensk) Indtil tegnet.

Fiol Se "violin".

Firestreget oktav C4-H4 Klaverets højeste fuldstændige oktav
og den højeste oktav som praktisk anvendes i musikken.

Flageolet Lille spidsfløjte populær i 1600-tallet.
Også overtone på strygeinstrument fremkaldt ved let berøring af strengen ved et bestemt svingningspunkt.

Flamenco Folkemusik med dans og guitarakkompagnement nært forbundet med Andalusien
og det sydlige Spanien og formentlig af zigeunersk eller maurisk oprindelse.

Flat (engelsk) Betegnelse på b -tegnet og tillæg til et nodenavn for at beskrive kromatisk sænkning,
fx E flat = Es.

Flautando (italiensk) Fløjtelignende.
Instruktion til strygemusikere at holde buen nær gribebrættet for at få en mild, fløjteagtig tone.

Flauto (italiensk) Fløjte.

Flauto dolce (italiensk) Blokfløjte.

Flauto piccolo (italiensk) Piccolofløjte.

Flerstemmig Med mange stemmer til forskel fra enstemmig, unison musik. Se polyfon.

Flute (engelsk) Fløjte.

Fl�te (fransk) Fløjte.

Fl�te douce (fransk) Blokfløjte.

Fl�te traversi�re (fransk) Tværfløjte.

Flygel Se klaver.

Flygelhorn Messingblæseinstrument der minder om en trompet,
men spilles med hornmundstykke.

Fløjte Normalt ensbetydende med tværfløjte.
To hvoedtyper forekommer: spidsfløjte som anblæses fra den ene ende gennem et mundstykke
og tværfløjten som anblæses gennem et hul på langsiden.
Både blokfløjten som repræsenterer spidsfløjtetypen
og den moderne tværfløjte findes i forskellige størrelser fra sopranino/piccolo til basfløjte.

F - nøgle Basnøgle. Nøgle der lægger det lille fast på den fjerde nodelinie nedefra.
Tegnet er fra begyndelsen bogstavet F
som efterhånden er stiliseret til det nuværende udseende.

Folia (portugisisk) Galskab.
Gammel portugisisk dans via Spanien udbredt over Europa.
Fra begyndelsen en vild, hurtig dans, men senere en langsom dans i 3/4 -takt.

Form Et musikstykkes struktur og opbygning.
Blandt den vestlige kunstmusiks vigtigste formtyper kan nævnes
rondoform, sonateform og variationsform.

Forslag Forsiring bestående af en (eller flere) noder som spilles før hovednoden.

Forte (italiensk) Stærkt (med hensyn til tonestyrke). Forkortes f.

Fortegn Tegn som anvendes for at hæve, sænke eller ophæver et andet fortegn.
De forekommende fortegn er: # (kryds), hæver en halv tone
x (dobbeltkryds), hæver to halvtoner.
b (be), sænker en halv tone.
bb (dobbelt - be), sænker to halvtoner.
(ophævelsestegn), ophæver gældende fortegn.

Fortepiano (italiensk) "Stærksvag". Gammel benævnelse på instrumentet klaver.

Fortissimo (italiensk) Meget stærkt (med hensyn til tonestyrke). Forkortes ff.

Forza (italiensk) Kraft.

Frase Et kortere sammenhængende melodisk afsnit ofte to takter langt.

Frekvens En tones frekvens er svingningstal målt i antal vibrationer pr. sekund.

French horn (engelsk) Valdhorn.

Fresco (italiensk) Livlig, munter.

Fretta (italiensk) Hastværk.

Frottola (italiensk)
Let, strofisk italiensk viseform for flere stemmer. Populær i 1500-tallet.

Frygisk toneart Kirketoneart kendetegnet af lille sekund og lille sekst.

Fuga (italiensk) Betyder egentlig flugt.
Kontrapunktisk komposition for flere selvstændige stemmer
hvor temaet tages op af en stemme ad gangen efter bestemte regler.
Fuga er en af barokkens vigtigste formtyper.

Fugal Et musikstykke som helt eller delvist er anlagt som en fuga.

Fugato (italiensk) Egtl. flygtende. I fugastil.

Fughetta (italiensk) Lille fuga.

Fuoco (italiensk) Ild. "Con fuoco" = fyrigt.

Furiant En livlig b�hmisk folkedans med takten skiftende mellem 2/4 og 3/4.
Forekommer bl.a. hos Dvor�k og Smetana.

Førklassisk Tiden umiddelbart før den klassiske periode.

Gaillarde (fransk) Livlig dans i tredelt takt især populær i 1500-tallet
og første halvdel af 1600-tallet.
Danner ofte par med den langsomme pavane i rolig taktart.

Galant (fransk) Termen anvendes for at betegne den stil
som i det tidlige 1700-tal danner overgang mellem barok og klassicisme.

Galop Livlig dans i 2/4 -takt populær i 1800-tallet.

Ofte anvendt af brødrene Strauss.
H.C. Lumbyes "Champagnegalop" er et velkendt eksempel fra genren.

Gamelan Indonesisk instrumentalensemble med:
gong-gonger, trommer, blæse- og strengeinstrumenter.

Gamme (fransk) Skala.

Gavotte Gammel fransk dans 4/4 -takt med optakt på tredje taktslag.
Oprindelig en folkelig sans som blev en populær hot- og selskabsdans.

Gehør Evnen til at skelne mellem forskellige toner og lokalisere dem indbyrdes.
Man skelner mellem relativt gehør
som ikke er bundet til bestemte tonehøjder og absolut gehør.

Generalbas En form for basstemme som udgjorde grundlaget
for en akkompagnementstype som var almindelig i 1600- og første halvdel af 1700-tallet.
Ved hjælp af et ciffersystem under eller over basnoderne udformedes
et til dels improviseret akkompagnement.

Generalpause Fælles pause i alle stemmer. Forkortes G.P.

Gennemføring De afsnit i en fuga hvor temaet vandrer gennem stemmerne.
Også modulationsdelen i sonateformen.

Gennemkomponeret Den del i sonateformen hvor temaerne bearbejdes.
I sammenhæng med fugaen betegner gennemføring derimod præsentationen
af temaet i fugaens samtlige stemmer.

Gige Middelalderligt strygeinstrument. Også dansen gigue.

Gigue Gammel dans med oprindelse i den engelske jig.
Indenfor kunstmusikken fik den stor betydning som den sidste sats i en suite.
Livlig folkelig dans som regel 6/8 - eller 12/8 -takt.

Giocoso (italiensk) Lystigt, spøgefuldt.

Gioia (italiensk) Glæde.

Giusto (italiensk) Rigtigt, præcis. Tempo giusto = "rette tempo" i betydningen strikt.

Glasharmonika Et i 1700-tallet populært instrument bestående af vandglas
i forskellige størrelser fyldte med væske eller sand for at få forskellig tonehøjde.
Tonen frembringes ved at glassene gnides med en fugtet finger.
Mozart har anvendt glasharmonikaen i en kvintet (K 617).

Glissando (italiensk) Glidende. Gliden fra en tone til en anden.
En instrumentaleffekt som svarer til sangens portamento.

Glockenspiel (tysk) Klokkespil.
G - nøgle Diskantnøgle. Tegnet som er placeret på anden nodelinie nedefra
og som angiver placeringen af tonen g.

Gong Slaginstrument fra Øst-asien. Gongen består af en cirkelformet,
let hvælvet metalskive som slås an med en hammer eller kølle.
Den forekommer både med bestemt tonehøjde
og i en variant (tam-tam) med ubestemt tonehøjde.
Gongen har været brugt i vesterlandske orkestre siden 1700-tallet.

Grace note (engelsk) Ornament, forsiringsnode.

Grand piano (engelsk) Flygel.

Grave (italiensk) Alvorligt, tungt.

Grazioso (italiensk) Yndefuldt.

Gregoriansk sang Den romersk-katolske kirkes liturgiske sang,
opkaldt efter pave Gregor den Store som gav den dens udformning i 600-tallet.

Gribebræt Den del af et strengeinstrument over hvilken strengene er spændte
og mod hvilken strengene trykkes ned af fingrene for at frembringe forskellige tonehøjder.

Guiro (spansk) Agurk. Rytmeinstrument fra Sydamerika fremstillet af
en udhulet kalabas med riflet overside som skrabes med en pind.

Guitar Et strengeinstrument som spredes over Europa fra Spanien i 1300-tallet.
Den moderme guitar har seks strenge
som kan anslås med fingrene eller spilles med et plektrum.
Guitaren har lang hals med tværbånd til grebene og en flad krop med buede sider.

Gusle Et enstrenget strygeinstrument fra Balkan.

Gusli Slavisk fællesbetegnelse for østeuropæiske strygeinstrumenter.

Habanera Langsom, rytmisk dans af cubansk oprindelse, også populær i Spanien.
Navnet kommer af Havanna, Cubas hovedstad.
Et kendt eksempel på en habanera findes i Bizets opera Carmen.

Hakkebræt Strengeinstrument af citerfamilien som spilles med hammere eller køller.
Hakkebrættet kan spores tilbage til det 14. århundrede.
En forløber for hammerklaveret.

Halling Norsk folkedans i 2/4 -takt formodentlig stammende fra Hallingdalen.

Halvtone Det mindste interval i det diatoniske tonesystem. Fx c-des.

Hambo Folkelig svensk selskabsdans i 3/4 -takt.

Hammerklaver Tidlig benævnelse for det moderne klaver hvor strengene slås an
med hammere til forskel fra cembaloets mekanik med knipsede strenge.

Hardangerfele Folkeligt strygeinstrument fra Hardanger i Norge
med fire strenge over gribebrættet og fire eller fem resonansstrenge under.
Hardangerfelen er ofte rigt ornamenteret med perlemorsdekorationer.

Harmoni Samklang af toner akkord.

Harmonics (engelsk) Overtoner, flageoletter.

Harmonika Betegnelsen forekommer i forskellige varianter såsom trækharmonika,
mundharmonika og glasharmonika.

Harmonium Et af udseende orgellignende instrument,
som dog er mere beslægtet med harmonikaen
eller mundharmonikaen for så vidt angår mekanikken.
Harmoniet er et fritungeinstrument som disse.

Harpe Stort strengeinstrument med meget gamle aner.
Strengene knipses med fingrene.
Den moderne harpe anvendes meget i orkestermusik.

Harpsichord (engelsk) Cembalo.

Haut Bois (fransk) Obo.

Helikon Stor bastuba som bæres om overkroppen. Anvendes mest i militærorkestre.

Heltone Den store sekund i den diatoniske skala. Fx c-d.

Heltoneskala Skala opbygget af heltoneintetvaller.
En oktav bliver på denne måde inddelt i seks heltoner.

Hemiol Rytmisk forskydning af betoningerne i en grundrytme.
Kan fx være en tredeling af en 6/4 -takt i et stykke, der ellers har todeling.

Hexachord Et system med sekstoneskalaer i stedet for skalaer over en oktav.
Anvendt i middelalderen.

High-hat (engelsk) "Høj hat".
To bækkener, horisontalt ophængte med indersiderne mod hinanden,
den øverste kan hæves og sænkes med en pedal.Almindelig indenfor jazzmusikken.

Hommage (fransk) Hyldest. Som en hyldest eller dedikation.
Et værk skrevet af en komponist til en
anden komponist i hvis stil eller ånd værket ofte er komponeret.

Homofoni (græsk) Enstemmig musik.
Også musik hvor en stemme er melodiførende
og de andre blot danner en harmonisk baggrund.

Horn Valdhorn.
Messingblæseinstrument hvor lyden dannes af vibrationer fra musikerens læber
mod det tragtformede mundstykke.
Hornet har et langt ringformet tonerør som
udvider sig kraftigt ved klokkestykket.
Det er et transponerende instrument som sædvanligvis er stemt i F.

Hornpipe (engelsk) Livlig skotsk dans i stil med jiggen,
men i 3/4-, 2/4 eller 4/4 -takt.
Formodentlig navngivet efter gammelt keltiskt instrument med klokkestykke af kohorn.
Det mest kendte eksempel på en hornpipe er "Sailor's Hornpipe".

Hovedtema Åbningstemaet i den klassiske sonateform.

Humoreske Betegnelse for et musikstykke med humoristisk eller scherzoagtig karakter.
Især dyrket i det 19. århundrede.
Termen er brugt af bl.a. Schumann, Dvor�k og Grieg.

Hurdy - gurdy (engelsk) Drejelire.

Hydraulis (græsk) Vandorgel.
Denne forgænger for det moderne orgel blev opfundet i det antikke Grækenland.
Det fungerede ved vandtryk som anvendtes til at regulere lufttilførselen.

Hymne Højstemt sang, sædvanligvis en hyldestsang til en gud,
en helgen eller en helt.
Fx kirkelig hymne eller nationalhymne.

Højromantik Perioden mellem 1850 og 1890,
som dyrkede romantiske idealer i form og indhold.

Id�e fixe (fransk) Ledemotiv. Et tema som forekommer flere gange med
eller uden variation igennem en komposition.
Hector Berlioz (1803-1869) anvendte udtrykket til at
benævne gentagelserne i Symphonie fantastique.

Idyl Termen er lånt fra litteraturen og betegner et enkelt, fredfyldt musikstykke.

Imitation Gentagelse af et motiv i to eller flere stemmer efter hinanden.
Imitation anvendes meget i kanon og fuga.

Impetuoso (italiensk) Heftigt, voldsomt.

Impressionisme Betegnelse lånt fra malerkunsten.
En stilperiode der startede i de sidste år af det 19. århundrede.
Musikkens harmonik er flydende, med slørede klangvirkninger.
De kendteste repræsentanter for impressionismen er Claude Debussy og Maurice Ravel.

Impromptu (fransk) Improvisation, indfald.
Mindre klaverkomposition, ofte med romantisk karakter
og enkel opbygning, giver udseende af at være en nedskrevet improvisation.

Improvisation Fri, spontan musiceren enten solo eller
mod en arrangeret baggrund af akkorder og melodier.
Liszt og Chopin var berømte for deres improvisationer.
I dag forekommer improvisation mest
indenfor det kirkelige orgelspil og i jazzmusikken.

Incidental musik Scenemusik eller filmmusik.

In modo di (italiensk) I stil med.

Instrument Indretning der kan producere musikalske lyde.
De moderne orkesterinstrumenter inddeles
i stryge-, blæser- og slagtøjsinstrumenter.
Derudover kommer klaver og harpe som
regnes til strengeinstrumenterne.
Den videnskabelige inddeling af musikinstrumenterne
retter sig efter det klingende materiale i Idiofoner, Membranofoner, Kordofoner, Aerofoner og Elektrofoner.

Instrumental Musik skrevet for instrumenter i modsætning til vokalmusik.

Instrumentation Instrumental udsætning
af en komposition for forskellige ensembletyper.
Komponisten arbejder ved værkets skitsering oftest ved et klaver.
Kaldes også instrumentering eller orkestrering.

Interludium (latin) Mellemspil, frem for alt i orgelmusik.

Intermezzo (italiensk) "I midten". Mellemspil.
Instrumentalstykke som spilles som en afbrydelse i handlingen i en opera.
Også mellemaktsmusik af lettere karakter i en opera.
Intermezzo kan også være titelen på et kortere klaverstykke eller en sats i et kammermusikværk.

Interpretation Tolkning/gengivelse af et musikværk.

Interval "Afstanden" i tonehøjde mellem to toner.
Man skelner mellem harmoniske intervaller, hvor tonerne klinger samtidig,
og melodiske intervaller, der optræder efter hinanden.

Intonation Tonesats især i betydningen "ren" eller "uren" tonehøjde.

Introduktion Forspil, indledning.
Bruges om den langsomme indledning bl.a. i en ouverture.

Invention Opfindelse. Titel på et musikstykke mest kendt fra J.S. Bachs to-
og trestemmige inventioner som er korte kontrapunktiske stykker skrevne i pædagogisk øjemed.

Inversion Omvending af en akkord, en nedadrettet kvint bliver til en opadrettet kvart.
Også en spejlvending af et tema i seriel musik.

Jagdhorn Naturtoneinstrument med cirkelformet tonerør.
Anvendes til fanfarer og signaler, frem for alt ved jagt.

Jam session Uformel fælles musikudøvelse, indbefattende et vist mål af improvisation.
Almindeligt indenfor jazz, pop og folkemusik.

Jazz Term som har været brugt siden ca. 1900 som betegnelse
for en slags folkelig musik som har sit udspring hos afro-amerikanerne i New Orleans.
Det er uvist hvad ordet jazz egentlig betyder.
Jazzmusikken karaktiseres af bl.a. synkoper og inciterende rytmer.

Jeu parti (fransk) Stridssang,
som dyrkedes af troubadourer og trouverer i det 12.-13. århundrede.

Jig Gammel engelsk dans med spottende, ofte vulgær tekst.
Dansen er som regel i 6/8- eller 2/8 -takt,
populær i England fra 1500- til 1700-tallet.
Bliver meget benyttet i irsk folkemusik.

Jongleur (fransk) Omvandrende spillemand i middelalderens Frankrig
og Spanien med lav social status.
Hans færdigheder omfattede både sang, instrumentalspil (ofte violin), akrobatik og jonglering.

Jonisk toneart Kirketoneart som svarer til den sædvanlige durskala.
I sin oprindelse var den for folkelig for kirken,
men blev dog senere indlemmet i det kirketonale system.

Jota Dans i hurtig tredelt takt fra det nordøstlige Spanien.
Som regel akkompagneret af kastagnetter.

Kadence Melodisk eller harmonisk vending som
fører til et hvilepunkt eller en difinitiv afslutning.

Kammermusik Musik skrevet for en mindre gruppe instrumenter,
hver især mere eller mindre selvstændigt og solistisk.
Kammermusikken har en mere intim karakter
og er som navnet antyder ikke beregnet for en større koncertsal.

Kammerorkester Mindre orkester eller større ensemble med solistisk besætning.

Kammertone Tonen a l, fastlagt til at være den tone,
hvorefter musikinstrumenter stemmes efter.

Kanon Kontrapunktisk imitation i sin strengeste form
hvor tonematerialet imiteres i sin helhed af en eller flere efterfølgende stemmer.

Kantate Vokalkomposition i flere satser skrevet for solostemmer,
kor og orkester eller for en solostemme med akkompagnement.
Kantaterne er ofte komponerede til en særlig lejlighed,
fx kirkekantater til kirkelige højtider eller festkantater til jubilæer.

Kantele Traditionelt finsk folkeinstrument af citertype.

Kantfløjte Fællesbetegnelse for fløjter,
hvor dannelse af tonen sker ved at blæseren sender luften forbi en kant på fløjtelegemet,
hvorved luftsøjlen i fløjten sættes i svingninger.

Kantilene Sangbar melodi.

Kantor Korleder og organist i en kirke.

Kapel Oprindeligt sangkor i kirker.
I nutidig sprogbrug menes med kapel et mindre orkester eller
ensemble, fx restaurantskapel.

Kapelmester Dirigent for et kapel.

Kastagnetter Rytmeinstrument bestående af to små muslingskalformede,
let udhulede træstykker som holdes sammenbundne i hånden
og klapres mod hinanden med fingrene mod håndfladen.
Populært instrument i Spanien (og også i Syditalien)
som akkompagnement til folkedanse.

Kettledrum (engelsk) Pauke.

Key (engelsk) Nøgle, toneart, tangent, klap.
Keyboard (engelsk) Klaviatur.

Kirketonearter Betegnelse på det tonelitetssystem
som kendetegner fred for alt den gregorianske sang og med denne beslægtede stilarter.

Kithara Antikt græsk strengeinstrument. Knipses på samme måde som lyren.

Klaphorn Instrument af messingblæserfamilien med tonehuller og klapper.
Anvendtes 1760 og 1850.

Klarinet Træblæseinstrument med trækrop og enkelt rørblad.
I brug siden midten af 1700-tallet.
Klarinetten anvendes i bl.a. symfoniorkestre, militærorkestre
og i jazzmusik og er også et meget brugt soloinstrument i kammermusiksammenhæng.
Klarinetten findes i flere størrelser og stemninger.

Klassicisme Bruges om epoker eller komponister,
der stræber efter de klassiske idealer.
Den klassicistiske tid ligger efter klassikken.

Klassisk Klassisk musik har i almindelig sprogbrug betydningen "kunstmusik"
i modsætning til populær musik.
I musikhistorisk sammenhæng menes med klassisk perioden omkring 1750-1830
som benævnes den klassiske periode
og som rummer komponister som Haydn, Mozart og Beethoven.

Klaver Tasteinstrument med strenge udspændt i en ramme.
Tangenterne er forbundne med en hammermekanisme,
hvormed strengene bliver anslået, de dæmpes når tangenten slippes.

Klaverudtog Et arrangement i klaversats af et orkester- eller korpartitur.
Bruges til indstudering af operaer og som orkestererstatning
ved indøvning af solokoncerter for forskellige melodiinstrumenter.

Klavichord Ældre type af klaver og forgænger til det moderne klaver.

Klokker Betegner i orkesteret rørklokker
som hænger frit i et stativ og slås an med en trækølle.

Klokkespil Et antal skalamæssigt stemte klokker
som anslås enten udefra med hammere eller via et tastatur.
I 1300-tallet begyndte man at fremstille større klokkespil til kirke- og rådhustårne.
Klokkespil er også et orkesterinstrument bestående af en serie metalplader
som anslås med en hammer og som har en lys, klokkelignende klang.

Klokkestykke Blæseinstrumentets buede munding.

Koloratur Løb, triller og forsiringer i sang.

Koloratursopran Høj, letbevægelig sopranstemme passende til koloratursang.

Komp Forkortelse af akkompagnement.
Indenfor jazzen er komp betegnelsen på rytmesektionen (klaver, guitar, trommer og bas).

Koncert Opførelse af musik for et publikum.
Også komposition for solist og orkester.

Koncertant Bruges om operaer, når de ikke opføres på scenen i kostumer,
men på scenen foran orkesteret.

Koncertmester Den førende violinist i et orkester.

Konkret musik Musik som indbefatter virkelige, "konkrete" lyde fra naturen
eller fra et af menesket opbygget miljø,
som regel indspillede og arrangerede på bånd.
Den konkrete musik udvikledes i de sene 1940' ere af Pierre Schaeffer i Frankrig.

Konservatorium Højere læreanstalt som uddanner musikere.

Konsonans En relativt "spændingsfri" samklang i modsætning til dissonans.

Kontraalt En stemme som ligger et par toner dybere end alten.

Kontrabas Violinfamiliens største og dybest stemte instrument.

Kontradans Livlig dans i todelt takt, som danses i kvadrille i "ture".

Kontraoktaven l C-lH Den dybeste tilgængelige fuldstændige oktav på fx klaveret.

Kontrapunkt Af det latinske punctum contra punctum
som betyder "node mod node".
Kontrapunkt er i vid udstrækning kunsten at forene to
eller flere selvstændige stemmer til en flerstemmig sats.

Kor Oprindeligt betød ordet det sted i kirken,
hvor sangerne stod, foran alteret.
Senere fik ordet betydningen, den gruppe af sangere,
som udfører flerstemmige musikværker, normalt delt i sopran,
alt, tenor og bad, med mere end en på hver stemme.

Koral I den romersk-katolske kirke det samme som gregoriansk sang,
hele det kirkelige sangrepertoire.
I den protestantiske kirke er en koral en salme
eller strofisk kirkesang sunget på nationalsproget i den evangeliske gudstjeneste.

Koralfantasi Orgelkomposition i fri form skrevet over en protestantisk koral.

Koralforspil Orgelforspil til koral med motivisk tilknytning til denne.