Drugs and Consciousness.

Reflections based on "The private life of the brain" by

Susan Greenfield.

Stoffer og Bevidsthed.

--------------------------

Tilsyneladende slapper en del mennesker af med at fodre sanserne og goere det vanskeligere for bevidstheden at arbejde med abstrakte problemstillinger ???

OVERDREVENT: I en parodi paa det moderne menneske siges det at man helst skal have en begivenhedsrig hverdag, hvor den indre bevidsthedstroem ustandselig bliver afbrudt af ydre input. Tv, musik, traffik, moeder, telefonsamtaler etc. I fritiden skal man slappe af med 60 km/t paa vej ned af en skiloejpe, godt paavirket af ecstasy paa et dansegulv, bungy jumping, med "en god flaske vin fredag aften", "paa indkoebstur loerdag formiddag", med at koebe et nyt par sko (par nr. 247), med at ryge etc. Man skal "realiserer" sig selv ved at sige eller goere saa maerkelige ting, at omverdenen reagerer og smider noget tilbage i hovedet af een, som man saa skal bruge alle sine kraefter paa at bearbejde - hvorved ens bevidsthed igen bliver dejligt distraheret fra andet arbejde. Eller man skal leve sig helt ind i en fodboldkamp og staa og skrige alt efter om en bold befinder sig paa den ene eller den anden side af en kridtstreg etc.
???

------

Efter laesning af Susan Greenfields bog "the private life of the brain", kan jeg egentlig komme i tvivl om hvad forskellen er paa dette billede af det moderne menneske og saa en stofmisbruger !
Det virker mere som gradsforskelle end egentlig forskellige aktiviteter.
Man kan naesten faa den tanke at store dele af menneskeheden er sygeligt optaget af at skaere deres fulde bevidstheds potentiale fra.
Som sagt er det en ganske tankevaekkende bog, og man kan godt undre sig over at den ikke har gjort noget stoerre vaesen af sig paa det danske marked. Det er da bestemt ikke fordi vi ikke kender alle de aktiviteter hvor bevidstheden bliver skaaret ned via stoffer eller andet!

Bogens afsnit om stoffer er specielt interessant.
Man hoerer ofte at nogle faar "bevidsthedsudvidende" oplevelser af at tage stoffer. Her gennesgaaes det klart at stoffer er "bevidstheds- indskraenkende", ikke "bevidsthedsudvidende".
Og saa altsaa disse subtile hentydninger til at stofpaavirkning maaske ikke er saa vaesentlig forskellig fra andre aktiviteter som vi faktisk opfordres af samfundet til at kaste os ud i.
Hvor man burde have en modbevaegelse, der arbejdede for mere bevidsthed, ikke mindre :-)

------

Vedr. de konkrete rusmidler kan man bl.a. laese:

Et rusmiddel gaar ud paa at haemme forbindelsen til personlige vaerdier, historie og saedvanlige maade at opfatte tingene paa. At aendre bevidstheden paa en mere eller mindre dramatisk maade (saa man ikke laengere forstaar verden saa godt).

Hyppigste rusmiddel er alkohol. Forbindelserne rundt i hjernen forringes midlertidigt. Det bliver svaerere at finde relevante associationer til en given situation, hvilket igen goer det svaerere at finde de associationer som kunne tilfoeje mening til en given situation.
Man bliver istedet dirigeret af ydre oplevelser. Praktisk hvis man ikke oensker at integrere oplevelser i fortid og fremtid! Endnu mere alkohol begynder saa at slaa endnu flere ting fra, saa man f.eks. ikke kan holde belancen mere, talen bliver sloeret, for til sidst at slaa bevidstheden fra.
Cannabis virker udfra samme laest.
Svagere neural kommunikation. Restriktioner paa de individuelle personlige associationer. Fjernelse af foelelse af ens eget selv. Abstrakt logisk taenkning slaaes fra. Og der fokuseres paa her og nu af ydre input.

Men for nogle er det slet ikke effektiv nok bedoevelse af bevidstheden.
Nogle kraever de staerkere bedoevelser opium, eller den staerkere morfin (evt. behandlet til heroin). Hvor man i en overdosis faar slaaet saa meget fra at de regioner der skal regulerer aandedraettet - ogsaa slaaes fra. Og personen holder op med at aande.
Grunden til at mange af disse opium stoffer kan vaere smertestillende er sikkert at bekymringer vedr. fremtiden eller spekulationer vedr. fortiden ganske simpelt bliver langt svaerere at faa fat i. Man foeler maaske nok stadig smerte. Men det kan ikke integreres med andre dele af hjernens forstaaelse. Og foelgeligt betyder det ikke saa meget!
Andre gaar efter stoerre aktivitet med speed, kokain, ecstasy mm. Hvor den ekstra aktivitet saa ganske hurtigt betyder overbelastninger, saa hjerne forbindelser "slaar fra".
Ecstasy er jo specielt godt fordi man her faar cuttet, som for de fleste stoffer, muligheden for at fastholde et integreret billede af personlig fortid og fremtid (bevidsthed), men lader sig dirigere rundt paa danse gulvet styrret af ydre indtryk, uden mulighed for at kunne fastholde tanker om sidste aars skatteregnskab eller mormors foedselsdags fest. Musikken skal jo selvfoelgelig ogsaa helst vaere uden alt for megen melodi, da en person paa stoffer ikke vil kunne registrerer dette.
LSD er ogsaa fint da det giver ukontrolleret adgang for ikke databehandlede foelelser, som saa indsaettes uden perspektiveret sammenhaeng i bevidstheden. Hjernens normale databehandling af input er delvist slaaet fra. Igen ved at det neurale netvaerk er blevet haemmet. Med LSD er der dog stadig mulighed for nogle (irrationelle) associationer. Ecstasy slaar mere fra. Og foelelser uden tanker bliver det dominerende.
Ved LSD begynder farver at lyse paa en ny maade. Ikke eksisterende objekter bevaeger sig rundt i sysnfeltet, da man har slaaet muligheden ned for at kontrollerer den slags ikke oenskede input. Hjernens fornemmelse for egen position (placeret inde i hovedet) fjernes.
Amfetamin og kokain faar sat gang i kroppens alarmberedskab. De egenskaber som urmennesket havde brug for naar det skulle slaas eller flygte. Man begynder at interagere med omverdenen i et langt hoejere tempo end normalt. Og har igen ikke tid til normal databehandling. Et beskedent input behandles af hjernen som et stort input. Og det er komplet umuligt at fastholde tankerne om sidste aars skatteregnskab.

-------

Een af de mest forbloeffende ting ved den menneskelige hjerne er at den for de fleste hjerneejeres vedkommende virker det meste af tiden.
-- Sammenligner man hjernens maengde ledninger med noget man kender fra computer industrien burde der jo vaere langt flere udfald og breakdowns end vi rent faktisk ser. Nogle ville jo saa sikkert sige at det bl.a. er fordi det ikke er saadan hjernen detaljeret virker (Benny Lautrup).
---

Nu burde hjerneejere jo saa vaere taknemmelige for det fantastiske stykke teknologi de har faaet stillet til raadighed, men istedet proever mange af dem jo at faa det til at virke daarligere.
Specielt burde de jo vaere glade for deres bevidsthed. En bevidsthed som ingen ioevrigt har kunnet lokalisere til et bestemt sted i hjernen. I.e. man kan ikke beskadige neuron x,y og z, hvorefter man saa ikke har nogen bevidsthed mere.
Computere kan idag (jan. 2002!) lave talegenkendelse, billedbehandling, genkende f.eks. objekter i et billede mm. Men kan ikke forstaa dem. I.e. danne forbindelser mellem det genkendte og en indre model af verden, sammenhaengen hvori en genstand omtraeder.
Hjernen derimod kan baade genkende objekter i den ydre verden, samt relaterer dette til en indre model (Lars Kai Hansen og Benny Lautrup).

Men det er altsaa det man saa kan faa fucked up med diverse drugs.
Eller man kan nedtone den indre model til en karikatur. Hvilket det efter laesning af Susan Greenfields bog forekommer mig at en god del af vestlig kultur gaar ud paa :-)

Man burde, naturligvis, istedet vaere mere begejstret for den indre bevidsthed :-)

-Simon

Message 2 in thread
Fra:Simon Laub ([email protected])
Emne:Re: Stoffer og Bevidsthed
Nyhedsgruppe:dk.livssyn, dk.videnskab.psykologi
Dato:2002-01-14 01:40:20 PST

ps.
Jeg er blevet gjort opmaerksom paa at problemstillingen ikke er ny. Og at man i de gode gamle dage havde de samme problemer, hvor man som en del af kuren bare kunne gaa ud i oerkenen :-) Og at det kan man da stadigvaek

www.sinai.dk/

Aahh jo. Intet nyt under solen :-)

Simon Laub

Message 3 in thread
Fra:Jens B. (jens*fjernmig*@*fjernmig*bruun.com)
Emne:Re: Stoffer og Bevidsthed
Nyhedsgruppe:dk.livssyn, dk.videnskab.psykologi
Dato:2002-01-14 04:37:21 PST

"Simon Laub" wrote in message
news:[email protected]...
> OVERDREVENT: I en parodi paa det moderne menneske siges det
> at man helst skal have en
> begivenhedsrig hverdag, hvor den indre bevidsthedstroem
> ustandselig bliver afbrudt af ydre input. Tv, musik,
> traffik, moeder, telefonsamtaler etc.
> I fritiden skal man slappe af med 60 km/t paa vej
> ned af en skiloejpe, godt paavirket af ecstasy paa et dansegulv,
> bungy jumping, med "en god flaske vin fredag aften",
> "paa indkoebstur loerdag formiddag", med at koebe
> et nyt par sko (par nr. 247), med at ryge etc.
> Man skal "realiserer" sig selv ved at sige eller
> goere saa maerkelige ting, at omverdenen reagerer og
> smider noget tilbage i hovedet af een,
> som man saa skal bruge alle sine kraefter paa
> at bearbejde - hvorved ens bevidsthed igen bliver dejligt
> distraheret fra andet arbejde.
> Eller man skal leve sig helt ind i en fodboldkamp
> og staa og skrige alt efter om en bold befinder sig paa
> den ene eller den anden side af en kridtstreg etc.

De fleste af vore stimulanser og aktiviteter har et eneste formaal:
Udskillelse af dopamin i hjernen. Saa vi kan vel betragte os alle som mere
eller mindre bevidste dopamin-misbrugere. Bare tag kaffen som eksempel i vor
kultur. Hvor mange mennesker kan forestille sig en arbejdsdag uden kaffe?

--
-Jens B.

Message 4 in thread
Fra:Simon Laub ([email protected])
Emne:Re: Stoffer og Bevidsthed
Nyhedsgruppe:dk.livssyn, dk.videnskab.psykologi
Dato:2002-01-14 15:46:53 PST

"Jens B." skrev i en meddelelse
news:IhA08.69>
> De fleste af vore stimulanser og aktiviteter har ét eneste formaal:
> Udskillelse af dopamin i hjernen. Saa vi kan vel betragte os alle som mere
> eller mindre bevidste dopamin-misbrugere. Bare tag kaffen som eksempel i vor
> kultur. Hvor mange mennesker kan forestille sig en arbejdsdag uden kaffe?
> -Jens B.
>

Sikkert ikke overraskende naevner Susan Greenfield faktisk dopamin en hel del. Plus de talrige teorier vedr. dopamin.

Den korte historie synes for mig at vaere at det gaelder om at have "just right" maengder dopamin. For megen dopamin er noget skidt og for lidt er ogsaa noget skidt.

Som med alt misbrug gaelder det vel, at man kan faa nogle postive effekter ved at rykker sig lidt vaek fra "det naturlige niveau" (og sikkert ogsaa nogle bivirkninger). Men rykker man sig langt bliver (bi)virkningerne ret katastrofale.

XXXXXXXXXX
----
XXXXXXXXXX

Den lange historie:

Det lange historie starter faktisk med at hun naevner at hun har set et TV program, hvor en transmitter, serotonin, udnaevnes til at vaere en kemisk bremse, mens en anden, dopamin, udnaevnes til at vaere et "lykke molekyle".

Det mener hun saa er noget for generaliserende.
Og at hjernen i hoej grad er et spoergsmaal om hvordan mange ting vekselvirker med hinanden, mere end at en ting er altafgoerende.

I.e. det er samme fejl som at sige at "der er et gen", der bestemmer en eller anden ydre adfaerd, eller disse neuroner der og der, regulere det og det. Hun ville sige at det er taenkeligt at de kan noget med sagen at goere, men det er naeppe hele historien.

I de noget modstridende udtalelser laeser jeg at:

Et forhoejet dopamin niveau saetter kroppen i et alarmberedskab, ready for action. Stimulerende.
For store maengder dopamin kan sammenlignes med for stor traffik, saaledes at der lukkes ned for traffik, hvilket igen kan omme til at betyde totalt traffik stop. Reducering og efterfoelgende standsning af neural traffik.

Skizofreni har vaeret sat i forbindelse med for meget dopamin. - Med symptomer som motorisk uro el. stivnen, afstumpet foelelsesliv, vrangforestillinger etc. - I.e. man kan ikke kontakte alle relevante hjernecentre for at faa en god verdensmodel.
Ifoelge SG er der dog snarere tale om en kompliceret vekselvirkning med dopamin og mange andre stoffer. Som tilsammen giver denne effekt.

Omvendt, naar man sover gaar dopamin maengden ned. Alligevel er der meget der tyder paa at hjernens soevntilstand og skizofreni faktisk har mange lighedspunkter. Men skizofreni formodes jo at have noget med et hoejt dopamin niveau at goere. Ikke et lavt.
I.e. ingen af tilstandende kan fyldestgoerende beskrives udfra et enkelt kemikalie saasom dopamin.

For at det ikke skal vaere loegn slog jeg ogsaa op under dopamin i Esben Dietrichs og Leif Gjerstads "Vor fantastiske hjerne". Her laeser man:

>Basalganglierne er betydningsfulde
>for kroppens bevaegelser.
>Viljestyrede bevaegelser planlaegges,
>koordinesres og kontrolles i lillehjernen.
>Men foer hjernebarken kan starte bevaegelserne
>maa den selv modtage nerveimpulser fra
>Basalganglierne.
>Dopamin er vigtigt for at kunne
>overfoere nerveimpulserne mellem
>hjernecellerne i basalganglierne.
>Ved parkinsons sygdom er der for lidt
>dopamin i hjernen, saa synapserne
>ikke overfoerer nok nerveimpulser.
>Derfor kan man behandle parkinsonisme
>ved at tilfoere et stof
>(levodopa), som omdannes til dopami,
>saa synapserner igen kan overfoere impulser.
>Alternativt kan man lave transplantationer:
>Her Transplantation af dopaminproducerende
>celler i basalganglierne. Hvor den svenske forsker
>Anders Bjoerklund har vaeret en
>noegleperson i udvikling af disse celle
>hjernetransplantationerne.

Saa for lidt dopamin er klart noget skidt. Men jvf. skizofreni er for meget sikkert heller ikke for godt. Og da slet ikke hvis man skal sove ? Og vi ved jo alle at hvis man ikke sover i lang tid saa faar man hallucinationer ....

Saa just right maengder dopamin er hvad man skal gaa efter :-) rykkes vaek fra "just right" saa bliver det lynhurtigt fucked up.

???

-Simon

Message 5 in thread
Fra:Jens B. (jens*fjernmig*@*fjernmig*bruun.com)
Emne:Re: Stoffer og Bevidsthed
Nyhedsgruppe:dk.livssyn, dk.videnskab.psykologi
View this article only
Dato:2002-01-15 06:19:45 PST


"Simon Laub" wrote in message
news:[email protected]...
[klip]
> Det lange historie starter faktisk med at hun
> naevner at hun har set et TV program,
> hvor en transmitter, serotonin,
> udnaevnes til at vaere en kemisk bremse, mens en anden,
> dopamin, udnaevnes til at vaere et "lykke molekyle".

Lidt sjovt, det her: Ecstasy (ren MDMA) udloeser serotonin; kokain og
amfetamin (og kofein og nikotin og ...) oeger dopamin-niveauet i hjernen. De
fleste slags ecstasy-piller er blandet op med saavel kokain som amfetamin.
Der opnaaes altsaa en dobbeltvirkning, der principielt skulle modvirke
hinanden?
> I de noget modstridende udtalelser laeser jeg at:
>
> Et forhoejet dopamin niveau saetter kroppen
> i et alarmberedskab, ready for action. Stimulerende.
> For store maengder dopamin kan sammenlignes med for stor
> traffik, saaledes at der lukkes ned for traffik,
> hvilket igen kan omme til at betyde totalt traffik stop.
> Reducering og efterfoelgende standsning af neural traffik.
Jepper. Kokain- eller amfetamin-forgiftning kan medfoere total nedlukning,
dvs. kramper som ved epilepsianfald med fare for efterfoelgende hjertestop.
Var det ikke netop den reaktion, mange oplevede efter indtagelse af de
saakaldte Mitsubishi-piller (hvor et par af dem vist doede)?

[klip]
> Omvendt, naar man sover gaar dopamin maengden ned.
> Alligevel er der meget der tyder paa at hjernens soevntilstand
> og skizofreni faktisk har mange lighedspunkter. Men skizofreni
> formodes jo at have noget med et hoejt dopamin niveau at goere.
> Ikke et lavt.
> I.e. ingen af tilstandende kan fyldestgoerende
> beskrives udfra et enkelt kemikalie saasom dopamin.

Damp-boern behandles med amfetamin (=oeget dopamin-niveau), da deres
bevisthedstilstand tilsyneladende ligger "mellem" soevn og vaagen - altsaa ikke helt vaagen.

[klip]
> saa just right maengder dopamin er hvad man skal gaa efter :-)
> rykkes vaek fra "just right" saa bliver det lynhurtigt fucked up.

Det er derfor, stimulanser er saa eftertragtede. Det er fedt at flytte sig
lidt fra normal-tilstanden, men ikke for meget eller for tit, saa forsvinder
det positive i oplevelsen. BTW: Jeg mener at have set dopamin omtalt som
kroppens "beloenningsstof". Vi er altsaa fra naturens side disponeret for
dopamin-afhaengighed.

--
-Jens B.