Fra:Simon H. Laub (simonl)
Emne:Re: Den store teori 
Nyhedsgruppe:dk.livssyn, dk.chat 
Dato:1996/04/05 
 

> snil@daimi.aau.dk (Sven Nielsen) writes: 
>- Den religioese oplevelses belaering kan vaere dybt tilfredsstillende i
>modsaetning til det abstrakte og upersonlige verdenssyn opnaaet fra
>videnskabelige undersoegelser. I modsaetning til videnskaben kan den
>religioese oplevelse antyde en mening med vores liv, en rolletildeling
>i et stort kosmisk drama om synd og tilgivelse, og den byder paa et
>loefte om en fortsaettelse efter doeden. Af netop disse aarsager
>forekommer den religioese oplevelse mig at baere oensketaenkningens
>uudslettelige stempel.

  De fleste fysikere er jo selv dybt religioese i
iveren efter EEN ENESTE SAND TEORI.
  Et virkeligt irreligioest menneske ville vaere saasom
CAMUS den fremmede ? dvs. : LIGEGLAD.

  Den er vel bygget ind i den menneskelige hjerne et oenske
om at skabe orden ud af chaos ..hvorefter religioese
forestilinger foelger heraf ?

  For nu at vende tilbage til Camus, saa er der et sted
(i en af hans "skraekkelige" boeger) hvor han siger noget a la
at naar "man ikke laengere er ligeglad med om man
lever eller doer ..saa foelger resten ...."

  Universet er vel for stort til at det betyder noget
for det hvad mennesker maatte mene om det (eller har
fundet en eller anden naturlov om det... i sig selv naivt 
i et superspace med mange universer. Weinberg kan jo
max. finde naturlove for et univers ud af de mange mulige).

Mere interessant forekommer det mig at vaere, hvis man kunne paavise
hvorfor et menneske kommer frem til et bestemt slutning.
Hvad er udtryk for biologisk overlevelsesoenske,
hvad er kultur, opvaekst og omgivelser etc. 
I hvilken grad forstaaelse af menneskelig svaghed 
(indlevelse i, selv oplevet) 
er en betingelse for religiositet. 
Endelig er der vel det forhold (Weinberg eller ej.) at der altid
vil vaere noget udenfor menneskelig erkendelse
(selv hvis han viste alt om vort univers - saa
kunne det i morgen bliver "spist" af et
uhyre i superspace - som han ikke kunne vide noget om :-) )
Og foelgeligt vil man aldrig kunne blive enige om andet
end en erkendelse af begraensning af menneskelig intelligens.
Hvad man saa saetter der ude paa kanten af erkendelsen 
maa komme an paa en personligt valg.

-simon