I. P.

I. P. spilles af Waage Sandø.

Jens Peter Jørgensen, kaldet IP, 60 år, vicekriminalkommissær og gruppens næstkommanderende. IP er noget af en le-gende inden for politiet, kendt for sin flid, udholdenhed og store dygtighed. Han begyndte i Rejseholdets drabsafdeling som helt ung, og har været der lige siden. IP har en exceptionel hukommelse, han glemmer intet – hverken steder, detaljer, mennesker eller sager. Også for IP var Ingrids udnævnelse noget af en overraskelse - stort set alle, ikke mindst IP's kone Kirsten havde ventet, at det var IP, der stod for tur. Men egentlig passer det IP udmærket, at det ikke blev ham - han har faktisk ingen chefambitioner. Og mens han i starten var en smule skeptisk for, om Ingrid kunne bestride jobbet, er han nu overbevist om, at hun er fuldt kompetent og har fortjent stillingen - og han er til enhver tid en fuldstændig loyal næstkommanderende. Ud over det, er IP kommet til at kunne lide Ingrid som menneske, og han forsøgte på sin egen måde at hjælpe hende på benene igen efter tabet af Søren. IP har store problemer på hjemmefronten, fordi Kirsten tilsyneladende har haft en affære kørende med Ulf, som er IP's øverste chef. Affæren er ifølge både Kirsten og Ulf slut nu - men spørgsmålet er, om de taler sandt - og om der er andre problemer, IP endnu ikke er klar over. Undervejs har Trine fra Ekstra Bladet flere gange haft snøren ude efter IP, men hidtil uden at fange ham.

Tilbage