Tobias.

Tobias spilles af Sebastian Vedel Ottensten.

Tobias Dahl 12 år og søn af Ingrid Dahl. Tobias’ forældre blev skilt, da han kun var et par år gammel og han blev boende hos Ingrid. Tobias var et stille og nemt lille barn, og han var glad, da Ingrid besluttede at flytte sammen med Søren, som bragte den større pige Gry med ind i forholdet. Tobias har også kontakt, om end noget svingende og uforpligtende, med sin biologiske far, Lars, som bor i nærheden i en mindre lejlighed med sin nye kone og deres to fælles børn. Tobias går i 7. klasse, er meget pligtopfyldende, både hjemme og i skolen, interesserer sig for computerspil og IT-teknologi og er lidt af en nørd. Tobias har altid været, og er stadig, tæt knyttet til sin mor, og den beskyttertrang han altid har følt over for hende er blevet endnu større nu, efter Sørens død. Tobias havde et meget nært og uproblematisk forhold til Søren og går med en stor, og ubearbejdet, sorg over hans død. Faktisk har Tobias forsøgt at overtage en del af Sørens rolle i familien, da han oplevede sin mors store magtesløshed. Samtidig er Tobias og Gry blevet meget mere alene nu, hvor Søren ikke er der mere, og det bliver nødvendigt at ændre hans dagligdag.

Tilbage