European Union..Europaeische Union

(EU-Austria):

European Union=EU=Europaeische Union:
=====================================

KONSOLIDERET UDGAVE 
AF TRAKTATEN 
OM OPRETTELSE AF 
DET EUROP�ISKE F�LLESSKAB
 OVERSIGT

KONSOLIDERET UDGAVE 
AF TRAKTATEN 
OM OPRETTELSE AF 
DET EUROP�ISKE F�LLESSKAB
 OVERSIGT

I  -  Traktatens tekst
Pr�ambel
F�rste  del  -  Principperne
Anden  del -  Unionsborgerskab
Tredje  del -  F�llesskabets politikker
AFSNIT  I -  Frie varebev�gelser
Kapitel  1 -  Toldunionen
Kapitel  2 -  Forbud mod kvantitative restriktioner mellem medlemsstaterne
AFSNIT  II -  Landbruget
AFSNIT  III -  Den frie bev�gelighed for personer, tjenesteydelser og kapital
Kapitel  1 -  Arbejdskraften
Kapitel  2 -  Etableringsretten
Kapitel  3 -  Tjenesteydelser
Kapitel  4 -  Kapital og betalinger
AFSNIT  IV -  Visum, asyl, indvandring og andre politikker i forbindelse med den fri bev�gelighed for personer
AFSNIT  V -  Transport
AFSNIT  VI -  De f�lles regler om konkurrence, fiskale sp�rgsm�l og indbyrdes tiln�rmelse af lovgivningerne
Kapitel  1 -  Konkurrencereglerne
1.  afdeling -  Regler for virksomhederne
2.  afdeling -  Statsst�tte
Kapitel  2 -  Fiskale bestemmelser
Kapitel  3 -  Tiln�rmelse af lovgivningerne
AFSNIT  VII -  Den �konomiske og monet�re politik
Kapitel  1 -  Den �konomiske politik
Kapitel  2 -  Den monet�re politik
Kapitel  3 -  Institutionelle bestemmelser
Kapitel  4 -  Overgangsbestemmelser
AFSNIT  VIII -  Besk�ftigelse
AFSNIT  IX -  Den f�lles handelspolitik
AFSNIT  X -  Toldsamarbejde
AFSNIT  XI -  Social- og arbejdsmarkedspolitikken, uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom
Kapitel  1 -  Sociale bestemmelser
Kapitel  2 -  Den Europ�iske Socialfond
Kapitel  3 -  Uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom
AFSNIT  XII -  Kultur
AFSNIT  XIII -  Folkesundhed
AFSNIT  XIV -  Forbrugerbeskyttelse
AFSNIT  XV -  Transeurop�iske net
AFSNIT  XVI -  Industri
AFSNIT  XVII -  �konomisk og social samh�righed
AFSNIT  XVIII -  Forskning og teknologisk udvikling
AFSNIT  XIX -  Milj�
AFSNIT  XX -  Udviklingssamarbejde
Fjerde  del -  De overs�iske landes og territoriers associering
Femte  del -  F�llesskabets institutioner
AFSNIT  I -  Bestemmelser vedr�rende institutionerne
Kapitel  1 -  Institutionerne
1.  afdeling -  Europa-Parlamentet
2.  afdeling -  R�det
3.  afdeling -  Kommissionen
4.  afdeling -  Domstolen
5.  afdeling -  Revisionsretten
Kapitel  2 -  F�lles bestemmelser for flere institutioner
Kapitel  3 -  Det �konomiske og Sociale Udvalg
Kapitel  4 -  Regionsudvalget
Kapitel  5 -  Den Europ�iske Investeringsbank
AFSNIT  II -  Finansielle bestemmelser
Sjette  del -  Almindelige og afsluttende bestemmelser
Afsluttende bestemmelser
Bilag
BILAG  I -  Liste omhandlet i traktatens artikel 32
BILAG  II -  Overs�iske lande og territorier p� hvilke bestemmelserne i fjerde del af traktaten finder anvendelse

II - Protokoller (teksten gengives ikke)
Note: Henvisninger til traktatartikler, -afsnit og -afdelinger i protokollerne er tilpasset i overensstemmelse med �kvivalenstabellerne i bilaget til Amsterdam-traktaten
Protokoller knyttet som bilag til traktaten om Den Europ�iske Union og traktaten om oprettelse af Det Europ�iske F�llesskab
-	Protokol (nr. 2) om integration af Schengen-reglerne i Den Europ�iske Union (1997)
-	Protokol (nr. 3) om anvendelse af visse aspekter af artikel 14 i traktaten om oprettelse af Det Europ�iske F�llesskab p� Det Forenede Kongerige og p� Irland (1997)
-	Protokol (nr. 4) om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling (1997)
-	Protokol (nr. 5) om Danmarks stilling (1997)
Protokoller knyttet som bilag til traktaten om Den Europ�iske Union og traktaterne om oprettelse af Det Europ�iske F�llesskab, Det Europ�iske Kul- og St�lf�llesskab og Det Europ�iske Atomenergif�llesskab
-	Protokol (nr. 6) knyttet til traktaten om Den Europ�iske Union og til traktaterne om oprettelse af De Europ�iske F�llesskaber (1992)
-	Protokol (nr. 7) om institutionerne i perspektivet af en udvidelse af Den Europ�iske Union (1997)
-	Protokol (nr. 8) om fastl�ggelse af hjemstedet for De Europ�iske F�llesskabers institutioner og for visse af F�llesskabernes organer og tjenester samt Europol (1997)
-	Protokol (nr. 9) om de nationale parlamenters rolle i Den Europ�iske Union (1997)
Protokoller knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europ�iske F�llesskab
-	Protokol (nr. 10) vedr�rende vedt�gterne for Den Europ�iske Investeringsbank (1957)
-	Protokol (nr. 11) vedr�rende statutten for De Europ�iske F�llesskabers Domstol (1957)
-	Protokol (nr. 12) vedr�rende Italien (1957)
-	Protokol (nr. 13) vedr�rende varer med oprindelse i og indf�rt fra bestemte lande, og som ved indf�rsel til en af medlemsstaterne indr�mmes en s�rlig ordning (1957)
-	Protokol (nr. 14) om import til Det Europ�iske F�llesskab af olieprodukter raffineret p� De Nederlandske Antiller (1962)
-	Protokol (nr. 15) om den s�rlige ordning for Gr�nland (1985)
-	Protokol (nr. 16) om ejendomserhvervelse i Danmark (1992)
-	Protokol (nr. 17) ad artikel 141 i traktaten om oprettelse af Det Europ�iske F�llesskab (1992)
-	Protokol (nr. 18) om statutten for Det Europ�iske System af Centralbanker og Den Europ�iske Centralbank (1992)
-	Protokol (nr. 19) om statutten for Det Europ�iske Monet�re Institut (1992)
-	Protokol (nr. 20) om proceduren i forbindelse med uforholdsm�ssigt store underskud (1992)
-	Protokol (nr. 21) om konvergenskriterierne som n�vnt i artikel 121 i traktaten om oprettelse af Det Europ�iske F�llesskab (1992)
-	Protokol (nr. 22) vedr�rende Danmark (1992)
-	Protokol (nr. 23) vedr�rende Portugal (1992)
-	Protokol (nr. 24) om overgangen til tredje fase af Den �konomiske og Monet�re Union (1992)
-	Protokol (nr. 25) om visse bestemmelser vedr�rende Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (1992)
-	Protokol (nr. 26) om visse bestemmelser vedr�rende Danmark (1992)
-	Protokol (nr. 27) vedr�rende Frankrig (1992)
-	Protokol (nr. 28) om �konomisk og social samh�righed (1992)
-	Protokol (nr. 29) om asyl for statsborgere i Den Europ�iske Unions medlemsstater (1997)
-	Protokol (nr. 30) om anvendelse af n�rhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (1997)
-	Protokol (nr. 31) om medlemsstaternes forbindelser med tredjelande med hensyn til passage af de ydre gr�nser (1997)
-	Protokol (nr. 32) om offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne (1997)
-	Protokol (nr. 33) om dyrebeskyttelse og dyrevelf�rd (1997)
Protokol knyttet som bilag til traktaterne om oprettelse af Det Europ�iske F�llesskab, Det Europ�iske Kul- og St�lf�llesskab og Det Europ�iske Atomenergif�llesskab
-	Protokol (nr. 34) vedr�rende De Europ�iske F�llesskabers privilegier og immuniteter (1965)
 HANS MAJEST�T BELGIERNES KONGE, PR�SIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, PR�SIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK, PR�SIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK, HENDES KONGELIGE H�JHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBOURG, HENDES MAJEST�T DRONNINGEN AF NEDERLANDENE 1 ,
SOM ER BESLUTTET P� at skabe grundlag for en stadig sn�vrere sammenslutning mellem de europ�iske folk,
SOM HAR DET FORS�T gennem f�lles handling at sikre �konomiske og sociale fremskridt for deres lande ved at fjerne de skranker, der deler Europa,
SOM S�TTER DET som et v�sentligt m�l for deres bestr�belser stadig at forbedre deres folks levevilk�r og besk�ftigelsesforhold,
SOM ERKENDER, at fjernelsen af best�ende hindringer kr�ver f�lles indsats med henblik p� at sikre en vedvarende ekspansion, ligev�gt i samhandelen og redelig konkurrence,
SOM TILSTR�BER at styrke enheden i deres �konomier og at fremme disses harmoniske udvikling ved at formindske ulighederne mellem de forskellige omr�der og forbedre de mindre begunstigede omr�ders stilling,
SOM �NSKER gennem en f�lles handelspolitik at bidrage til gradvis oph�velse af restriktionerne i den internationale samhandel,
SOM ER SINDET at bekr�fte den solidaritet, der knytter Europa og de overs�iske lande sammen, og som �nsker at sikre disse lande �get velstand i overensstemmelse med grunds�tningerne i De Forenede Nationers pagt,
SOM HAR SAT SIG FOR ved denne forening af de �konomiske kr�fter at bevare og styrke freden og friheden, og som opfordrer de �vrige europ�iske folk, der deler dette ideal, til at tilslutte sig disse bestr�belser,
SOM ER BESLUTTET P� at tilskynde til, at deres folk opn�r det h�jst mulige videnniveau gennem bred adgang til uddannelse og vedvarende ajourf�ring heraf,
HAR VEDTAGET at oprette et EUROP�ISK F�LLESSKAB, og har med dette m�l for �je udpeget som befuldm�gtigede:
HANS MAJEST�T BELGIERNES KONGE:
Paul Henri SPAAK, udenrigsminister,
Baron J. Ch. SNOY et d'OPPUERS, generalsekret�r i �konomiministeriet, formand for den belgiske delegation ved regeringskonferencen,
PR�SIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND:
Doktor Konrad ADENAUER, forbundskansler,
Professor dr. Walter HALLSTEIN, statssekret�r i Udenrigsministeriet,
PR�SIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK:
Christian PINEAU, udenrigsminister,
Maurice FAURE, statssekret�r i Udenrigsministeriet,
PR�SIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK:
Antonio SEGNI, ministerpr�sident,
Professor Gaetano MARTINO, udenrigsminister,
HENDES KONGELIGE H�JHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBOURG:
Joseph BECH, stats- og udenrigsminister,
Lambert SCHAUS, ambassad�r, formand for den luxembourgske delegation ved regeringskonferencen,
HENDES MAJEST�T DRONNINGEN AF NEDERLANDENE:
Joseph LUNS, udenrigsminister,
J. LINTHORST HOMAN, formand for den nederlandske delegation ved regeringskonferencen,
SOM, efter at de har udvekslet deres fuldmagter og fundet dem i god og beh�rig form, er blevet enige om f�lgende bestemmelser:
 F�RSTE DEL
PRINCIPPERNE

Artikel 1 (tidl. artikel 1)
Ved denne traktat opretter DE H�JE KONTRAHERENDE PARTER indbyrdes et EUROP�ISK F�LLESSKAB.

Artikel 2 (tidl. artikel 2)
F�llesskabet har til opgave gennem oprettelsen af et f�lles marked og en �konomisk og Monet�r Union samt gennem iv�rks�ttelsen af f�lles politikker eller aktioner som omhandlet i artikel 3 og 4 i F�llesskabet som helhed at fremme en harmonisk, afbalanceret og b�redygtig udvikling af den �konomiske virksomhed, et h�jt besk�ftigelsesniveau, et h�jt socialt beskyttelsesniveau, ligestilling mellem m�nd og kvinder, en b�redygtig og ikke-inflation�r v�kst, h�j konkurrenceevne og en h�j grad af konvergens med hensyn til de �konomiske resultater, et h�jt niveau for milj�beskyttelse og forbedring af milj�kvaliteten, h�jnelse af levestandarden og livskvaliteten, �konomisk og social samh�righed samt solidaritet mellem medlemsstaterne.

Artikel 3 (tidl. artikel 3)
1.  Med de i artikel 2 n�vnte m�l for �je skal F�llesskabets virke under de betingelser og i det tempo, som er foreskrevet i denne traktat, indeb�re:
a)	forbud, medlemsstaterne imellem, mod told og kvantitative restriktioner ved varers ind- og udf�rsel, s�vel som af alle andre foranstaltninger med tilsvarende virkning
b)	indf�relse af en f�lles handelspolitik
c)	oprettelse af et indre marked ved fjernelse af hindringerne for den frie bev�gelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital mellem medlemsstaterne
d)	indf�relse af foranstaltninger vedr�rende personers indrejse og f�rden som fastlagt i afsnit IV
e)	indf�relse af en f�lles politik p� landbrugs- og fiskeriomr�det
f)	indf�relse af en f�lles politik p� transportomr�det
g)	gennemf�relse af en ordning, der sikrer, at konkurrencen inden for det indre marked ikke fordrejes
h)	indbyrdes tiln�rmelse af de nationale lovgivninger i det omfang, dette er n�dvendigt for det f�lles markeds funktion
i)	fremme af samordning mellem medlemsstaternes besk�ftigelsespolitikker med henblik p� at �ge deres effektivitet ved udvikling af en samordnet besk�ftigelsesstrategi
j)	indf�relse af en politik p� det sociale og arbejdsmarkedsm�ssige omr�de, herunder en Europ�isk Socialfond
k)	styrkelse af den �konomiske og sociale samh�righed
l)	indf�relse af en milj�politik
m)	styrkelse af f�llesskabsindustriens konkurrenceevne
n)	fremme af forskning og teknologisk udvikling
o)	tilskyndelse til oprettelse og udvikling af transeurop�iske net
p)	bidrag til opn�else af et h�jt sundhedsbeskyttelsesniveau
q)	bidrag til kvalitetsuddannelser og udfoldelsesmuligheder for medlemsstaternes kulturer
r)	indf�relse af en politik vedr�rende udviklingssamarbejde
s)	associering af de overs�iske lande og territorier med henblik p� at for�ge samhandelen og p� at fremme den �konomiske og sociale udvikling i f�llesskab
t)	bidrag til styrkelse af forbrugerbeskyttelse
u)	indf�relse af foranstaltninger p� omr�derne energi, civilbeskyttelse og turisme.
2.  I alle de aktiviteter, der er n�vnt i denne artikel, tilstr�ber F�llesskabet at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem m�nd og kvinder.

Artikel 4 (tidl. artikel 3 A)
1.  Med de i artikel 2 n�vnte m�l for �je skal medlemsstaternes og F�llesskabets virke under de betingelser og i det tempo, som er foreskrevet i denne traktat, indeb�re gennemf�relse af en �konomisk politik, der bygger p� sn�ver samordning af medlemsstaternes �konomiske politikker, p� det indre marked og p� fastl�ggelse af f�lles m�l, og som f�res i overensstemmelse med princippet om en �ben markeds�konomi med fri konkurrence.
2.  Sidel�bende hermed og i overensstemmelse med denne traktats bestemmelser samt tidsplanen og fremgangsm�derne heri skal dette virke indeb�re uigenkaldelig fastl�sning af vekselkurserne, der f�rer til indf�relse af en f�lles valuta, ecuen, og fastl�ggelse og gennemf�relse af en f�lles penge- og valutakurspolitik, der skal have som hovedm�l at fastholde prisstabilitet samt, uden at dette m�l ber�res heraf, at st�tte de generelle �konomiske politikker i F�llesskabet i overensstemmelse med princippet om en �ben markeds�konomi med fri konkurrence.
3.  Medlemsstaterne og F�llesskabet skal i deres virke handle i overensstemmelse med f�lgende principper: stabile priser, sunde offentlige finanser og monet�re vilk�r og en holdbar betalingsbalance.

Artikel 5 (tidl. artikel 3 B)
F�llesskabet handler inden for rammerne af de bef�jelser og m�l, der er tillagt det ved denne traktat.
P� de omr�der, som ikke h�rer ind under dets enekompetence, handler F�llesskabet, i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, kun hvis og i det omfang m�lene for den p�t�nkte handling ikke i tilstr�kkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor, p� grund af den p�t�nkte handlings omfang eller virkninger, bedre kan gennemf�res p� f�llesskabsplan.
F�llesskabet handler kun i det omfang, det er n�dvendigt for at n� denne traktats m�l.

Artikel 6 (tidl. artikel 3 C)
Milj�beskyttelseskrav skal integreres i udformningen og gennemf�relsen af F�llesskabets politikker og aktioner som n�vnt i artikel 3, is�r med henblik p� at fremme en b�redygtig udvikling.

Artikel 7 (tidl. artikel 4)
1.  De opgaver, der p�hviler F�llesskabet, varetages af
-	et EUROPA-PARLAMENT
-	et R�D
-	en KOMMISSION
-	en DOMSTOL
-	en REVISIONSRET.
Hver institution handler inden for rammerne af de bef�jelser, som er tillagt den ved denne traktat.
2.  R�det og Kommissionen bist�s af et �konomisk og Socialt Udvalg og et Regionsudvalg med r�dgivende funktioner.

Artikel 8 (tidl. artikel 4 A)
Der oprettes efter fremgangsm�derne i denne traktat et Europ�isk System af Centralbanker, i det f�lgende ben�vnt �ESCB�, og en europ�isk centralbank, i det f�lgende ben�vnt �ECB�, som handler inden for rammerne af de bef�jelser, der er tillagt dem ved denne traktat og ved den statut for ESCB og for ECB, i det f�lgende ben�vnt �ESCB-statutten�, der er knyttet som bilag hertil.

Artikel 9 (tidl. artikel 4 B)
Der oprettes en Europ�isk Investeringsbank, der handler inden for rammerne af de bef�jelser, der er tillagt den ved denne traktat og ved den statut, der er knyttet som bilag hertil.

Artikel 10 (tidl. artikel 5)
Medlemsstaterne tr�ffer alle almindelige eller s�rlige foranstaltninger, som er egnede til at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, som f�lger af denne traktat, eller af retsakter foretaget af F�llesskabets institutioner. De letter F�llesskabet gennemf�relsen af dets opgaver.
De afholder sig fra at tr�ffe foranstaltninger, der er egnede til at bringe virkeligg�relsen af denne traktats m�ls�tning i fare.

Artikel 11 (tidl. artikel 5 A)
1.  Medlemsstater, der har til hensigt at indf�re et t�ttere indbyrdes samarbejde, kan i overensstemmelse med artikel 43 og 44 i traktaten om Den Europ�iske Union bemyndiges til at anvende traktatens institutioner, procedurer og mekanismer, hvis det foresl�ede samarbejde
a)	ikke vedr�rer omr�der, der henh�rer under F�llesskabets enekompetence,
b)	ikke ber�rer F�llesskabets politikker, aktioner eller programmer,
c)	ikke vedr�rer unionsborgerskabet eller medf�rer forskelsbehandling mellem medlemsstaternes statsborgere,
d)	forbliver inden for rammerne af de bef�jelser, som till�gges F�llesskabet i denne traktat, og
e)	ikke indeb�rer forskelsbehandling eller begr�nsning af samhandelen mellem medlemsstaterne og ikke fordrejer konkurrencevilk�rene mellem dem.
2.  Den bemyndigelse, der er n�vnt i stk. 1, gives af R�det, der tr�ffer afg�relse med kvalificeret flertal p� forslag af Kommissionen og efter h�ring af Europa-Parlamentet.
Hvis et medlem af R�det erkl�rer, at det af vigtige, n�rmere anf�rte �rsager, der vedr�rer national politik, agter at stemme imod, at der gives bemyndigelse med kvalificeret flertal, finder der ikke afstemning sted. R�det kan med kvalificeret flertal anmode om, at sagen henvises til R�det i dets sammens�tning af stats- eller regeringschefer med henblik p� enstemmig afg�relse.
Medlemsstater, der har til hensigt at indf�re et t�ttere samarbejde som omhandlet i stk. 1, retter anmodning til Kommissionen, der kan forel�gge R�det et forslag herom. Hvis Kommissionen ikke frems�tter et forslag, giver den de ber�rte medlemsstater en begrundelse herfor.
3.  En medlemsstat, som �nsker at deltage i et samarbejde, der er indf�rt i overensstemmelse med denne artikel, giver meddelelse herom til R�det og til Kommissionen, som afgiver en udtalelse til R�det inden tre m�neder efter modtagelsen af denne meddelelse. Inden fire m�neder efter meddelelsen tr�ffer Kommissionen afg�relse om anmodningen og om s�danne s�rlige ordninger, som den m�tte finde n�dvendige.
4.  De retsakter og afg�relser, der er n�dvendige for gennemf�relsen af samarbejdet, er underlagt alle de relevante bestemmelser i denne traktat, medmindre andet er fastsat i denne artikel og i artikel 43 og 44 i traktaten om Den Europ�iske Union.
5.  Denne artikel g�lder med forbehold af protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europ�iske Union.

Artikel 12 (tidl. artikel 6)
Inden for denne traktats anvendelsesomr�de og med forbehold af dennes s�rlige bestemmelser er al forskelsbehandling, der ud�ves p� grundlag af nationalitet, forbudt.
Efter fremgangsm�den i artikel 251 kan R�det give forskrifter med henblik p� at forbyde s�dan forskelsbehandling.

Artikel 13 (tidl. artikel 6 A)
Med forbehold af denne traktats �vrige bestemmelser og inden for rammerne af de bef�jelser, som traktaten till�gger F�llesskabet, kan R�det med enstemmighed p� forslag af Kommissionen og efter h�ring af Europa-Parlamentet tr�ffe hensigtsm�ssige foranstaltninger til at bek�mpe forskelsbehandling p� grund af k�n, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Artikel 14 (tidl. artikel 7 A)
1.  F�llesskabet vedtager foranstaltninger med henblik p� gradvis oprettelse af det indre marked i l�bet af perioden indtil den 31. december 1992 i henhold til bestemmelserne i denne artikel og i artiklerne 15, 26, 47, stk. 2, 49, 80, 93 og 95 og med forbehold af de �vrige bestemmelser i denne traktat.
2.  Det indre marked indeb�rer et omr�de uden indre gr�nser med fri bev�gelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital i overensstemmelse med bestemmelserne i denne traktat.
3.  R�det, der tr�ffer afg�relse med kvalificeret flertal p� forslag af Kommissionen, fastl�gger de retningslinjer og betingelser, der er n�dvendige for at sikre afbalancerede fremskridt i alle ber�rte sektorer.

Artikel 15 (tidl. artikel 7 C)
Ved udarbejdelsen af forslagene med henblik p� virkeligg�relsen af m�lene i artikel 14 tager Kommissionen hensyn til omfanget af den indsats, der inden for �konomier p� forskellige udviklingstrin m� g�res i den periode, i hvilken det indre marked oprettes, og den kan frems�tte forslag om hensigtsm�ssige bestemmelser.
Hvis disse bestemmelser tager form af undtagelser, skal de v�re af midlertidig karakter og medf�re de mindste forstyrrelser i f�llesmarkedets funktion.

Artikel 16 (tidl. artikel 7 D)
Med forbehold af artikel 73, 86 og 87 og i betragtning af den plads, som tjenesteydelser af almen �konomisk interesse indtager i Unionens f�lles v�rdinormer, og den rolle, som de spiller med henblik p� at fremme social og territorial samh�righed, s�rger F�llesskabet og medlemsstaterne inden for deres respektive kompetenceomr�de og inden for rammerne af denne traktats anvendelsesomr�de for, at s�danne tjenester ydes p� grundlag af principper og vilk�r, der g�r det muligt for dem at opfylde deres opgaver.


ANDEN DEL
UNIONSBORGERSKAB

Artikel 17 (artikel 8)
1.  Der indf�res et unionsborgerskab. Unionsborgerskab har enhver, der er statsborger i en medlemsstat. Unionsborgerskab er et supplement til det nationale statsborgerskab og tr�der ikke i stedet for dette.
2.  Unionsborgerne har de rettigheder og er underkastet de pligter, der er indeholdt i denne traktat.

Artikel 18 (tidl. artikel 8 A)
1.  Enhver unionsborger har ret til at f�rdes og opholde sig frit p� medlemsstaternes omr�de med de begr�nsninger og p� de betingelser, der er fastsat i denne traktat og i gennemf�relsesbestemmelserne hertil.
2.  R�det kan vedtage bestemmelser, der skal g�re det lettere at ud�ve de rettigheder, der er n�vnt i stk. 1; medmindre andet er fastsat i denne traktat, tr�ffer R�det afg�relse efter fremgangsm�den i artikel 251. R�det tr�ffer afg�relse med enstemmighed under hele den n�vnte fremgangsm�de.

Artikel 19 (tidl. artikel 8 B)
1.  Enhver unionsborger, der har bop�l i en medlemsstat, hvor han ikke er statsborger, har valgret og er valgbar ved kommunale valg i den medlemsstat, hvor han har bop�l, p� samme betingelser som statsborgerne i denne stat. Denne ret ud�ves med forbehold af de n�rmere bestemmelser, som R�det, der tr�ffer afg�relse med enstemmighed p� forslag af Kommissionen og efter h�ring af Europa-Parlamentet, har vedtaget; de n�rmere bestemmelser kan omfatte undtagelser, n�r specifikke problemer i en medlemsstat tilsiger dette.
2.  Med forbehold af artikel 190, stk. 4, og gennemf�relsesbestemmelserne hertil, har enhver unionsborger, der har bop�l i en medlemsstat, hvor han ikke er statsborger, valgret og er valgbar ved valg til Europa-Parlamentet i den medlemsstat, hvor han har bop�l, p� samme betingelser som statsborgerne i denne stat. Denne ret kan ud�ves med forbehold af de n�rmere bestemmelser, som R�det, der tr�ffer afg�relse med enstemmighed p� forslag af Kommissionen og efter h�ring af Europa-Parlamentet, har vedtaget; de n�rmere bestemmelser kan omfatte undtagelser, n�r specifikke problemer i en medlemsstat tilsiger dette.

Artikel 20 (tidl. artikel 8 C)
Enhver unionsborger nyder i tredjelande, hvor den medlemsstat, hvori han er statsborger, ikke er repr�senteret, enhver medlemsstats diplomatiske og konsul�re myndigheders beskyttelse p� samme vilk�r som statsborgere i denne medlemsstat. Medlemsstaterne udarbejder indbyrdes de n�dvendige regler og indleder de p�kr�vede internationale forhandlinger med henblik p� at sikre denne beskyttelse.

Artikel 21 (tidl. artikel 8 D)
Enhver unionsborger har ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet i medf�r af artikel 194.
Enhver unionsborger kan henvende sig til den ombudsmandsinstitution, der indf�res i overensstemmelse med artikel 195.
Enhver unionsborger kan skrive til enhver af de institutioner eller organer, der er n�vnt i denne artikel eller i artikel 7, p� et af de i artikel 314 n�vnte sprog og f� svar p� samme sprog.

Artikel 22 (tidl. artikel 8 E)
Kommissionen afl�gger rapport til Europa-Parlamentet, R�det og Det �konomiske og Sociale Udvalg hvert tredje �r om gennemf�relsen af bestemmelserne i denne del. Denne rapport skal omfatte sp�rgsm�let om Unionens udvikling.
P� grundlag heraf og med forbehold af de �vrige bestemmelser i denne traktat kan R�det, der tr�ffer afg�relse med enstemmighed p� forslag af Kommissionen og efter h�ring af Europa-Parlamentet, vedtage bestemmelser med henblik p� at styrke eller udbygge de rettigheder, der er fastsat i denne del, og det henstiller til medlemsstaterne at vedtage disse bestemmelser i overensstemmelse med deres forfatningsm�ssige bestemmelser.


TREDJE DEL
F�LLESSKABETS POLITIKKER

AFSNIT I
FRIE VAREBEV�GELSER

Artikel 23 (tidl. artikel 9)
1.  F�llesskabets grundlag er en Toldunion, som omfatter al vareudveksling, og som indeb�rer forbud mod told ved indf�rsel fra og ved udf�rsel til andre medlemsstater, s�vel som mod alle afgifter med tilsvarende virkning, samt indf�relse af en f�lles toldtarif over for tredjeland.
2.  Bestemmelserne i artikel 25 og i kapitel 2 i dette afsnit finder anvendelse p� varer med oprindelse i medlemsstaterne, og p� de varer hidr�rende fra tredjeland, som frit kan oms�ttes i medlemsstaterne.

Artikel 24 (tidl. artikel 10)
Ved varer, som frit kan oms�ttes i en medlemsstat, forst�s s�danne fra tredjeland hidr�rende varer, for hvilke de af vedkommende medlemsstat foreskrevne formaliteter i forbindelse med indf�relsen er blevet opfyldt, og for hvilke denne medlemsstat har opkr�vet g�ldende told og afgifter med tilsvarende virkning, og for hvilke disse told- og afgiftsbel�b ikke er blevet helt eller delvis godtgjort.


Kapitel 1
Toldunionen

Artikel 25 (tidl. artikel 12)
Told ved indf�rsel og udf�rsel og andre afgifter med tilsvarende virkning er forbudt mellem medlemsstaterne. Dette g�lder ogs� finanstold.

Artikel 26 (tidl. artikel 28)
R�det fasts�tter med kvalificeret flertal p� forslag af Kommissionen toldsatserne i den f�lles toldtarif.

Artikel 27 (tidl. artikel 29)
Kommissionen tager under ud�velsen af de hverv, der er betroet den i medf�r af dette kapitel, hensyn til:
a)	n�dvendigheden af at fremme samhandelen mellem medlemsstaterne og tredjeland
b)	udviklingen af konkurrencevilk�rene inden for F�llesskabet i det omfang, denne udvikling medf�rer en styrkelse af virksomhedernes konkurrenceevne
c)	F�llesskabets behov for forsyninger med r�varer og halvfabrikata, idet den samtidig b�r p�se, at konkurrencevilk�rene mellem medlemsstaterne med hensyn til f�rdigvarer ikke fordrejes
d)	n�dvendigheden af at undg� alvorlige forstyrrelser i medlemsstaternes �konomiske liv og af at sikre en rationel udvikling af produktionen og en for�gelse af forbruget inden for F�llesskabet.


Kapitel 2
Forbud mod kvantitative restriktioner mellem medlemsstaterne

Artikel 28 (tidl. artikel 30)
Kvantitative indf�rselsrestriktioner s�vel som alle foranstaltninger med tilsvarende virkning er forbudt mellem medlemsstaterne.

Artikel 29 (tidl. artikel 34)
Kvantitative udf�rselsrestriktioner s�vel som alle foranstaltninger med tilsvarende virkning er forbudt mellem medlemsstaterne.

Artikel 30 (tidl. artikel 36)
Bestemmelserne i artikel 28 og 29 er ikke til hinder for s�danne forbud eller restriktioner vedr�rende indf�rsel, udf�rsel eller transit, som er begrundet i hensynet til den offentlige s�delighed, den offentlige orden, den offentlige sikkerhed, beskyttelse af menneskers og dyrs liv og sundhed, beskyttelse af planter, beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller ark�ologisk v�rdi, eller beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret. Disse forbud eller restriktioner m� dog hverken udg�re et middel til vilk�rlig forskelsbehandling eller en skjult begr�nsning af samhandelen mellem medlemsstaterne.

Artikel 31 (tidl. artikel 37)
1.  Medlemsstaterne tilpasser de statslige handelsmonopoler, s�ledes at enhver forskelsbehandling af medlemsstaternes statsborgere med hensyn til forsynings- og afs�tningsvilk�r er udelukket.
Denne artikels bestemmelser finder anvendelse p� ethvert organ, gennem hvilket en medlemsstat, de jure eller de facto, direkte eller indirekte, kontrollerer, leder eller �ver m�rkbar indflydelse p� indf�rsel eller udf�rsel mellem medlemsstaterne. Disse bestemmelser finder ogs� anvendelse p� statskoncessionerede monopoler.
2.  Medlemsstaterne afholder sig fra at indf�re nye foranstaltninger, som strider mod de i stk. 1 anf�rte principper, eller som begr�nser r�kkevidden af de artikler, der ang�r forbuddet mod told og kvantitative restriktioner mellem medlemsstaterne.
3.  I tilf�lde af, at et statsligt handelsmonopol indeb�rer en regulering, der tilsigter at lette afs�tningen eller sikre en bedre udnyttelse af landbrugsprodukter, skal der ved anvendelse af bestemmelserne i denne artikel sikres tilsvarende garantier for de p�g�ldende producenters besk�ftigelse og levestandard.


AFSNIT II
LANDBRUGET

Artikel 32 (tidl. artikel 38)
1.  F�llesmarkedet omfatter tillige landbruget og handelen med landbrugsvarer. Ved landbrugsvarer forst�s jordbrugsprodukter, husdyrbrugsprodukter og fiskeriprodukter samt varer, der direkte er forbundet med disse produkter, og som har underg�et en f�rste bearbejdning.
2.  Bestemmelserne vedr�rende f�llesmarkedets oprettelse finder anvendelse p� landbrugsvarer, medmindre andet er bestemt i artiklerne 33-38.
3.  De varer, p� hvilke bestemmelserne i artiklerne 33-38 finder anvendelse, er opregnet i listen i bilag I til denne traktat.
4.  F�llesmarkedets funktion og udvikling skal for s� vidt ang�r landbrugsvarerne ledsages af udformningen af en f�lles landbrugspolitik.

Artikel 33 (tidl. artikel 39)
1.  Den f�lles landbrugspolitik har til form�l:
a)	at for�ge landbrugets produktivitet ved fremme af den tekniske udvikling, ved rationalisering af landbrugsproduktionen og ved den bedst mulige anvendelse af produktionsfaktorerne, is�r arbejdskraften
b)	herigennem at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, is�r ved en forh�jelse af de individuelle indkomster for de i landbruget besk�ftigede personer
c)	at stabilisere markederne
d)	at sikre forsyningerne
e)	at sikre forbrugerne rimelige priser p� landbrugsvarer.
2.  Ved udarbejdelsen af den f�lles landbrugspolitik og de s�rlige foranstaltninger, som den kan medf�re, tages der hensyn til:
a)	landbrugserhvervets s�rlige karakter, der f�lger af landbrugets sociale struktur og af de strukturelle og naturbetingede forskelle mellem de forskellige landbrugsomr�der
b)	n�dvendigheden af, at �nskelige tilpasninger gennemf�res gradvis
c)	den kendsgerning, at landbruget i medlemsstaterne udg�r en sektor, som er sn�vert forbundet med �konomien som helhed.

Artikel 34 (tidl. artikel 40)
1.  Med henblik p� at n� de i artikel 33 n�vnte m�l oprettes en f�lles ordning af markederne for landbrugsvarer.
Alt efter varernes art skal denne markedsordning antage en af nedenn�vnte former:
a)	f�lles konkurrenceregler
b)	en tvungen samordning af de forskellige nationale markedsordninger
c)	en europ�isk markedsordning.
2.  Den f�lles ordning under en af de i stk. 1 n�vnte former kan omfatte alle foranstaltninger, der er n�dvendige for at n� de i artikel 33 fastsatte m�l, is�r prisregulering, st�tte til s�vel produktion som afs�tning af de forskellige varer, oplagrings- og udligningsordninger samt f�lles ordninger til stabilisering af ind- eller udf�rsel.
Den f�lles ordning skal begr�nses til at forf�lge de i artikel 33 anf�rte m�l og b�r udelukke enhver form for forskelsbehandling af F�llesskabets producenter eller forbrugere.
En eventuel f�lles prispolitik skal baseres p� f�lles kriterier og ensartede beregningsmetoder.
3.  Med henblik p� at muligg�re, at form�let med den i stk. 1 omhandlede f�lles ordning n�s, kan der oprettes et eller flere struktur- og garantifonde for landbruget.

Artikel 35 (tidl. artikel 41)
Med henblik p� at n� de i artikel 33 anf�rte m�l kan der inden for rammerne af den f�lles landbrugspolitik navnlig fasts�ttes bestemmelser om:
a)	en effektiv samordning af de bestr�belser, der udfoldes inden for den faglige uddannelses, forskningens og den landbrugsfaglige oplysnings omr�de; denne samordning kan indeb�re, at projekter eller institutioner finansieres i f�llesskab,
b)	f�lles foranstaltninger med henblik p� udvidelse af forbruget af visse varer.

Artikel 36 (tidl. artikel 42)
Bestemmelserne i kapitlet om konkurrenceregler finder kun anvendelse p� produktionen af og handelen med landbrugsvarer i det omfang, R�det beslutter dette inden for rammerne af de bestemmelser og i overensstemmelse med den fremgangsm�de, der er fastsat i artikel 37, stk. 2 og 3, samt under hensyntagen til den i artikel 33 angivne m�ls�tning.
R�det kan is�r tillade ydelse af st�tte:
a)	med henblik p� at beskytte bedrifter, der er ugunstigt stillet som f�lge af strukturelle eller naturbetingede forhold
b)	inden for rammerne af �konomiske udviklingsprogrammer.

Artikel 37 (tidl. artikel 43)
1.  Med henblik p� at fastl�gge retningslinjerne for en f�lles landbrugspolitik sammenkalder Kommissionen, s� snart denne traktat er tr�dt i kraft, medlemsstaterne til en konference for at foretage en sammenligning af deres landbrugspolitik, is�r ved at opstille en opg�relse over deres produktionsmuligheder og behov.
2.  Inden to �r efter denne traktats ikrafttr�den freml�gger Kommissionen under hensyntagen til arbejdet p� den i stk. 1 n�vnte konference og efter h�ring af Det �konomiske og Sociale Udvalg, forslag vedr�rende udarbejdelse og iv�rks�ttelse af den f�lles landbrugspolitik, herunder ogs� om afl�sning af nationale markedsordninger med en af de i artikel 34, stk. 1, n�vnte former for f�lles ordning, s�vel som om iv�rks�ttelsen af de i dette afsnit s�rligt n�vnte foranstaltninger.
Disse forslag skal tage hensyn til sammenh�ngen mellem de landbrugssp�rgsm�l, som er omhandlet i dette afsnit.
P� forslag af Kommissionen og efter h�ring af Europa-Parlamentet udsteder R�det med kvalificeret flertal, forordninger eller direktiver eller vedtager beslutninger uden herved at begr�nse r�kkevidden af sine eventuelle henstillinger.
3.  R�det kan under de i foreg�ende stykker anf�rte betingelser med kvalificeret flertal vedtage at lade den i artikel 34, stk. 1, omhandlede f�lles ordning afl�se nationale markedsordninger, s�fremt:
a)	den f�lles ordning yder medlemsstater, der mods�tter sig en s�dan afl�sning, og som har en national ordning for vedkommende produktion, tilsvarende garantier for de p�g�ldende producenters besk�ftigelse og levestandard, n�r der tages hensyn til det tempo, hvori den mulige tilpasning og n�dvendige specialisering kan gennemf�res, og
b)	denne ordning sikrer samhandelen inden for F�llesskabet betingelser svarende til dem, der g�lder p� et nationalt marked.
4.  S�fremt der er tilvejebragt en f�lles ordning for visse r�varer, medens der endnu ikke findes en f�lles ordning for de hertil svarende forarbejdede produkter, kan de p�g�ldende r�varer indf�res fra lande uden for F�llesskabet, hvis de anvendes til fremstilling af forarbejdede produkter, som er bestemt til udf�rsel til tredjeland.

Artikel 38 (tidl. artikel 46)
S�fremt en vare i en medlemsstat er underkastet en national markedsordning eller en anden indenlandsk regulering med tilsvarende virkning, som i konkurrencem�ssig henseende p�virker en lignende produktion i en anden medlemsstat, p�l�gger medlemsstaterne vedkommende vare en udligningsafgift ved indf�rslen fra den medlemsstat, i hvilken markedsordningen eller reguleringen findes, medmindre denne medlemsstat p�l�gger en udligningsafgift ved udf�rslen.
Kommissionen fasts�tter disse afgifter p� det niveau, som er n�dvendigt for at genoprette ligev�gten; den kan ligeledes tillade anvendelsen af andre foranstaltninger p� de vilk�r og i den n�rmere udformning, som den fasts�tter.


AFSNIT III
DEN FRIE BEV�GELIGHED FOR PERSONER, TJENESTEYDELSER OG KAPITAL

Kapitel 1
Arbejdskraften

Artikel 39 (tidl. artikel 48)
1.  Arbejdskraftens frie bev�gelighed sikres inden for F�llesskabet.
2.  Den foruds�tter afskaffelse af enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere, for s� vidt ang�r besk�ftigelse, afl�nning og �vrige arbejdsvilk�r.
3.  Med forbehold af de begr�nsninger, der retf�rdigg�res af hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed, indeb�rer den retten til:
a)	at s�ge faktisk tilbudte stillinger
b)	frit at bev�ge sig inden for medlemsstaternes omr�de i dette �jemed
c)	at tage ophold i en af medlemsstaterne for der at have besk�ftigelse i henhold til de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser, der g�lder for indenlandske arbejdstageres besk�ftigelse
d)	at blive boende p� en medlemsstats omr�de p� de af Kommissionen ved gennemf�relsesforordninger fastsatte vilk�r efter at have haft ans�ttelse der.
4.  Bestemmelserne i denne artikel g�lder ikke for ans�ttelser i den offentlige administration.

Artikel 40 (tidl. artikel 49)
R�det vedtager efter fremgangsm�den i artikel 251 og efter h�ring af Det �konomiske og Sociale Udvalg ved udstedelse af direktiver eller forordninger de foranstaltninger, der er n�dvendige for at gennemf�re arbejdskraftens frie bev�gelighed, s�ledes som denne er bestemt i artikel 39, is�r ved at:
a)	sikre et sn�vert samarbejde mellem de nationale arbejdskraftmyndigheder
b)	afskaffe s�danne administrative fremgangsm�der og s�dan administrativ praksis samt de for adgangen til ledige stillinger fastsatte frister, som hidr�rer enten fra indenlandsk lovgivning eller fra tidligere indg�ede aftaler mellem medlemsstaterne, og hvis bibeholdelse ville hindre arbejdskraftens frie bev�gelighed
c)	afskaffe alle frister og andre begr�nsninger, som er fastsat enten i indenlandsk lovgivning eller i aftaler, der tidligere er indg�et mellem medlemsstaterne, og som byder arbejdstagere fra de �vrige medlemsstater andre vilk�r for det frie besk�ftigelsesvalg end dem, der g�lder for indenlandske arbejdstagere
d)	iv�rks�tte ordninger, der kan formidle og skabe ligev�gt mellem udbud og eftersp�rgsel p� arbejdsmarkedet p� en m�de, som udelukker alvorlig fare for levestandarden og besk�ftigelsen i de forskellige egne og industrier.

Artikel 41 (tidl. artikel 50)
Inden for rammerne af et f�lles program fremmer medlemsstaterne udvekslingen af unge arbejdstagere.

Artikel 42 (tidl. artikel 51)
R�det vedtager efter fremgangsm�den i artikel 251 de foranstaltninger vedr�rende social tryghed, der er n�dvendige for at gennemf�re arbejdskraftens frie bev�gelighed, is�r ved at indf�re en ordning, som g�r det muligt at sikre vandrende arbejdstagere og deres ydelsesberettigede p�r�rende:
a)	sammenl�gning af alle tidsrum, der i de forskellige nationale lovgivninger tages i betragtning med henblik p� at indr�mme og opretholde retten til ydelser og p� beregning af disse
b)	betaling af ydelser til personer, der bor inden for medlemsstaternes omr�der.
R�det tr�ffer afg�relse med enstemmighed under hele den i artikel 251 omhandlede fremgangsm�de.


Kapitel 2
Etableringsretten

Artikel 43 (tidl. artikel 52)
Inden for rammerne af nedenn�vnte bestemmelser er der forbud mod restriktioner, som hindrer statsborgere i en medlemsstat i frit at etablere sig p� en anden medlemsstats omr�de. Dette forbud omfatter ogs� hindringer for, at statsborgere i en medlemsstat, bosat p� en medlemsstats omr�de, opretter agenturer, filialer eller datterselskaber.
Med forbehold af bestemmelserne i kapitlet vedr�rende kapitalen indeb�rer etableringsfriheden adgang til at optage og ud�ve selvst�ndig erhvervsvirksomhed samt til at oprette og lede virksomheder, herunder navnlig selskaber i den i artikel 48 anf�rte betydning, p� de vilk�r, som i etableringslandets lovgivning er fastsat for landets egne statsborgere.

Artikel 44 (tidl. artikel 54)
1.  Efter fremgangsm�den i artikel 251 og efter h�ring af Det �konomiske og Sociale Udvalg udsteder R�det direktiver om gennemf�relse af etableringsfriheden inden for en bestemt erhvervsgren.
2.  R�det og Kommissionen udf�rer de opgaver, som er overdraget dem i henhold til ovenn�vnte bestemmelser, navnlig ved:
a)	i almindelighed i f�rste r�kke at behandle de erhverv, for hvis vedkommende etableringsfrihed i s�rlig grad vil fremme udviklingen af produktion og handel
b)	at sikre et sn�vert samarbejde mellem de kompetente nationale myndigheder med henblik p� at l�re de s�rlige forhold at kende, der g�r sig g�ldende inden for F�llesskabet p� de forskellige erhvervsomr�der
c)	at oph�ve de administrative fremgangsm�der og s�dan administrativ praksis, som hidr�rer fra indenlandsk lovgivning eller fra tidligere indg�ede aftaler mellem medlemsstaterne, og hvis bibeholdelse ville v�re en hindring for etableringsfriheden
d)	at p�se, at arbejdstagere fra en medlemsstat, som er besk�ftiget p� en anden medlemsstats omr�de, kan forblive p� dette omr�de for der at ud�ve selvst�ndig erhvervsvirksomhed, s�fremt de opfylder de betingelser, som de skulle opfylde, hvis de kom ind i denne stat p� det tidspunkt, hvor de ville p�begynde denne virksomhed
e)	at g�re det muligt for statsborgere i en medlemsstat at erhverve og udnytte fast ejendom, der ligger i en anden medlemsstat, for s� vidt dette ikke strider mod principperne i artikel 33, stk. 2
f)	at lade den gradvise fjernelse af hindringerne for etableringsfriheden inden for hver af de p�g�ldende erhvervsgrene g�lde b�de betingelserne for at oprette agenturer, filialer eller datterselskaber p� en medlemsstats omr�de, og betingelserne for, at personale fra hovedvirksomheden kan indtr�de i disses ledende eller kontrollerende organer
g)	i det n�dvendige omfang og med det form�l at g�re dem lige byrdefulde at samordne de garantier, som kr�ves i medlemsstaterne af de i artikel 48, stk. 2, n�vnte selskaber til beskyttelse af s�vel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser
h)	at sikre, et etableringsvilk�rene ikke fordrejes som f�lge af st�tteforanstaltninger fra medlemsstaternes side.

Artikel 45 (tidl. artikel 55)
Virksomhed, som varigt eller lejlighedsvis er forbundet med ud�velse af offentlig myndighed i en medlemsstat, er i den p�g�ldende stat ikke omfattet af bestemmelserne i dette kapitel.
P� forslag af Kommissionen kan R�det med kvalificeret flertal undtage visse erhverv fra bestemmelserne i dette kapitel.

Artikel 46 (tidl. artikel 56)
1.  Bestemmelserne i dette kapitel og de forholdsregler, der tr�ffes i medf�r heraf, udelukker ikke anvendelse af love eller administrativt fastsatte bestemmelser, der indeholder s�rlige regler for fremmede statsborgere, og som er begrundet i hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller den offentlige sundhed.
2.  R�det udsteder efter fremgangsm�den i artikel 251 direktiver om samordning af ovenn�vnte love og bestemmelser.

Artikel 47 (tidl. artikel 57)
1.  For at lette adgangen til at optage og ud�ve selvst�ndig erhvervsvirksomhed udsteder R�det efter fremgangsm�den i artikel 251 direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser.
2.  Med samme m�l for �je udsteder R�det efter fremgangsm�den i artikel 251 direktiver om samordning af medlemsstaternes love og administrativt fastsatte bestemmelser om adgangen til at optage og ud�ve selvst�ndig erhvervsvirksomhed. R�det udsteder med enstemmighed under hele den i artikel 251 omhandlede fremgangsm�de direktiver, hvis gennemf�relse i mindst �n af medlemsstaterne medf�rer en �ndring af best�ende lovgivningsprincipper for erhvervsreguleringen, der vedr�rer uddannelse og adgangsbetingelser for fysiske personer. I andre tilf�lde tr�ffer R�det afg�relse med kvalificeret flertal.
3.  For s� vidt ang�r ud�velse af l�gegerning eller lignende virksomhed eller af farmaceutisk virksomhed, foruds�tter den gradvise oph�velse af restriktionerne en samordning af de betingelser, der er opstillet af de forskellige medlemsstater for ud�velse af s�danne erhverv.

Artikel 48 (tidl. artikel 58)
Selskaber, som er oprettet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, og hvis vedt�gtsm�ssige hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed er beliggende inden for F�llesskabet, ligestilles, for s� vidt ang�r anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel, med personer, der er statsborgere i medlemsstaterne.
Ved selskaber forst�s privatretlige selskaber, heri indbefattet kooperative selskaber, samt alle andre juridiske personer, der henh�rer under den offentlige ret eller privatretten, med undtagelse af selskaber, som ikke arbejder med gevinst for �je.


Kapitel 3
Tjenesteydelser

Artikel 49 (tidl. artikel 59)
Inden for rammerne af nedenn�vnte bestemmelser er der forbud mod restriktioner, der hindrer fri udveksling af tjenesteydelser inden for F�llesskabet, for s� vidt ang�r statsborgere i medlemsstaterne, der er bosat i et andet af F�llesskabets lande end modtageren af den p�g�ldende ydelse.
P� forslag af Kommissionen kan R�det med kvalificeret flertal vedtage at udstr�kke anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel til tjenesteydere, der er statsborgere i et tredjeland og bosat inden for F�llesskabet.

Artikel 50 (tidl. artikel 60)
Som tjenesteydelser i denne traktats forstand betragtes de ydelser, der normalt udf�res mod betaling, i det omfang de ikke omfattes af bestemmelserne vedr�rende den frie bev�gelighed for varer, kapital og personer.
Tjenesteydelserne omfatter is�r:
a)	virksomhed af industriel karakter
b)	virksomhed af handelsm�ssig karakter
c)	virksomhed af h�ndv�rksm�ssig karakter
d)	de liberale erhvervs virksomhed.
Med forbehold af bestemmelserne i kapitlet om etableringsretten kan tjenesteyderen midlertidigt ud�ve sin virksomhed i det land, hvor ydelsen pr�steres, p� samme vilk�r, som det p�g�ldende land fasts�tter for sine egne statsborgere.

Artikel 51 (tidl. artikel 61)
1.  Den frie udveksling af tjenesteydelser p� transportomr�det omfattes af bestemmelserne i afsnittet vedr�rende transport.
2.  Liberaliseringen af de af bankernes og forsikringsselskabernes tjenesteydelser, som er forbundet med kapitalbev�gelser, skal gennemf�res sidel�bende med liberalisering af kapitalbev�gelserne.

Artikel 52 (tidl. artikel 63)
1.  P� forslag af Kommissionen og efter h�ring af Det �konomiske og Sociale Udvalg og Europa-Parlamentet udsteder R�det med kvalificeret flertal direktiver om gennemf�relse af liberaliseringen af en bestemt tjenesteydelse.
2.  De i stk. 1 omhandlede direktiver skal i almindelighed i f�rste r�kke tage sigte p� tjenesteydelser, som direkte p�virker produktionsomkostningerne, eller hvis liberalisering bidrager til at lette vareudvekslingen.

Artikel 53 (tidl. artikel 64)
Medlemsstaterne erkl�rer sig rede til at gennemf�re liberaliseringen af tjenesteydelser i videre udstr�kning, end de er forpligtet til i henhold til de direktiver, der er udstedt i medf�r af artikel 52, stk. 1, hvis deres almindelige �konomiske situation og forholdene i vedkommende erhvervsgren g�r det muligt.
Kommissionen retter henstillinger til de p�g�ldende medlemsstater herom.

Artikel 54 (tidl. artikel 65)
S� l�nge begr�nsningerne i den frie udveksling af tjenesteydelser ikke er afskaffet, anvender hver medlemsstat dem over for alle de i artikel 49, stk. 1, omhandlede tjenesteydere, uanset disses nationalitet eller opholdssted.

Artikel 55 (tidl. artikel 66)
Bestemmelserne i artiklerne 45-48 finder anvendelse p� det i dette kapitel omhandlede sagsomr�de.


Kapitel 4
Kapital og betalinger

Artikel 56 (tidl. artikel 73 B)
1.  Inden for rammerne af bestemmelserne i dette kapitel er alle restriktioner for kapitalbev�gelser mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande forbudt.
2.  Inden for rammerne af bestemmelserne i dette kapitel er alle restriktioner for betalinger mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande forbudt.

Artikel 57 (tidl. artikel 73 C)
1.  Bestemmelserne i artikel 56 ber�rer ikke anvendelsen over for tredjelande af restriktioner, der den 31. december 1993 eksisterer i henhold til national lovgivning eller f�llesskabslovgivning med hensyn til s�danne kapitalbev�gelser til eller fra tredjelande, som vedr�rer direkte investeringer, herunder investering i fast ejendom, etablering, levering af finansielle tjenesteydelser eller v�rdipapirers adgang til kapitalmarkeder.
2.  Idet det tilstr�bes at virkeligg�re m�ls�tningen om fri kapitalbev�gelighed mellem medlemsstater og tredjelande i den st�rst mulige udstr�kning, og uden at de �vrige kapitler i denne traktat ber�res heraf, kan R�det, der tr�ffer afg�relse med kvalificeret flertal p� forslag af Kommissionen, vedtage foranstaltninger om kapitalbev�gelser til eller fra tredjelande, som vedr�rer direkte investeringer, herunder investering i fast ejendom, etablering, levering af finansielle tjenesteydelser eller v�rdipapirers adgang til kapitalmarkeder. Der kr�ves enstemmighed ved vedtagelse i henhold til dette stykke af foranstaltninger, som er et tilbageskridt i f�llesskabslovgivningen med hensyn til liberaliseringen af kapitalbev�gelser til eller fra tredjelande.

Artikel 58 (tidl. artikel 73 D)
1.  Bestemmelserne i artikel 56 griber ikke ind i medlemsstaternes ret til:
a)	at anvende de relevante bestemmelser i deres skattelovgivning, som sondrer imellem skatteydere, hvis situation er forskellig med hensyn til deres bop�lssted eller med hensyn til det sted, hvor deres kapital er investeret
b)	at tr�ffe de n�dvendige foranstaltninger for at hindre overtr�delser af deres nationale ret og forskrifter, is�r p� skatte- og afgiftsomr�det og i forbindelse med tilsynet med finansielle institutioner, eller til af administrative eller statistiske hensyn at fastl�gge procedurer for anmeldelse af kapitalbev�gelser eller til at tr�ffe foranstaltninger, der er begrundet i hensynet til den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed.
2.  Bestemmelserne i dette kapitel griber ikke ind i muligheden for at anvende s�danne restriktioner for etableringsretten, der er forenelige med denne traktat.
3.  De foranstaltninger og fremgangsm�der, der er n�vnt i stk. 1 og 2, m� ikke udg�re et middel til vilk�rlig forskelsbehandling eller en skjult begr�nsning af den frie bev�gelighed for kapital og betalinger, som defineret i artikel 56.

Artikel 59 (tidl. artikel 73 F)
Hvis kapitalbev�gelser til eller fra tredjelande under ganske s�rlige omst�ndigheder medf�rer eller truer med at medf�re alvorlige vanskeligheder for Den �konomiske og Monet�re Unions funktion, kan R�det, der tr�ffer afg�relse med kvalificeret flertal p� forslag af Kommissionen og efter h�ring af ECB, tr�ffe beskyttelsesforanstaltninger for en periode p� h�jst seks m�neder over for tredjelande, hvis s�danne foranstaltninger er strengt n�dvendige.

Artikel 60 (tidl. artikel 73 G)
1.  Hvis en handling fra F�llesskabets side i de i artikel 301 omhandlede tilf�lde sk�nnes n�dvendig, kan R�det efter fremgangsm�den i artikel 301 tr�ffe de n�dvendige hasteforanstaltninger med hensyn til kapitalbev�gelser og betalinger over for de ber�rte tredjelande.
2.  Med forbehold af artikel 297, og s� l�nge R�det ikke har truffet foranstaltninger i medf�r af stk. 1, kan en medlemsstat af alvorlige politiske grunde af hastende karakter tr�ffe ensidige foranstaltninger over for et tredjeland med hensyn til kapitalbev�gelser og betalinger. Kommissionen og de �vrige medlemsstater underrettes om s�danne foranstaltninger senest p� dagen for deres ikrafttr�delse.
R�det, der tr�ffer afg�relse med kvalificeret flertal p� forslag af Kommissionen, kan beslutte, at den p�g�ldende medlemsstat skal �ndre eller oph�ve de p�g�ldende foranstaltninger. Formanden for R�det underretter Europa-Parlamentet om en s�dan afg�relse truffet af R�det.


AFSNIT IV (tidl. afsnit IIIa)
VISUM, ASYL, INDVANDRING OG ANDRE POLITIKKER I FORBINDELSE MED DEN FRI BEV�GELIGHED FOR PERSONER

Artikel 61 (tidl. artikel 73 I)
Med henblik p� gradvis at indf�re et omr�de med frihed, sikkerhed og retf�rdighed vedtager R�det
a)	inden fem �r efter Amsterdam-traktatens ikrafttr�den foranstaltninger, der skal sikre fri bev�gelighed for personer i overensstemmelse med artikel 14, og i forbindelse hermed direkte tilknyttede ledsageforanstaltninger vedr�rende kontrol ved de ydre gr�nser, asyl og indvandring i henhold til artikel 62, nr. 2) og 3), og artikel 63, nr. 1), litra a), og nr. 2), litra a), samt foranstaltninger med henblik p� at forebygge og bek�mpe kriminalitet i henhold til artikel 31, litra e), i traktaten om Den Europ�iske Union
b)	andre foranstaltninger vedr�rende asyl, indvandring og beskyttelse af tredjelandsstatsborgeres rettigheder i henhold til artikel 63
c)	foranstaltninger vedr�rende civilretligt samarbejde i henhold til artikel 65
d)	passende foranstaltninger til fremme og udbygning af administrativt samarbejde i henhold til artikel 66
e)	foranstaltninger inden for politisamarbejde og retligt samarbejde vedr�rende kriminalsager, der tager sigte p� et h�jt sikkerhedsniveau gennem forebyggelse og bek�mpelse af kriminalitet i Unionen i henhold til bestemmelserne i traktaten om Den Europ�iske Union.

Artikel 62 (tidl. artikel 73 J)
R�det vedtager efter fremgangsm�den i artikel 67 og inden fem �r efter Amsterdam-traktatens ikrafttr�den:
1)	foranstaltninger med henblik p� i overensstemmelse med artikel 14 at sikre, at personer, uanset om de er unionsborgere eller tredjelandsstatsborgere, ikke kontrolleres ved passage af de indre gr�nser
2)	foranstaltninger vedr�rende passage af medlemsstaternes ydre gr�nser, hvori der fastl�gges
	a)	standarder og procedurer, som medlemsstaterne skal f�lge ved ud�velse af personkontrol ved disse gr�nser
	b)	visumregler for forventet ophold i h�jst tre m�neder, herunder
		i)	listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal v�re i besiddelse af visum, n�r de passerer de ydre gr�nser, og dem, hvis statsborgere er fritaget for dette krav
		ii)	procedurer og betingelser for medlemsstaternes udstedelse af visa
		iii)	ensartet udformning af visa
		iv)	regler om et ensartet visum
3)	foranstaltninger vedr�rende de betingelser, p� hvilke tredjelandsstatsborgere frit kan rejse inden for medlemsstaternes omr�de i h�jst tre m�neder.

Artikel 63 (tidl. artikel 73 K)
R�det vedtager efter fremgangsm�den i artikel 67 og inden fem �r efter Amsterdam-traktatens ikrafttr�den:
1)	foranstaltninger vedr�rende asyl i overensstemmelse med Gen�ve-konventionen af 28. juli 1951 og protokollen af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling og andre relevante aftaler, inden for f�lgende omr�der:
	a)	kriterier og procedurer til afg�relse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylans�gning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne
	b)	minimumsstandarder for modtagelse af asylans�gere i medlemsstaterne
	c)	minimumsstandarder for tredjelandsstatsborgeres opn�else af status som flygtninge
	d)	minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling eller fratagelse af flygtningestatus
2)	foranstaltninger vedr�rende flygtninge og fordrevne p� f�lgende omr�der:
	a)	minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse af fordrevne fra tredjelande, der ikke kan vende tilbage til deres hjemland, og for personer, der i �vrigt har behov for international beskyttelse
	b)	fremme af en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelse af flygtninge og fordrevne og f�lgerne heraf
3)	foranstaltninger vedr�rende indvandringspolitikken p� f�lgende omr�der:
	a)	betingelser for indrejse og ophold og standarder for procedurer for medlemsstaternes udstedelse af langtidsvisa og opholdstilladelser, bl.a. med henblik p� familiesammenf�ring
	b)	ulovlig indvandring og ulovligt ophold, herunder repatriering af personer med ulovligt ophold
4)	foranstaltninger til definition af de rettigheder og betingelser, hvorefter tredjelandsstatsborgere, som har lovligt ophold i en medlemsstat, kan opholde sig i andre medlemsstater.
Foranstaltninger, der vedtages af R�det i medf�r af nr. 3) og 4), er ikke til hinder for, at den enkelte medlemsstat p� de p�g�ldende omr�der opretholder eller indf�rer nationale bestemmelser, der er forenelige med denne traktat og internationale aftaler.
Foranstaltninger, der vedtages i medf�r af nr. 2), litra b), nr. 3), litra a), og nr. 4), er ikke omfattet af ovenn�vnte frist p� fem �r.

Artikel 64 (tidl. artikel 73 L)
1.  Dette traktatafsnit er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan ud�ve deres bef�jelser med hensyn til opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af den indre sikkerhed.
2.  Hvis en eller flere medlemsstater st�r over for en n�dsituation i form af en pludselig tilstr�mning af tredjelandsstatsborgere, kan R�det, med forbehold af stk. 1, med kvalificeret flertal p� forslag af Kommissionen vedtage midlertidige foranstaltninger af h�jst seks m�neders varighed til fordel for de ber�rte medlemsstater.

Artikel 65 (tidl. artikel 73 M)
Foranstaltninger vedr�rende samarbejde om civilretlige sp�rgsm�l med gr�nseoverskridende virkninger, der skal tr�ffes i henhold til artikel 67, og i det omfang de er n�dvendige for det indre markeds funktion, omfatter
a)	forbedring og forenkling:
	-	af ordningen for forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter p� tv�rs af gr�nserne
	-	af samarbejdet om bevisoptagelse
	-	af anerkendelsen og fuldbyrdelsen af retsafg�relser i borgerlige sager, herunder handelssager, samt af afg�relser i udenretslige sager
b)	fremme af foreneligheden mellem medlemsstaternes g�ldende regler om lovvalg og konflikter om stedlig kompetence
c)	fjernelse af hindringer for, at civile retssager forl�ber tilfredsstillende, om n�dvendigt ved fremme af foreneligheden mellem medlemsstaternes civile retsplejeregler.

Artikel 66 (tidl. artikel 73 N)
R�det tr�ffer efter fremgangsm�den i artikel 67 foranstaltninger til at sikre samarbejde mellem de kompetente tjenester i medlemsstaternes administrationer p� de omr�der, der er omfattet af dette traktatafsnit, og mellem disse tjenester og Kommissionen.

Artikel 67 (tidl. artikel 73 O)
1.  I en overgangsperiode p� fem �r efter Amsterdam-traktatens ikrafttr�den tr�ffer R�det afg�relse med enstemmighed p� forslag af Kommissionen eller p� initiativ af en medlemsstat og efter h�ring af Europa-Parlamentet.
2.  Efter denne periode p� fem �r:
-	tr�ffer R�det afg�relse p� forslag af Kommissionen; Kommissionen behandler enhver anmodning fra medlemsstaterne om, at den forel�gger R�det et forslag
-	tr�ffer R�det med enstemmighed og efter h�ring af Europa-Parlamentet afg�relse med henblik p� at f� alle eller dele af de omr�der, der er omhandlet i dette traktatafsnit, underlagt fremgangsm�den i artikel 251, og med henblik p� at tilpasse bestemmelserne vedr�rende Domstolens bef�jelser.
3.  Uanset stk. 1 og 2 vedtages de foranstaltninger, der er n�vnt i artikel 62nr. i) og iii), fra Amsterdam-traktatens ikrafttr�den af R�det med kvalificeret flertal p� forslag af Kommissionen og efter h�ring af Europa-Parlamentet.
4.  Uanset stk. 2 vedtages de foranstaltninger, der er n�vnt i artikel 62, nr. 2), litra b), ii) og iv), efter en periode p� fem �r efter Amsterdam-traktatens ikrafttr�den af R�det efter fremgangsm�den i artikel 251.

Artikel 68 (tidl. artikel 73 P)
1.  Artikel 234 finder anvendelse p� dette traktatafsnit under f�lgende omst�ndigheder og p� f�lgende betingelser: s�fremt et sp�rgsm�l om fortolkningen af dette traktatafsnit eller om gyldigheden eller fortolkningen af retsakter udstedt af F�llesskabets institutioner p� grundlag af dette traktatafsnit rejses under en retssag ved en national ret, hvis afg�relser if�lge de nationale retsregler ikke kan appelleres, skal denne ret, hvis den sk�nner, at en afg�relse af dette sp�rgsm�l er n�dvendig, f�r den afsiger sin dom, anmode Domstolen om at afg�re sp�rgsm�let.
2.  Domstolen har i intet tilf�lde kompetence til at afg�re sp�rgsm�l om foranstaltninger eller afg�relser, der tr�ffes i medf�r af artikel 62, nr. 1), vedr�rende opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af den indre sikkerhed.
3.  R�det, Kommissionen eller en medlemsstat kan anmode Domstolen om at afg�re sp�rgsm�l om fortolkning af dette traktatafsnit eller af retsakter udstedt af F�llesskabets institutioner p� grundlag af dette traktatafsnit. Domstolens afg�relse som svar p� en s�dan anmodning, finder ikke anvendelse p� domme afsagt af medlemsstaternes retter, som har f�et retskraft.

Artikel 69 (tidl. artikel 73 Q)
Dette traktatafsnit anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling og protokollen om Danmarks stilling, og med forbehold af protokollen om anvendelse af visse aspekter af artikel 14 i traktaten om oprettelse af Det Europ�iske F�llesskab p� Det Forenede Kongerige og p� Irland.


AFSNIT V (tidl. afsnit IV)
TRANSPORT

Artikel 70 (tidl. artikel 74)
P� det i dette afsnit omhandlede sagsomr�de s�ger medlemsstaterne at n� traktatens m�l inden for rammerne af en f�lles transportpolitik.

Artikel 71 (tidl. artikel 75)
1.  Med henblik p� gennemf�relsen af artikel 70 og under hensyntagen til transportsp�rgsm�lenes s�rlige karakter fasts�tter R�det efter fremgangsm�den i artikel 251 og efter h�ring af Det �konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget:
a)	f�lles regler for international transport til eller fra en medlemsstats omr�de eller gennem en eller flere medlemsstaters omr�der
b)	de betingelser, under hvilke transportvirksomheder har adgang til at udf�re interne transporter i en medlemsstat, hvor de ikke er hjemmeh�rende
c)	foranstaltninger til forbedring af transportsikkerheden
d)	alle andre form�lstjenlige bestemmelser.
2.  Uanset fremgangsm�den i stk. 1 og under hensyntagen til det n�dvendige i en tilpasning til den �konomiske udvikling, der f�lger af det f�lles markeds oprettelse, fasts�tter R�det p� forslag af Kommissionen og efter h�ring af Europa-Parlamentet samt Det �konomiske og Sociale Udvalg med enstemmighed de bestemmelser, der vedr�rer principperne for ordningen p� transportomr�det, og hvis anvendelse alvorligt kunne p�virke levestandarden og besk�ftigelsesniveauet i visse egne samt udnyttelsen af transportmateriellet.

Artikel 72 (tidl. artikel 76)
Indtil de i artikel 71, stk. 1, omhandlede bestemmelser er fastsat, kan ingen medlemsstat uden R�dets enstemmige samtykke �ndre de bestemmelser, der g�lder p� transportomr�det den 1. januar 1958 eller, for tiltr�dende staters vedkommende, p� datoen herfor, p� en s�dan m�de, at de direkte eller indirekte bliver mindre gunstige for transportvirksomheder fra andre medlemsstater end for indenlandske transportvirksomheder.

Artikel 73 (tidl. artikel 77)
St�tteforanstaltninger, som modsvarer behovet for en samordning af transportv�senet, eller som udg�r godtg�relse for visse forpligtelser, der har sammenh�ng med begrebet offentlig tjenesteydelse, er forenelige med denne traktat.

Artikel 74 (tidl. artikel 78)
Enhver foranstaltning, der tr�ffes inden for rammerne af denne traktat vedr�rende transportpriser og -vilk�r, skal tage hensyn til transportvirksomhedernes �konomiske situation.

Artikel 75 (tidl. artikel 79)
1.  I samf�rdselen inden for F�llesskabet afskaffes enhver forskelsbehandling, som best�r i, at en transportvirksomhed for samme transportforbindelse anvender forskellige transportpriser og -vilk�r p� samme slags gods, alt efter godsets oprindelses- eller bestemmelsesland.
2.  Bestemmelsen i stk. 1 udelukker ikke, at andre foranstaltninger kan vedtages af R�det i medf�r af artikel 71, stk. 1.
3.  P� forslag af Kommissionen og efter h�ring af Det �konomiske og Sociale Udvalg fasts�tter R�det med kvalificeret flertal regler, der sikrer gennemf�relsen af bestemmelserne i stk. 1.
Det kan is�r fasts�tte de bestemmelser, der er n�dvendige for at g�re det muligt for F�llesskabets institutioner at p�se overholdelsen af den i stk. 1 n�vnte regel og for at sikre brugerne den fulde fordel af denne.
4.  P� eget initiativ eller efter anmodning af en medlemsstat unders�ger Kommissionen de i stk. 1 omhandlede tilf�lde af forskelsbehandling, og efter at have indhentet udtalelse fra de p�g�ldende medlemsstater, tr�ffer den de n�dvendige beslutninger inden for rammerne af de i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 3 fastlagte regler.

Artikel 76 (tidl. artikel 80)
1.  Ved transport inden for F�llesskabet er det forbudt medlemsstaterne at anvende priser og vilk�r, der indeb�rer nogen form for underst�ttelse eller beskyttelse til fordel for en eller flere bestemte virksomheder eller industrier, medmindre Kommissionen giver bemyndigelse dertil.
2.  Kommissionen unders�ger p� eget initiativ eller p� beg�ring af en medlemsstat de i stk. 1 omhandlede priser og vilk�r, idet den p� den ene side is�r tager hensyn til de krav, som en hensigtsm�ssig regional �konomisk politik stiller, til de underudviklede omr�ders behov og til problemerne i omr�der, der er alvorligt ber�rt af politiske forhold, og p� den anden side til virkningerne af disse priser og vilk�r p� konkurrencen mellem de forskellige transportgrene.
Efter at have indhentet udtalelse fra de p�g�ldende medlemsstater tr�ffer Kommissionen de forn�dne beslutninger.
3.  Det i stk. 1 omhandlede forbud g�lder ikke konkurrencetariffer.

Artikel 77 (tidl. artikel 81)
Afgifter eller gebyrer, som en transportvirksomhed ved gr�nsepassage opkr�ver ud over transportpriserne, m� ikke overstige et rimeligt niveau i betragtning af de med passagen faktisk forbundne omkostninger.
Medlemsstaterne bestr�ber sig p� gradvis at nedbringe disse omkostninger.
Kommissionen kan rette henstillinger til medlemsstaterne med henblik p� anvendelsen af denne artikel.

Artikel 78 (tidl. artikel 82)
Bestemmelserne i dette afsnit af traktaten udg�r ingen hindring for de foranstaltninger, der er truffet i Forbundsrepublikken Tyskland, for s� vidt disse er n�dvendige for at opveje de af Tysklands deling for�rsagede ulemper for �konomien i visse af Forbundsrepublikkens omr�der, der ber�res af denne deling.

Artikel 79 (tidl. artikel 83)
Der oprettes et r�dgivende udvalg for Kommissionen sammensat af sagkyndige udpeget af medlemsstaternes regeringer. Kommissionen h�rer dette udvalg i transportsp�rgsm�l, n�r den sk�nner det hensigtsm�ssigt, uden at de bef�jelser, der tilkommer Det �konomiske og Sociale Udvalg, herved indskr�nkes.

Artikel 80 (tidl. artikel 84)
1.  Bestemmelserne i dette afsnit finder anvendelse p� transporter med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje.
2.  R�det kan med kvalificeret flertal tr�ffe beslutning om, hvorvidt, i hvilket omfang og p� hvilken m�de passende bestemmelser vil kunne fasts�ttes for s�- og luftfart.
Procedurebestemmelserne i artikel 71 finder anvendelse.


AFSNIT VI (tidl. afsnit V)
DE F�LLES REGLER OM KONKURRENCE, FISKALE SP�RGSM�L OG INDBYRDES TILN�RMELSE AF LOVGIVNINGERNE

Kapitel 1
Konkurrencereglerne

1. Afdeling
Regler for virksomhederne

Artikel 81 (tidl. artikel 85)
1.  Alle aftaler mellem virksomheder, alle vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder og alle former for samordnet praksis, der kan p�virke handelen mellem medlemsstater, og som har til form�l eller til f�lge at hindre, begr�nse eller fordreje konkurrencen inden for f�llesmarkedet, er uforenelige med f�llesmarkedet og er forbudt, navnlig s�danne, som best�r i:
a)	direkte eller indirekte fasts�ttelse af k�bs- eller salgspriser eller af andre forretningsbetingelser
b)	begr�nsning af eller kontrol med produktion, afs�tning, teknisk udvikling eller investeringer
c)	opdeling af markeder eller forsyningskilder
d)	anvendelse af ulige vilk�r for ydelser af samme v�rdi over for handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen
e)	at det stilles som vilk�r for indg�else af en aftale, at medkontrahenten godkender till�gsydelser, som efter deres natur eller if�lge handelss�dvane ikke har forbindelse med aftalens genstand.
2.  De aftaler eller vedtagelser, som er forbudt i medf�r af denne artikel, har ingen retsvirkning.
3.  Bestemmelserne i stk. 1 kan dog erkl�res uanvendelige p�:
-	enhver aftale eller kategori af aftaler mellem virksomheder
-	enhver vedtagelse eller kategori af vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder, og
-	enhver samordnet praksis eller kategori deraf,
som bidrager til at forbedre produktionen eller fordelingen af varerne eller til at fremme den tekniske eller �konomiske udvikling, samtidig med at de sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelen herved, og uden at der:
a)	p�l�gges de p�g�ldende virksomheder begr�nsninger, som ikke er n�dvendige for at n� disse m�l
b)	gives disse virksomheder mulighed for at udelukke konkurrencen for en v�sentlig del af de p�g�ldende varer.

Artikel 82 (tidl. artikel 86)
En eller flere virksomheders misbrug af en dominerende stilling p� f�llesmarkedet eller en v�sentlig del heraf er uforenelig med f�llesmarkedet og forbudt i den udstr�kning, samhandelen mellem medlemsstater herved kan p�virkes.
Misbrug kan is�r best� i:
a)	direkte eller indirekte p�tvingelse af urimelige k�bs- eller salgspriser eller af andre urimelige forretningsbetingelser
b)	begr�nsning af produktion, afs�tning eller teknisk udvikling til skade for forbrugerne
c)	anvendelse af ulige vilk�r for ydelser af samme v�rdi over for handelspartner, som derved stilles ringere i konkurrencen
d)	at det stilles som vilk�r for indg�else af en aftale, at medkontrahenten godkender till�gsydelser, som efter deres natur eller if�lge handelss�dvane ikke har forbindelse med aftalens genstand.

Artikel 83 (tidl. artikel 87)
1.  De forn�dne forordninger eller direktiver om anvendelsen af principperne i artikel 81 og 82 udstedes af R�det med kvalificeret flertal p� forslag af Kommissionen og efter h�ring af Europa-Parlamentet.
2.  Bestemmelserne i stk. 1 har is�r til form�l:
a)	ved indf�relse af b�der og tvangsb�der at sikre overholdelsen af de i artikel 81, stk. 1, og artikel 82 n�vnte forbud
b)	at fastl�gge de n�rmere retningslinjer for anvendelsen af bestemmelsen i artikel 81, stk. 3, under hensyntagen til n�dvendigheden af dels at sikre et effektivt tilsyn, dels at forenkle den administrative kontrol mest muligt
c)	i p�kommende tilf�lde at tr�ffe n�rmere bestemmelse om anvendelsesomr�det for bestemmelserne i artiklerne 81 og 82 inden for de forskellige erhvervsgrene
d)	at fastl�gge opgavefordelingen mellem Kommissionen og Domstolen i forbindelse med anvendelsen af de i dette stykke n�vnte bestemmelser
e)	at bestemme forholdet mellem den nationale lovgivning p� den ene side, og p� den anden side bestemmelserne i denne afdeling samt de bestemmelser, der er fastsat i medf�r af denne artikel.

Artikel 84 (tidl. artikel 88)
Indtil de i medf�r af artikel 83 trufne bestemmelser tr�der i kraft, tr�ffer medlemsstaternes myndigheder i overensstemmelse med deres lovgivning og bestemmelserne i artiklerne 81, navnlig stk. 3, og 82 afg�relse om aftalers tilladelighed samt om misbrug af en dominerende stilling p� f�llesmarkedet.

Artikel 85 (tidl. artikel 89)
1.  Under forbehold af bestemmelserne i artikel 84 p�ser Kommissionen at de i artiklerne 81 og 82 fastlagte principper anvendes. P� beg�ring af en medlemsstat eller p� eget initiativ unders�ger den sammen med medlemsstatens kompetente myndigheder, der skal bist� den, tilf�lde af formodet overtr�delse af forann�vnte principper. Finder Kommissionen, at der har fundet en overtr�delse sted, foresl�r den passende midler til at bringe denne til oph�r.
2.  Bringes en overtr�delse ikke til oph�r, fastsl�r Kommissionen ved en beslutning, der skal ledsages af grunde, at der foreligger en overtr�delse. Den kan offentligg�re beslutningen og bemyndige medlemsstaterne til at tr�ffe de n�dvendige modforanstaltninger p� de vilk�r og i den n�rmere udformning, som den fasts�tter.

Artikel 86 (tidl. artikel 90)
1.  Medlemsstaterne afst�r, for s� vidt ang�r offentlige virksomheder og virksomheder, som de indr�mmer s�rlige eller eksklusive rettigheder, fra at tr�ffe eller opretholde foranstaltninger, som er i strid med denne traktats bestemmelser, navnlig de i artiklerne 12 og 81-89 n�vnte.
2.  Virksomheder, der har f�et overdraget at udf�re tjenesteydelser af almindelig �konomisk interesse, eller som har karakter af fiskale monopoler, er underkastet denne traktats bestemmelser, navnlig konkurrencereglerne, i det omfang anvendelsen af disse bestemmelser ikke retligt eller faktisk hindrer opfyldelsen af de s�rlige opgaver, som er betroet dem. Udviklingen af samhandelen m� ikke p�virkes i et s�dant omfang, at det strider mod F�llesskabets interesse.
3.  Kommissionen p�ser, at bestemmelserne i denne artikel bringes i anvendelse, og meddeler, s�fremt det er p�kr�vet, medlemsstaterne passende direktiver eller beslutninger.


2. Afdeling
Statsst�tte

Artikel 87 (tidl. artikel 92)
1.  Bortset fra de i denne traktat hjemlede undtagelser er statsst�tte eller st�tte, som ydes ved hj�lp af statsmidler under enhver t�nkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilk�rene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med f�llesmarkedet i det omfang, den p�virker samhandelen mellem medlemsstaterne.
2.  Forenelige med f�llesmarkedet er:
a)	st�tte af social karakter til enkelte forbrugere, forudsat at den ydes uden forskelsbehandling med hensyn til varernes oprindelse
b)	st�tte, hvis form�l er at r�de bod p� skader, der er for�rsaget af naturkatastrofer eller af andre us�dvanlige begivenheder
c)	st�tteforanstaltninger for �konomien i visse af Forbundsrepublikken Tysklands omr�der, som er p�virket af Tysklands deling, i det omfang de er n�dvendige for at opveje de �konomiske ulemper, som denne deling har for�rsaget.
3.  Som forenelige med f�llesmarkedet kan betragtes:
a)	st�tte til fremme af den �konomiske udvikling i omr�der, hvor levestandarden er us�dvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbesk�ftigelse
b)	st�tte, der kan fremme virkeligg�relsen af vigtige projekter af f�lleseurop�isk interesse eller afhj�lpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats �konomi
c)	st�tte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller �konomiske regioner, n�r den ikke �ndrer samhandelsvilk�rene p� en m�de, der strider mod den f�lles interesse
d)	st�tte til fremme af kulturen og bevarelse af kulturarven, n�r den ikke �ndrer samhandels- og konkurrencevilk�rene i F�llesskabet i et omfang, der strider mod de f�lles interesser
e)	andre former for st�tte, hvorom R�det p� forslag af Kommissionen tr�ffer beslutning med kvalificeret flertal.

Artikel 88 (tidl. artikel 93)
1.  Kommissionen foretager sammen med medlemsstaterne en l�bende unders�gelse af de st�tteordninger, som findes i disse stater. Den foresl�r dem s�danne foranstaltninger, som f�llesmarkedets funktion eller gradvise udvikling kr�ver.
2.  Finder Kommissionen - efter at have givet de interesserede parter en frist til at frems�tte deres bem�rkninger - at en st�tte, som ydes af en stat eller med statsmidler, if�lge artikel 87 ikke er forenelig med f�llesmarkedet, eller at denne st�tte misbruges, tr�ffer den beslutning om, at den p�g�ldende stat skal oph�ve eller �ndre st�tteforanstaltningen inden for den tidsfrist, som Kommissionen fasts�tter.
S�fremt den p�g�ldende stat ikke retter sig efter denne beslutning inden udl�bet af den fastsatte frist, kan Kommissionen eller en anden interesseret stat, uanset bestemmelserne i artiklerne 226 og 227, indbringe sagen direkte for Domstolen.
P� beg�ring af en medlemsstat kan R�det med enstemmighed beslutte, at en af denne stat ydet eller planlagt st�tte, uanset bestemmelserne i artikel 87 eller de i artikel 89 n�vnte forordninger, skal betragtes som forenelig med f�llesmarkedet, hvis ganske s�rlige omst�ndigheder berettiger en s�dan beslutning. Har Kommissionen indledt den i dette stykkes f�rste afsnit fastsatte fremgangsm�de med hensyn til denne st�tteforanstaltning, bevirker den p�g�ldende stats beg�ring til R�det, at sagens behandling uds�ttes, indtil R�det har taget stilling til sp�rgsm�let.
Dog tr�ffer Kommissionen beslutning, s�fremt R�det ikke har taget stilling inden tre m�neder efter, at beg�ringen er fremsat.
3.  Kommissionen skal underrettes s� betids om enhver p�t�nkt indf�relse eller �ndring af st�tteforanstaltninger, at den kan frems�tte sine bem�rkninger hertil. Er Kommissionen af den opfattelse, at det p�t�nkte er uforeneligt med f�llesmarkedet i henhold til artikel 87, iv�rks�tter den uopholdeligt den i stk. 2 fastsatte fremgangsm�de. Den p�g�ldende medlemsstat m� ikke gennemf�re de p�t�nkte foranstaltninger, f�r den n�vnte fremgangsm�de har f�rt til endelig beslutning.

Artikel 89 (tidl. artikel 94)
R�det, der tr�ffer afg�relse med kvalificeret flertal p� forslag fra Kommissionen og efter h�ring af Europa-Parlamentet, kan udstede de forn�dne forordninger med henblik p� anvendelsen af artikel 87 og 88, og is�r fastl�gge betingelser for anvendelsen af artikel 88, stk. 3, og de former for st�tte, som skal v�re undtaget fra denne fremgangsm�de.


Kapitel 2
Fiskale bestemmelser

Artikel 90 (tidl. artikel 95)
Ingen medlemsstat m� direkte eller indirekte p�l�gge varer fra andre medlemsstater interne afgifter af nogen art, som er h�jere end de afgifter, der direkte eller indirekte p�l�gges lignende indenlandske varer.
Endvidere m� ingen medlemsstat p�l�gge varer fra andre medlemsstater interne afgifter, som indirekte vil kunne beskytte andre produkter.

Artikel 91 (tidl. artikel 96)
Ved udf�rsel af varer til en medlemsstats omr�de kan der ikke ydes godtg�relse for interne afgifter ud over det bel�b, der har v�ret p�lagt dem direkte eller indirekte.

Artikel 92 (tidl. artikel 98)
For s� vidt ang�r andre skatter end oms�tningsafgifter, forbrugsafgifter og andre indirekte skatter kan fritagelse for afgiftsbetaling eller godtg�relse af afgifter ved udf�rsel til andre medlemsstater ikke ydes, og udligningsafgifter ved indf�rsel fra medlemsstater ikke p�l�gges, medmindre R�det p� forh�nd med kvalificeret flertal og p� Kommissionens forslag har godkendt de p�t�nkte foranstaltninger for en begr�nset periode.

Artikel 93 (tidl. artikel 99)
R�det, der tr�ffer afg�relse med enstemmighed p� forslag af Kommissionen og efter h�ring af Europa-Parlamentet og Det �konomiske og Sociale Udvalg, vedtager bestemmelser om harmonisering af lovgivningerne vedr�rende oms�tningsafgifter, punktafgifter og andre indirekte skatter, i det omfang en s�dan harmonisering er n�dvendig for at sikre det indre markeds oprettelse og funktion inden for den i artikel 14 fastsatte frist.


Kapitel 3
Tiln�rmelse af lovgivningerne

Artikel 94 (tidl. artikel 100)
R�det, der tr�ffer afg�relse med enstemmighed p� forslag af Kommissionen og efter h�ring af Europa-Parlamentet og Det �konomiske og Sociale Udvalg, udsteder direktiver om indbyrdes tiln�rmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der direkte indvirker p� det f�lles markeds oprettelse eller funktion.

Artikel 95 (tidl. artikel 100 A)
1.  Uanset artikel 94 og medmindre andet er bestemt i denne traktat, finder f�lgende bestemmelser anvendelse med henblik p� virkeligg�relsen af de i artikel 14 fastsatte m�l. R�det, der tr�ffer afg�relse efter fremgangsm�den i artikel 251 og efter h�ring af Det �konomiske og Sociale Udvalg, vedtager de foranstaltninger med henblik p� indbyrdes tiln�rmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der vedr�rer det indre markeds oprettelse og funktion.
2.  Stk. 1 finder ikke anvendelse p� fiskale bestemmelser, bestemmelser vedr�rende den frie bev�gelighed for personer og bestemmelser vedr�rende ansattes rettigheder og interesser.
3.  Kommissionens forslag i henhold til stk. 1 inden for sundhed, sikkerhed, milj�beskyttelse og forbrugerbeskyttelse skal bygge p� et h�jt beskyttelsesniveau under hensyntagen til navnlig enhver ny udvikling baseret p� videnskabelige kendsgerninger. Inden for deres respektive kompetenceomr�der bestr�ber Europa-Parlamentet og R�det sig ogs� p� at n� dette m�l.
4.  Hvis en medlemsstat, efter at R�det eller Kommissionen har vedtaget en harmoniseringsforanstaltning, finder det n�dvendigt at opretholde nationale bestemmelser, som er begrundet i vigtige behov, hvortil der henvises i artikel 30, eller som vedr�rer milj�beskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmilj�et, giver den Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og om grundene til deres opretholdelse.
5.  N�r en medlemsstat endvidere med forbehold af stk. 4 og efter at R�det eller Kommissionen har vedtaget en harmoniseringsforanstaltning, finder det n�dvendigt at indf�re nationale bestemmelser baseret p� nyt videnskabeligt bel�g vedr�rende milj�beskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmilj�et p� grund af et problem, der er specifikt for den p�g�ldende medlemsstat, og som viser sig efter vedtagelsen af harmoniseringsforanstaltningen, giver den Kommissionen meddelelse om de p�t�nkte bestemmelser og om grundene til deres indf�relse.
6.  Kommissionen bekr�fter eller forkaster inden seks m�neder efter meddelelsen som omhandlet i stk. 4 og 5 de p�g�ldende nationale bestemmelser efter at have konstateret, om de er et middel til vilk�rlig forskelsbehandling eller en skjult begr�nsning af samhandelen mellem medlemsstaterne, og om de udg�r en hindring for det indre markeds funktion.
Hvis Kommissionen ikke har truffet nogen afg�relse inden for dette tidsrum betragtes de i stk. 4 og 5 omhandlede nationale bestemmelser som godkendt.
Hvis det er begrundet i sp�rgsm�lets kompleksitet, eller hvis der ikke foreligger risiko for menneskers sundhed, kan Kommissionen meddele den p�g�ldende medlemsstat, at den i dette stykke omhandlede periode kan forl�nges med en ny periode p� indtil seks m�neder.
7.  Hvis en medlemsstat i medf�r af stk. 6 bemyndiges til at opretholde eller indf�re nationale bestemmelser, der er en undtagelse fra en harmoniseringsforanstaltning, unders�ger Kommissionen omg�ende, om den skal foresl� en tilpasning af denne foranstaltning.
8.  Hvis en medlemsstat rejser et specifikt problem vedr�rende folkesundheden p� et omr�de, der har v�ret omfattet af tidligere harmoniseringsforanstaltninger, underretter den Kommissionen, der omg�ende unders�ger, om den skal foresl� R�det passende foranstaltninger.
9.  Uanset den i artikel 226 og 227 fastsatte fremgangsm�de kan Kommissionen eller en medlemsstat henvende sig direkte til Domstolen, hvis de finder, at en anden medlemsstat misbruger de i n�rv�rende artikel fastsatte bef�jelser.
10.  De ovenn�vnte harmoniseringsforanstaltninger indeholder i de relevante tilf�lde en beskyttelsesklausul, der bemyndiger medlemsstaterne til med en eller flere af de ikke-�konomiske begrundelser, der er n�vnt i artikel 30, at tr�ffe forel�bige foranstaltninger, der er undergivet en f�llesskabskontrolprocedure.

Artikel 96 (tidl. artikel 101)
Finder Kommissionen, at best�ende forskelle i medlemsstaternes ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser forvansker konkurrencevilk�rene p� f�llesmarkedet og derved fremkalder en fordrejning, som b�r fjernes, holder den samr�d med de p�g�ldende medlemsstater herom.
F�rer dette samr�d ikke til en aftale, som fjerner den p�g�ldende fordrejning, udsteder R�det p� forslag af Kommissionen med kvalificeret flertal de dertil n�dvendige direktiver. Kommissionen og R�det kan tr�ffe alle andre form�lstjenlige foranstaltninger, der har hjemmel i denne traktat.

Artikel 97 (tidl. artikel 102)
1.  N�r der er grund til at frygte, at indf�relse eller �ndring af en ved lov eller administrativt fastsat bestemmelse fremkalder en fordrejning som n�vnt i artikel 96, skal den medlemsstat, som vil gennemf�re foranstaltningen, r�df�re sig med Kommissionen. Efter samr�d med medlemsstaterne henstiller Kommissionen til de p�g�ldende stater at tr�ffe form�lstjenlige foranstaltninger med henblik p� at undg� den omhandlede fordrejning.
2.  S�fremt den medlemsstat, som vil indf�re eller �ndre nationale bestemmelser, ikke f�lger en henstilling, som Kommissionen har rettet til den, kan det ikke i medf�r af artikel 96 kr�ves, at de �vrige medlemsstater �ndrer deres nationale bestemmelser med henblik p� at fjerne denne fordrejning. Fremkalder en medlemsstat, som ikke har taget hensyn til Kommissionens henstilling, en fordrejning udelukkende til egen skade, finder bestemmelserne i artikel 96 ikke anvendelse.


AFSNIT VII (tidl. afsnit VI)
DEN �KONOMISKE OG MONET�RE POLITIK

Kapitel 1
Den �konomiske politik

Artikel 98 (tidl. artikel 102 A)
Medlemsstaterne f�rer deres �konomiske politikker med henblik p� at bidrage til virkeligg�relsen af F�llesskabets m�l, som disse er fastlagt i artikel 2, og i forbindelse med de overordnede retningslinjer, der er n�vnt i artikel 99, stk. 2. Medlemsstaterne og F�llesskabet handler i overensstemmelse med princippet om en �ben markeds�konomi med fri konkurrence, der fremmer en effektiv ressourceallokering, og i overensstemmelse med principperne i artikel 4.

Artikel 99 (tidl. artikel 103)
1.  Medlemsstaterne betragter deres �konomiske politikker som et sp�rgsm�l af f�lles interesse og samordner dem i R�det i overensstemmelse med artikel 98.
2.  R�det, der tr�ffer afg�relse med kvalificeret flertal p� grundlag af en henstilling fra Kommissionen, udarbejder et udkast til de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og F�llesskabets �konomiske politikker og forel�gger sine resultater for Det Europ�iske R�d.
De Europ�iske R�d dr�fter p� grundlag af denne rapport fra R�det en konklusion med hensyn til de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og F�llesskabets �konomiske politikker.
P� grundlag af denne konklusion vedtager R�det, der tr�ffer afg�relse med kvalificeret flertal, en henstilling, hvori disse overordnede retningslinjer er fastlagt. R�det underretter Europa-Parlamentet om sin henstilling.
3.  For at sikre en sn�vrere samordning af de �konomiske politikker og en varig konvergens mellem medlemsstaternes �konomiske resultater, skal R�det p� grundlag af rapporter fra Kommissionen overv�ge den �konomiske udvikling i hver medlemsstat og i F�llesskabet samt de �konomiske politikkers overensstemmelse med de overordnede retningslinjer, der er omhandlet i stk. 2, og regelm�ssigt foretage en samlet bed�mmelse.
Med henblik p� denne multilaterale overv�gning tilsender medlemsstaterne Kommissionen oplysning om vigtige foranstaltninger, som de har truffet inden for deres �konomiske politik, samt andre oplysninger, som de m�tte finde n�dvendige.
4.  Viser det sig i forbindelse med den i stk. 3 n�vnte fremgangsm�de, at en medlemsstats �konomiske politik ikke er i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer, der er omhandlet i stk. 2, eller at der er risiko for, at den bringer Den �konomiske og Monet�re Unions rette virkem�de i fare, kan R�det, der tr�ffer afg�relse med kvalificeret flertal p� grundlag af en henstilling fra Kommissionen, rette de n�dvendige henstillinger til den p�g�ldende medlemsstat. R�det, der tr�ffer afg�relse med kvalificeret flertal p� forslag af Kommissionen, kan beslutte at offentligg�re sine henstillinger.
Formanden for R�det og Kommissionen afl�gger rapport til Europa-Parlamentet om resultaterne af den multilaterale overv�gning. Formanden for R�det kan opfordres til at give m�de i Europa-Parlamentets kompetente udvalg, hvis R�det har offentliggjort henstillingerne.
5.  R�det, der tr�ffer afg�relse efter fremgangsm�den i artikel 252, kan vedtage n�rmere bestemmelser for den multilaterale overv�gningsprocedure, der er omhandlet i stk. 3 og 4 i n�rv�rende artikel.

Artikel 100 (tidl. artikel 103 A)
1.  Med forbehold af de �vrige fremgangsm�der i denne traktat kan R�det, der tr�ffer afg�relse med enstemmighed p� forslag af Kommissionen, vedtage foranstaltninger, der er afpasset efter den �konomiske situation, navnlig hvis der opst�r alvorlige forsyningsvanskeligheder med hensyn til visse produkter.
2.  I tilf�lde af vanskeligheder eller alvorlig risiko for store vanskeligheder i en medlemsstat som f�lge af us�dvanlige begivenheder, som den ikke selv er herre over, kan R�det, der tr�ffer afg�relse med enstemmighed p� forslag af Kommissionen, p� bestemte betingelser yde den p�g�ldende medlemsstat finansiel st�tte fra F�llesskabet. S�fremt de store vanskeligheder skyldes naturkatastrofer, tr�ffer R�det afg�relse med kvalificeret flertal. Formanden for R�det underretter Europa-Parlamentet om den afg�relse, der er truffet.

Artikel 101 (tidl. artikel 104)
1.  Det er ECB og medlemsstaternes centralbanker, i det f�lgende ben�vnt �de nationale centralbanker�, forbudt at give f�llesskabsinstitutioner eller -organer, centralregeringer, regionale, lokale eller andre offentlige myndigheder, andre organer inden for den offentlige sektor eller offentlige foretagender i medlemsstaterne mulighed for at foretage overtr�k eller at yde dem andre former for kreditfaciliteter, og det samme g�lder ECB's og de nationale centralbankers k�b af g�ldsinstrumenter direkte fra disse.
2.  Bestemmelserne i stk. 1 g�lder ikke for offentligt ejede kreditinstitutter, som i forbindelse med forsyningen med reserver fra centralbankernes side skal have samme behandling af de nationale centralbanker og ECB som private kreditinstitutter.

Artikel 102 (tidl. artikel 104 A)
1.  Enhver foranstaltning, der ikke er baseret p� tilsynsm�ssige hensyn, og hvorved der gives f�llesskabsinstitutioner eller -organer, centralregeringer, regionale, lokale eller andre offentlige myndigheder, andre organer inden for den offentlige sektor eller offentlige foretagender i medlemsstaterne privilegeret adgang til finansielle institutioner, er forbudt.
2.  R�det, der tr�ffer afg�relse efter fremgangsm�den i artikel 252, skal inden den 1. januar 1994 fastl�gge definitioner for gennemf�relsen af det forbud, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 103 (tidl. artikel 104 B)
1.  F�llesskabet h�fter ikke for og m� heller ikke p�tage sig forpligtelser indg�et af centralregeringer, regionale, lokale eller andre offentlige myndigheder, andre organer inden for den offentlige sektor eller offentlige foretagender i en medlemsstat, idet dette dog ikke g�lder for gensidige finansielle garantier for gennemf�relsen af et bestemt projekt i f�llesskab. En medlemsstat h�fter ikke for og p�tager sig ikke forpligtelser indg�et af centralregeringer, regionale, lokale eller andre offentlige myndigheder, andre organer inden for den offentlige sektor eller offentlige foretagender i en anden medlemsstat, idet dette dog ikke g�lder for gensidige finansielle garantier for gennemf�relsen af et bestemt projekt i f�llesskab.
2.  Om n�dvendigt kan R�det, der tr�ffer afg�relse efter fremgangsm�den i artikel 252, fastl�gge definitioner med henblik p� gennemf�relsen af de forbud, der er omhandlet i artikel 101 og i n�rv�rende artikel.

Artikel 104 (tidl. artikel 104 C)
1.  Medlemsstaterne skal undg� uforholdsm�ssigt store offentlige underskud.
2.  Kommissionen overv�ger udviklingen i medlemsstaternes budgetsituation og i deres offentlige g�ld med henblik p� at identificere alvorlige fejl. Den skal navnlig unders�ge, om budgetdisciplinen overholdes p� grundlag af f�lgende to kriterier:
a)	hvorvidt den procentdel, som det forventede eller faktiske offentlige underskud udg�r af bruttonationalproduktet, overstiger en given referencev�rdi, medmindre
	-	denne procentdel er faldet v�sentligt og vedvarende og har n�et et niveau, der ligger t�t p� referencev�rdien
	-	eller overskridelsen af referencev�rdien kun er exceptionel og midlertidig, og n�vnte procentdel fortsat ligger t�t p� referencev�rdien
b)	hvorvidt den procentdel, som den offentlige g�ld udg�r af bruttonationalproduktet, overstiger en given referencev�rdi, medmindre denne procentdel mindskes tilstr�kkeligt og n�rmer sig referencev�rdien med en tilfredsstillende hastighed. Referencev�rdierne er fastsat i den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsm�ssigt store underskud, der er knyttet som bilag til denne traktat.
3.  Hvis en medlemsstat ikke opfylder kravene i forbindelse med et af eller begge disse kriterier, udarbejder Kommissionen en rapport. I Kommissionens rapport tages der ligeledes hensyn til, om det offentlige underskud overstiger de offentlige investeringsudgifter, samt til alle andre relevante forhold, herunder medlemsstatens �konomiske og budgetm�ssige situation p� mellemlang sigt.
Kommissionen kan ligeledes udarbejde en rapport, hvis den, selv om kravene efter kriterierne er opfyldt, er af den opfattelse, at der er risiko for et uforholdsm�ssigt stort underskud i en medlemsstat.
4.  Det i artikel 114 omhandlede udvalg afgiver udtalelse om Kommissionens rapport.
5.  Hvis Kommissionen finder, at der er eller kan opst� et uforholdsm�ssigt stort underskud i en medlemsstat, skal den afgive en udtalelse til R�det.
6.  R�det, der tr�ffer afg�relse med kvalificeret flertal p� grundlag af en henstilling fra Kommissionen og under hensyntagen til de bem�rkninger, som den p�g�ldende medlemsstat m�tte �nske at frems�tte, fastsl�r efter en generel vurdering, om der foreligger et uforholdsm�ssigt stort underskud.
7.  Fastsl�s det i henhold til stk. 6, at der foreligger et uforholdsm�ssigt stort underskud, retter R�det henstillinger til den p�g�ldende medlemsstat med henblik p� at bringe denne situation til oph�r inden for en given frist. Disse henstillinger offentligg�res ikke, jf. dog stk. 8.
8.  Konstaterer R�det, at dets henstillinger ikke er fulgt op af virkningsfulde foranstaltninger inden for den fastsatte frist, kan det offentligg�re sine henstillinger.
9.  Undlader en medlemsstat fortsat at efterkomme R�dets henstillinger, kan R�det beslutte at p�l�gge medlemsstaten inden for en bestemt frist at tr�ffe foranstaltninger til den nedbringelse af underskuddet, som R�det sk�nner n�dvendig for at rette op p� situationen.
I et s�dant tilf�lde kan R�det anmode den p�g�ldende medlemsstat om at forel�gge rapporter i henhold til en bestemt tidsplan for at unders�ge denne medlemsstats tilpasningsbestr�belser.
10.  Den i artikel 226 og 227 fastsatte klageret kan ikke ud�ves i forbindelse med stk. 1-9 i n�rv�rende artikel.
11.  S� l�nge en medlemsstat ikke efterkommer en beslutning, der er truffet i overensstemmelse med stk. 9, kan R�det beslutte at anvende eller forst�rke, alt efter situationen, en eller flere af f�lgende foranstaltninger:
-	kr�ve, at den p�g�ldende medlemsstat offentligg�r yderligere oplysninger, der skal specificeres af R�det, f�r den udsteder obligationer og andre v�rdipapirer
-	opfordre Den Europ�iske Investeringsbank til at tage sin udl�nspolitik over for den p�g�ldende medlemsstat op til fornyet overvejelse
-	kr�ve, at den p�g�ldende medlemsstat deponerer et ikke-renteb�rende bel�b af en passende st�rrelse hos F�llesskabet, indtil det uforholdsm�ssigt store underskud efter R�dets opfattelse er blevet korrigeret
-	p�l�gge bod af en passende st�rrelse.
Formanden for R�det underretter Europa-Parlamentet om de afg�relser, der er truffet.
12.  R�det oph�ver nogle af eller alle sine afg�relser som omhandlet i stk. 6-9 og stk. 11, i det omfang det uforholdsm�ssigt store underskud i den p�g�ldende medlemsstat efter R�dets opfattelse er blevet korrigeret. Hvis R�det tidligere er fremkommet med offentlige henstillinger, frems�tter det, s� snart afg�relsen efter stk. 8 er oph�vet, en offentlig erkl�ring om, at der ikke l�ngere er et uforholdsm�ssigt stort underskud i den p�g�ldende medlemsstat.
13.  N�r R�det tr�ffer de i stk. 7-9 og stk. 11 og 12 n�vnte afg�relser, tr�ffer det afg�relse p� grundlag af en henstilling fra Kommissionen med et flertal p� to tredjedele af sine medlemmers stemmer som v�gtet i henhold til artikel 205, stk. 2, idet stemmer afgivet af den ber�rte medlemsstat dog ikke medregnes.
14.  Den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsm�ssigt store underskud, der er knyttet som bilag til denne traktat, indeholder yderligere bestemmelser vedr�rende gennemf�relsen af den procedure, der er beskrevet i denne artikel.
R�det, der tr�ffer afg�relse med enstemmighed p� forslag af Kommissionen og efter h�ring af Europa-Parlamentet og ECB, vedtager passende bestemmelser, som derefter erstatter ovenn�vnte protokol.
Med forbehold af de �vrige bestemmelser i dette stykke fasts�tter R�det, der tr�ffer afg�relse med kvalificeret flertal p� forslag af Kommissionen og efter h�ring af Europa-Parlamentet, inden den 1. januar 1994 de n�rmere regler og definitioner for anvendelsen af bestemmelserne i n�vnte protokol.


Kapitel 2
Den monet�re politik

Artikel 105 (tidl. artikel 105)
1.  Hovedm�let for ESCB er at fastholde prisstabilitet. Uden at m�ls�tningen om prisstabilitet derved ber�res, st�tter ESCB de generelle �konomiske politikker i F�llesskabet med henblik p� at bidrage til gennemf�relsen af F�llesskabets m�l som fastsat i artikel 2. ESCB handler i overensstemmelse med princippet om en �ben markeds�konomi med fri konkurrence, som fremmer en effektiv ressourceallokering, og i overensstemmelse med principperne i artikel 4.
2.  De grundl�ggende opgaver, der skal udf�res af ESCB, er:
-	at formulere og gennemf�re F�llesskabets monet�re politik
-	at foretage transaktioner i udenlandsk valuta i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 111
-	at besidde og forvalte medlemsstaternes officielle valutareserver
-	at fremme betalingssystemernes smidige funktion.
3.  Stk. 2, tredje led, ber�rer ikke medlemsstaternes regeringers besiddelse og forvaltning af arbejdsbeholdninger i udenlandske valutaer.
4.  ECB skal h�res
-	om ethvert forslag til f�llesskabsretsakt inden for dens kompetenceomr�der
-	af de nationale myndigheder om ethvert udkast til retsforskrift inden for dens kompetenceomr�der, men inden for de rammer og p� de betingelser, der fasts�ttes af R�det efter fremgangsm�den i 107, stk. 6.
ECB kan forel�gge udtalelser for de relevante f�llesskabsinstitutioner eller -organer eller nationale myndigheder om sp�rgsm�l inden for dens kompetenceomr�der.
5.  ESCB bidrager til en smidig gennemf�relse af de kompetente myndigheders politikker vedr�rende tilsyn med kreditinstitutter og det finansielle systems stabilitet.
6.  R�det, der tr�ffer afg�relse med enstemmighed p� forslag af Kommissionen og efter h�ring af ECB samt efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet, kan overdrage ECB specifikke opgaver i forbindelse med politikker vedr�rende tilsyn med kreditinstitutter og andre finansielle institutioner bortset fra forsikringsselskaber.

Artikel 106 (tidl. artikel 105 A)
1.  ECB har eneret til at bemyndige udstedelse af pengesedler i F�llesskabet. ECB og de nationale centralbanker kan udstede pengesedler. De pengesedler, der udstedes af ECB og de nationale centralbanker, er de eneste, der har status som lovlige betalingsmidler i F�llesskabet.
2.  Medlemsstaterne kan udstede m�nter med forbehold af ECB's godkendelse af omfanget heraf. R�det, der tr�ffer afg�relse efter fremgangsm�den i artikel 252 og efter h�ring af ECB, kan vedtage foranstaltninger med henblik p� at harmonisere den p�lydende v�rdi og de tekniske specifikationer for alle m�nter, som er bestemt til at s�ttes i oml�b, i den udstr�kning det er n�dvendigt af hensyn til m�nternes smidige oml�b i F�llesskabet.

Artikel 107 (tidl. artikel 106)
1.  ESCB best�r af ECB og de nationale centralbanker.
2.  ECB har status som juridisk person.
3.  ESCB styres af ECB's besluttende organer, som er Styrelsesr�det og direktionen.
4.  ESCB-statutten er nedf�ldet i en protokol, der er knyttet som bilag til denne traktat.
5.  Artikel 5.1, 5.2, 5.3, 17, 18, 19.1, 22, 23, 24, 26, 32.2, 32.3, 32.4, 32.6, 33.1.a) og 36 i ESCB-statutten kan �ndres af R�det, der enten tr�ffer afg�relse med kvalificeret flertal p� grundlag af en henstilling fra ECB og efter h�ring af Kommissionen eller med enstemmighed p� forslag af Kommissionen og efter h�ring af ECB. I hvert tilf�lde skal der indhentes samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet.
6.  R�det, der tr�ffer afg�relse med kvalificeret flertal enten p� forslag af Kommissionen og efter h�ring af Europa-Parlamentet og ECB eller p� grundlag af en henstilling fra ECB og efter h�ring af Europa-Parlamentet og Kommissionen, vedtager de bestemmelser, der er n�vnt i artikel 4, 5.4, 19.2, 20, 28.1, 29.2, 30.4 og 34.3 i ESCB-statutten.

Artikel 108 (tidl. artikel 107)
Under ud�velsen af de bef�jelser og gennemf�relsen af de opgaver og pligter, som de har f�et p�lagt ved denne traktat og ESCB-statutten m� hverken ECB, de nationale centralbanker eller medlemmerne af disses besluttende organer s�ge eller modtage instrukser fra f�llesskabsinstitutioner eller -organer, fra medlemsstaternes regeringer eller fra nogen anden side. F�llesskabets institutioner og organer samt medlemsstaternes regeringer forpligter sig til at respektere dette princip og til ikke at s�ge at �ve indflydelse p�, hvordan medlemmerne af ECB's eller af de nationale centralbankers besluttende organer udf�rer deres opgaver.

Artikel 109 (tidl. artikel 108)
Senest p� tidspunktet for oprettelsen af ESCB s�rger hver medlemsstat for, at dens nationale lovgivning, herunder statutterne for dens nationale centralbank, er forenelig med denne traktat og ESCB-statutten.

Artikel 110 (tidl. artikel 108 A)
1.  Med henblik p� at udf�re de opgaver, der er p�lagt ESCB, skal ECB i overensstemmelse med bestemmelserne i denne traktat og p� de betingelser, der er fastsat i ESCB-statutten:
-	udstede forordninger i det omfang, det er n�dvendigt for at gennemf�re de opgaver, der er fastlagt i artikel 3.1, f�rste led, og i artikel 19.1, 22 eller 25.2 i ESCB-statutten, samt i tilf�lde, der fasts�ttes i de retsakter vedtaget af R�det, der er n�vnt i artikel 107, stk. 6
-	vedtage de beslutninger, der er n�dvendige for at udf�re de opgaver, der er p�lagt ESCB efter denne traktat og ESCB-statutten
-	rette henstillinger og afgive udtalelser.
2.  En forordning er almengyldig. Den er bindende i alle enkeltheder og g�lder umiddelbart i hver medlemsstat.
Henstillinger og udtalelser er ikke bindende.
En beslutning er bindende i alle enkeltheder for dem, den angiver at v�re rettet til.
Artikel 253-256 g�lder for forordninger og beslutninger vedtaget af ECB.
ECB kan beslutte at offentligg�re sine beslutninger, henstillinger og udtalelser.
3.  Inden for de gr�nser og p� de vilk�r, der vedtages af R�det efter fremgangsm�den i artikel 107, stk. 6, skal ECB v�re berettiget til at p�l�gge foretagender b�der eller tvangsb�der i tilf�lde af manglende opfyldelse af forpligtelser i henhold til dens forordninger og beslutninger.

Artikel 111 (tidl. artikel 109)
1.  Uanset artikel 300 kan R�det, der tr�ffer afg�relse med enstemmighed p� grundlag af en henstilling fra ECB eller Kommissionen og efter h�ring af ECB, hvor det tilstr�bes at opn� en konsensus, der er i overensstemmelse med m�ls�tningen om prisstabilitet, efter h�ring af Europa-Parlamentet, i overensstemmelse med fremgangsm�derne i stk. 3 for de der n�vnte arrangementer indg� formelle aftaler om et valutakurssystem for ecuen over for ikke-f�llesskabsvalutaer. R�det, der tr�ffer afg�relse med kvalificeret flertal p� grundlag af en henstilling fra ECB eller Kommissionen og efter h�ring af ECB, hvor det tilstr�bes at opn� en konsensus, der er i overensstemmelse med m�ls�tningen om prisstabilitet, kan vedtage, �ndre eller oph�ve centralkurserne for ecuen inden for valutakurssystemet. Formanden for R�det underretter Europa-Parlamentet om enhver vedtagelse, �ndring eller oph�velse af centralkurserne for ecuen.
2.  S�fremt der ikke findes noget valutakurssystem i forhold til en eller flere ikke-f�llesskabsvalutaer som n�vnt i stk. 1, kan R�det, der tr�ffer afg�relse med kvalificeret flertal enten p� grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter h�ring af ECB eller p� grundlag af en henstilling fra ECB, udarbejde generelle retningslinjer for valutakurspolitikken i forhold til disse valutaer. Disse generelle retningslinjer ber�rer ikke ESCB's hovedm�ls�tning om at fastholde prisstabilitet.
3.  S�fremt F�llesskabet skal forhandle aftaler om monet�re sp�rgsm�l eller sp�rgsm�l vedr�rende valutakursordninger med en eller flere stater eller internationale organisationer, fastl�gger R�det, der tr�ffer afg�relse med kvalificeret flertal p� grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter h�ring af ECB, uanset artikel 300 arrangementer for forhandling og indg�else af s�danne aftaler. Disse arrangementer skal sikre, at F�llesskabet udtrykker �n enkelt holdning. Kommissionen tilknyttes forhandlingerne fuldt ud.
Aftaler, der er indg�et i henhold til dette stykke, er bindende for F�llesskabets institutioner, ECB og medlemsstaterne.
4.  Med forbehold af stk. 1 skal R�det, der tr�ffer afg�relse p� forslag af Kommissionen og efter h�ring af ECB med kvalificeret flertal, fastl�gge F�llesskabets holdning p� internationalt plan i forbindelse med sp�rgsm�l af s�rlig interesse for Den �konomiske og Monet�re Union samt, idet det her tr�ffer afg�relse med enstemmighed, fastl�gge dets repr�sentation under overholdelse af den kompetencefordeling, der er fastsat i artikel 99 og 105.
5.  Med forbehold af F�llesskabets kompetence og F�llesskabets aftaler for s� vidt ang�r Den �konomiske og Monet�re Union, kan medlemsstaterne forhandle i internationale organer og indg� internationale aftaler.


Kapitel 3
Institutionelle bestemmelser

Artikel 112 (tidl. artikel 109 A)
1.  ECB's Styrelsesr�d best�r af medlemmerne af ECB's direktion og cheferne for de nationale centralbanker.
2.	a)	Direktionen best�r af formanden, n�stformanden og fire andre medlemmer.
	b)	Formanden og n�stformanden samt de �vrige medlemmer af direktionen udn�vnes blandt personer, som er v�rdige i almindeligt omd�mme, og som har professionel erfaring i monet�re forhold eller i bankv�sen, efter f�lles overenskomst mellem medlemsstaternes regeringer p� stats- eller regeringschefsniveau, p� grundlag af en indstilling fra R�det, efter h�ring af Europa-Parlamentet og Styrelsesr�det for ECB.
		Deres embedsperiode er p� 8 �r, og mandatet kan ikke fornyes.
		Kun statsborgere i medlemsstaterne kan v�re medlemmer af direktionen.

Artikel 113 (tidl. artikel 109 B)
1.  Formanden for R�det og et medlem af Kommissionen kan uden stemmeret deltage i m�derne i ECB's Styrelsesr�d.
Formanden for R�det kan frems�tte forslag til dr�ftelse i ECB's Styrelsesr�d.
2.  Formanden for ECB opfordres til at deltage i R�dets m�der, n�r dette behandler sp�rgsm�l vedr�rende ESCB's m�l og opgaver.
3.  ECB fremsender en �rsberetning om ESCB's aktiviteter og om den monet�re politik i det foreg�ende og det indev�rende �r til Europa-Parlamentet, R�det og Kommissionen og ogs� til Det Europ�iske R�d. Formanden for ECB forel�gger beretningen for R�det og for Europa-Parlamentet, som kan foranstalte en generel dr�ftelse p� grundlag heraf.
Formanden for ECB og de �vrige medlemmer af direktionen kan p� anmodning af Europa-Parlamentet eller p� eget initiativ h�res af Europa-Parlamentets kompetente udvalg.

Artikel 114 (tidl. artikel 109 C)
1.  Med henblik p� at fremme en samordning af medlemsstaternes politik i det fulde omfang, der er n�dvendigt for det indre markeds funktion, oprettes der et r�dgivende Monet�rt Udvalg.
Udvalget har til opgave:
-	at f�lge medlemsstaternes og F�llesskabets monet�re og finansielle situation samt medlemsstaternes almindelige betalingssystemer og at afl�gge regelm�ssige beretninger herom til R�det og Kommissionen
-	at afgive udtalelser, enten p� opfordring af R�det eller Kommissionen eller p� eget initiativ, til brug for disse institutioner
-	med forbehold af artikel 207 at bidrage til forberedelsen af R�dets arbejde som n�vnt i artikel 59, 60, artikel 99, stk. 2, 3, 4 og 5, artikel 100, 102, 103, 104, artikel 116, stk. 2, artikel 117, stk. 6, artikel 119, 120, artikel 121, stk. 2, og artikel 122, stk. 1
-	mindst en gang om �ret at unders�ge situationen med hensyn til kapitalbev�gelser og friheden til at foretage betalinger, som den f�lger af anvendelsen af denne traktat og af R�dets foranstaltninger; unders�gelsen skal omfatte alle foranstaltninger vedr�rende kapitalbev�gelser og betalinger; Udvalget afl�gger beretning til Kommissionen og R�det om resultaterne af denne unders�gelse.
Medlemsstaterne og Kommissionen udn�vner hver to medlemmer af Det Monet�re Udvalg.
2.  Ved indledningen af tredje fase oprettes der et �konomisk og Finansielt Udvalg. Det Monet�re Udvalg, der er omhandlet i stk. 1, opl�ses.
Det �konomiske og Finansielle Udvalg har til opgave:
-	at afgive udtalelser, enten p� opfordring af R�det eller Kommissionen eller p� eget initiativ, til brug for disse institutioner
-	at f�lge medlemsstaternes og F�llesskabets �konomiske og finansielle situation og afl�gge regelm�ssige beretninger herom til R�det og Kommissionen, is�r om de finansielle forbindelser med tredjelande og internationale institutioner
-	med forbehold af artikel 207 at bidrage til forberedelsen af R�dets arbejde som n�vnt i artikel 59, 60, artikel 99, stk. 2-5, artikel 100, 102, 103, 104, artikel 105, stk. 6, artikel 106, stk. 2, artikel 107, stk. 5 og 6, artikel 111, 119, artikel 120, stk. 2 og 3, artikel 122, stk. 2, og artikel 123, stk. 4 og 5, og at udf�re andre r�dgivende og forberedende opgaver, som R�det har p�lagt det
-	mindst en gang om �ret at unders�ge situationen med hensyn til kapitalbev�gelser og friheden til at foretage betalinger, som den f�lger af anvendelsen af traktaten og af R�dets foranstaltninger; unders�gelsen skal omfatte alle foranstaltninger vedr�rende kapitalbev�gelser og betalinger; udvalget afl�gger beretning til Kommissionen og R�det om resultaterne af denne unders�gelse.
Medlemsstaterne, Kommissionen og ECB udn�vner hver h�jst to medlemmer af udvalget.
3.  R�det, der tr�ffer afg�relse med kvalificeret flertal p� forslag af Kommissionen og efter h�ring af ECB og det i denne artikel omhandlede udvalg, fastl�gger n�rmere bestemmelser for sammens�tningen af Det �konomiske og Finansielle Udvalg. Formanden for R�det underretter Europa-Parlamentet om den p�g�ldende afg�relse.
4.  Ud over de opgaver, der er anf�rt i stk. 2, f�lger udvalget, s�fremt og s� l�nge der findes medlemsstater med en dispensation som n�vnt i artikel 122 og 123, disse medlemsstaters monet�re og finansielle situation samt deres generelle betalingssystem og afl�gger regelm�ssige beretninger herom til R�det og Kommissionen.

Artikel 115 (tidl. artikel 109 D)
For s� vidt ang�r sp�rgsm�l, der falder ind under anvendelsesomr�det for artikel 99, stk. 4, artikel 104, bortset fra stk. 14, artikel 111, 121, 122 og 123, stk. 4 og 5, kan R�det eller en medlemsstat anmode Kommissionen om, alt efter tilf�ldet, at frems�tte en henstilling eller et forslag. Kommissionen behandler s�danne anmodninger og forel�gger straks R�det sine konklusioner.


Kapitel 4
Overgangsbestemmelser

Artikel 116 (tidl. artikel 109 E)
1.  Anden fase i gennemf�relsen af Den �konomiske og Monet�re Union begynder den 1. januar 1994.
2.  Inden denne dato
a)	skal hver medlemsstat:
	-	om n�dvendigt tr�ffe passende foranstaltninger til at efterleve forbuddene i artikel 56 og i artikel 101 og artikel 102, stk. 1
	-	om forn�dent, med henblik p� at muligg�re den i litra b) n�vnte vurdering, vedtage fler�rige programmer med et form�l at sikre den vedvarende konvergens, der er n�dvendig for gennemf�relsen af Den �konomiske og Monet�re Union, navnlig for s� vidt ang�r prisstabilitet og sunde offentlige finanser;
b)	skal R�det p� grundlag af en rapport fra Kommissionen vurdere de fremskridt, der er gjort med hensyn til den �konomiske og monet�re konvergens, is�r for s� vidt ang�r prisstabilitet og sunde offentlige finanser, og de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemf�relsen af f�llesskabsbestemmelserne om det indre marked.
3.  Bestemmelserne i artikel 101, artikel 102, stk. 1, artikel 103, stk. 1, og artikel 104, bortset fra stk. 1, 9, 11 og 14, finder anvendelse fra begyndelsen af anden fase.
Bestemmelserne i artikel 100, stk. 2, artikel 104, stk. 1, 9 og 11, artikel 105, 106, 108, 111, 112, 113 samt artikel 114, stk. 2 og 4, finder anvendelse fra begyndelsen af tredje fase.
4.  I anden fase skal medlemsstaterne bestr�be sig p� at undg� uforholdsm�ssigt store offentlige underskud.
5.  Under anden fase skal hver medlemsstat i givet fald indlede den proces, der skal f�re frem til dens centralbanks uafh�ngighed i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 109.

Artikel 117 (tidl. artikel 109 F)
1.  Ved indledningen af anden fase oprettes Det Europ�iske Monet�re Institut, i det f�lgende ben�vnt �EMI�, og det p�begynder sit virke; det har status som juridisk person og ledes og forvaltes af et r�d, der best�r af en formand og cheferne for de nationale centralbanker, idet en af disse chefer skal v�re n�stformand.
Formanden udn�vnes ved f�lles overenskomst mellem medlemsstaternes regeringer p� stats- og regeringschefsniveau p� grundlag af en indstilling fra R�det for EMI og efter h�ring af Europa-Parlamentet og R�det. Formanden udv�lges blandt personer, som er v�rdige i almindeligt omd�mme og har professionel erfaring i monet�re forhold eller i bankv�sen. Kun statsborgere i medlemsstaterne kan v�re formand for EMI. R�det for EMI udn�vner n�stformanden.
Statutten for EMI fasts�ttes i en protokol, der knyttes som bilag til denne traktat.
2.  EMI har til opgave at
-	styrke samarbejdet mellem medlemsstaternes centralbanker
-	styrke samordningen af medlemsstaternes monet�re politik med henblik p� at sikre prisstabilitet
-	overv�ge det europ�iske monet�re systems funktion
-	afholde konsultationer vedr�rende sp�rgsm�l, der falder ind under de nationale centralbankers kompetence, og som ber�rer de finansielle institutioners og markeders stabilitet
-	overtage opgaverne fra Den Europ�iske Fond for Monet�rt Samarbejde, som opl�ses; de n�rmere bestemmelser for opl�sningen fasts�ttes i statutten for EMI
-	lette anvendelsen af ecuen og overv�ge dens udvikling, herunder om ecu-clearingsystemet fungerer smidigt.
3.  Som forberedelse til tredje fase skal EMI
-	forberede de instrumenter og procedurer, der er n�dvendige for at f�re en f�lles monet�r politik i tredje fase
-	hvor det er n�dvendigt fremme harmoniseringen af de regler og den praksis, der g�lder for indsamling, udarbejdelse og udgivelse af statistikker inden for dets kompetenceomr�de
-	forberede regler for transaktioner, som skal udf�res af de nationale centralbanker inden for rammerne af ESCB
-	fremme effektiviteten af gr�nseoverskridende betalinger
-	f�re tilsyn med den tekniske forberedelse af ecu-sedler.
Senest den 31. december 1996 skal EMI fastl�gge de vedt�gtsm�ssige, organisationsm�ssige og logistiske rammer, der er n�dvendige for, at ESCB kan udf�re sine opgaver i tredje fase. Disse rammer forel�gges ECB til afg�relse p� datoen for dennes oprettelse.
4.  EMI, der tr�ffer afg�relse med et flertal p� to tredjedele af medlemmerne af dets R�d, kan
-	afgive udtalelser eller rette henstillinger vedr�rende det generelle sigte for penge- og valutakurspolitikken samt de dertil knyttede foranstaltninger, som hver medlemsstat har indf�rt
-	rette udtalelser eller henstillinger til regeringerne og til R�det vedr�rende politikker, som vil kunne p�virke F�llesskabets monet�re situation indadtil og udadtil, og navnlig det europ�iske monet�re systems funktion
-	rette henstillinger til medlemsstaternes monet�re myndigheder vedr�rende varetagelsen af deres monet�re politik.
5.  EMI kan efter enstemmig afg�relse beslutte at offentligg�re sine udtalelser og henstillinger.
6.  EMI h�res af R�det om ethvert forslag til f�llesskabsretsakt inden for dets kompetenceomr�de.
Inden for de rammer og p� de betingelser, der fasts�ttes af R�det, som tr�ffer afg�relse med kvalificeret flertal p� forslag af Kommissionen og efter h�ring af Europa-Parlamentet og EMI, h�res EMI af myndighederne i medlemsstaterne om ethvert udkast til retsforskrift inden for dets kompetenceomr�de.
7.  R�det, der tr�ffer afg�relse med enstemmighed p� forslag af Kommissionen og efter h�ring af Europa-Parlamentet og EMI, kan overdrage EMI andre opgaver med henblik p� forberedelsen af tredje fase.
8.  I de tilf�lde, hvor ECB if�lge denne traktat har en r�dgivende funktion skal henvisninger til ECB i tiden indtil oprettelsen af ECB forst�s som henvisninger til EMI.
9.  I anden fase forst�s udtrykket ECB, som anvendt i artikel 230, 232, 233, 234, 237 og 288, som EMI.

Artikel 118 (tidl. artikel 109 G)
Ecu-kurvens valutasammens�tning �ndres ikke.
Fra indledningen af tredje fase er ecuens v�rdi uigenkaldeligt fastl�st i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 123, stk. 4.

Artikel 119 (tidl. artikel 109 H)
1.  I tilf�lde af, at en medlemsstat har vanskeligheder eller alvorligt trues af vanskeligheder med hensyn til sin betalingsbalance, enten som f�lge af uligev�gt p� dens globale betalingsbalance eller som f�lge af arten af den valuta, den r�der over, og navnlig n�r disse vanskeligheder vil kunne bringe det f�lles markeds funktion eller den gradvise virkeligg�relse af den f�lles handelspolitik i fare, indleder Kommissionen straks en unders�gelse af situationen i den p�g�ldende stat og af de foranstaltninger, som denne har truffet eller kan tr�ffe i henhold til bestemmelserne i denne traktat under anvendelse af alle til r�dighed st�ende midler. Kommissionen angiver de foranstaltninger, som den henstiller til den p�g�ldende stat at tr�ffe.
S�fremt de af en medlemsstat trufne forholdsregler og de af Kommissionen foresl�ede foranstaltninger viser sig utilstr�kkelige til at afhj�lpe de opst�ede eller truende vanskeligheder, skal Kommissionen efter at have indhentet udtalelse fra det i artikel 114 n�vnte udvalg rette henstilling til R�det om gensidig bistandsydelse og passende former herfor.
Kommissionen holder regelm�ssigt R�det underrettet om situationen og dens udvikling.
2.  R�det tr�ffer med kvalificeret flertal afg�relse om ydelse af gensidig bistand; det udsteder direktiver eller vedtager beslutninger, som fastl�gger vilk�rene for og den n�rmere udformning af denne bistand. Den gensidige bistand kan is�r g� ud p�:
a)	f�lles optr�den over for andre internationale organisationer, til hvilke medlemsstaterne kan henvende sig
b)	foranstaltninger, som er n�dvendige for at undg� oml�gninger i samhandelen, n�r den stat, der er i vanskeligheder, opretholder eller genindf�rer kvantitative restriktioner over for tredjelande
c)	ydelse af kreditter i begr�nset omfang fra de �vrige medlemsstater under forbehold af deres samtykke.
3.  Godkender R�det ikke den gensidige bistand, hvorom Kommissionen har rettet henstilling, eller er den ydede bistand og de trufne foranstaltninger utilstr�kkelige, bemyndiger Kommissionen den stat, der er i vanskeligheder, til at tr�ffe beskyttelsesforanstaltninger p� de vilk�r og i den n�rmere udformning, som Kommissionen fasts�tter.
R�det kan med kvalificeret flertal tilbagekalde denne bemyndigelse og �ndre vilk�rene for og udformningen af beskyttelsesforanstaltningerne.
4.  Denne artikel finder ikke l�ngere anvendelse fra begyndelsen af tredje fase, jf. dog artikel 122, stk. 6.

Artikel 120 (tidl. artikel 109 I)
1.  Opst�r der en pludselig betalingsbalancekrise, og tr�ffes der ikke omg�ende beslutning i henhold til artikel 119, stk. 2, kan den p�g�ldende medlemsstat i forebyggende �jemed tr�ffe de n�dvendige beskyttelsesforanstaltninger. Disse foranstaltninger skal medf�re mindst mulig forstyrrelse i det f�lles markeds funktion og m� ikke g� ud over, hvad der er absolut n�dvendigt for at afhj�lpe de pludseligt opst�ede vanskeligheder.
2.  Kommissionen og de �vrige medlemsstater skal underrettes om disse beskyttelsesforanstaltninger senest ved deres ikrafttr�den. Kommissionen kan anbefale R�det, at der ydes gensidig bistand i henhold til artikel 119.
3.  Efter udtalelse fra Kommissionen og h�ring af det i artikel 114 n�vnte udvalg kan R�det med kvalificeret flertal beslutte, at den p�g�ldende stat skal �ndre, uds�tte eller oph�ve ovenn�vnte beskyttelsesforanstaltninger.
4.  Denne artikel finder ikke l�ngere anvendelse fra begyndelsen af tredje fase, jf. dog artikel 122, stk. 6.

Artikel 121 (tidl. artikel 109 J)
1.  Kommissionen og EMI afl�gger beretning til R�det om medlemsstaternes opfyldelse af deres forpligtelser med hensyn til virkeligg�relsen af Den �konomiske og Monet�re Union. Disse beretninger skal omfatte en unders�gelse af, hvorvidt hver medlemsstats nationale lovgivning, herunder den nationale centralbanks statut, er forenelig med artikel 108 og 109 i denne traktat, samt med ESCB-statutten. I beretningerne skal det ligeledes unders�ges, om der er opn�et en h�j grad af vedvarende konvergens ved, at hver medlemsstat har opfyldt f�lgende kriterier:
-	en h�j grad af prisstabilitet; dette vil fremg� af en inflationstakt, som ligger t�t op ad inflationstakten i de h�jst tre medlemsstater, der har n�et de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet
-	holdbare offentlige finanser; dette vil fremg� af, at medlemsstaten har opn�et en offentlig budgetstilling, der ikke udviser et uforholdsm�ssigt stort underskud som fastsl�et i henhold til artikel 104, stk. 6
-	overholdelse af de normale udsvingsmargener i det europ�iske monet�re systems valutakursmekanisme i mindst to �r uden devaluering over for andre medlemsstaters valutaer
-	den varige karakter af den konvergens, medlemsstaten har opn�et, samt af dens deltagelse i det europ�iske monet�re systems valutakursmekanisme, som afspejlet i de langfristede rentesatser.
De fire kriterier, der er n�vnt i dette stykke, og de relevante tidsrum, de skal overholdes i, er pr�ciseret n�rmere i en protokol, der er knyttet som bilag til denne traktat. Kommissionens og EMI's beretninger skal ogs� omhandle ecuens udvikling, resultaterne af markedsintegrationen, situationen for og udviklingen i betalingsbalancens l�bende poster og en redeg�relse for udviklingen i enhedsl�nomkostningerne og andre prisindeks.
2.  P� grundlag af disse beretninger vurderer R�det med kvalificeret flertal efter henstilling fra Kommissionen,
-	om hver enkelt medlemsstat opfylder de n�dvendige betingelser for indf�relsen af en f�lles valuta
-	om et flertal af medlemsstaterne opfylder de n�dvendige betingelser for indf�relsen af en f�lles valuta,
og anbefaler sine konklusioner til R�det i dets sammens�tning af stats- og regeringscheferne. Europa-Parlamentet skal h�res og forel�gge sin udtalelse for R�det i dets sammens�tning af stats- og regeringscheferne.
3.  Under beh�rigt hensyn til de beretninger, der er omhandlet i stk. 1, samt til den udtalelse fra Europa-Parlamentet, der er omhandlet i stk. 2, skal R�det, i dets sammens�tning af stats- og regeringscheferne, med kvalificeret flertal og senest den 31. december 1996 afg�re
-	om et flertal af medlemsstaterne opfylder de n�dvendige betingelser for indf�relsen af en f�lles valuta p� grundlag af de anbefalinger fra R�det, der er omhandlet i stk. 2
-	om det er hensigtsm�ssigt for F�llesskabet at g� over til tredje fase af Den �konomiske og Monet�re Union,
og i bekr�ftende fald
-	fasts�tte datoen for indledning af tredje fase.
4.  Hvis datoen for indledning af tredje fase ikke er blevet fastsat ved udgangen af 1997, indledes den tredje fase den 1. januar 1999. Inden den 1. juli 1998 skal R�det, i dets sammens�tning af stats- og regeringscheferne, efter en gentagelse af fremgangsm�den i stk. 1 og 2 med undtagelse af stk. 2, andet led, og under hensyn til de i stk. 1 omhandlede beretninger samt Europa-Parlamentets udtalelse, med kvalificeret flertal og p� grundlag af R�dets anbefalinger som omhandlet i stk. 2 bekr�fte, hvilke medlemsstater der opfylder de n�dvendige betingelser for indf�relse af en f�lles valuta.

Artikel 122 (tidl. artikel 109 K)
1.  S�fremt beslutningen er blevet truffet om at fasts�tte datoen i overensstemmelse med artikel 121, stk. 3, tr�ffer R�det p� grundlag af sine anbefalinger som omhandlet i artikel 121, stk. 2, med kvalificeret flertal p� grundlag af en henstilling fra Kommissionen afg�relse om, hvorvidt nogle medlemsstater skal indr�mmes en dispensation som defineret i stk. 3 i n�rv�rende artikel og i givet fald hvilke. S�danne medlemsstater ben�vnes i denne traktat �medlemsstater med dispensation�.
S�fremt R�det i overensstemmelse med artikel 121, stk. 4, har bekr�ftet, hvilke medlemsstater der opfylder de n�dvendige betingelser for indf�relse af en f�lles valuta, skal de medlemsstater, der ikke opfylder betingelserne, indr�mmes en dispensation som defineret i stk. 3 i n�rv�rende artikel. S�danne medlemsstater ben�vnes i denne traktat: �medlemsstater med dispensation�.
2.  Mindst en gang hvert andet �r, eller p� anmodning fra en medlemsstat med dispensation, afl�gger Kommissionen og ECB beretning til R�det efter fremgangsm�den i artikel 121, stk. 1. Efter h�ring af Europa-Parlamentet og efter dr�ftelse i R�det i dets sammens�tning af stats- og regeringscheferne, tr�ffer R�det med kvalificeret flertal p� forslag af Kommissionen afg�relse om, hvilke medlemsstater med dispensation der opfylder de n�dvendige betingelser baseret p� kriterierne i artikel 121, stk. 1, og oph�ver de p�g�ldende medlemsstaters dispensation.
3.  En dispensation som anf�rt i stk. 1 medf�rer, at f�lgende artikler ikke g�lder for den p�g�ldende medlemsstat: artikel 104, stk. 9 og 11, artikel 105, stk. 1, 2, 3 og 5, artikel 106, 110, 111 og artikel 112, stk. 2, litra b). Udelukkelsen af den p�g�ldende medlemsstat og dens nationale centralbank fra rettighederne og forpligtelserne inden for ESCB er pr�ciseret i kapitel IX i ESCB-statutten.
4.  I artikel 105, stk. 1, 2 og 3, artikel 106, 110, 111 og artikel 112, stk. 2, litra b), forst�s ved medlemsstater �medlemsstater uden dispensation�.
5.  Stemmerettighederne for medlemsstater med dispensation suspenderes i forbindelse med de r�dsafg�relser, hvortil der henvises i de i stk. 3 n�vnte artikler i denne traktat. Uanset artikel 205 og artikel 250, stk. 1, defineres kvalificeret flertal i dette tilf�lde som to tredjedele af de stemmer, der er afgivet af repr�sentanterne for medlemsstater uden dispensation som v�gtet i overensstemmelse med artikel 205, stk. 2, og der kr�ves enstemmighed blandt de p�g�ldende medlemsstater for s� vidt ang�r en retsakt, der kr�ver enstemmighed.
6.  Artikel 119 og 120 finder fortsat anvendelse p� en medlemsstat med dispensation.

Artikel 123 (tidl. artikel 109 L)
1.  Straks efter, at afg�relsen om datoen for indledning af tredje fase er truffet i overensstemmelse med artikel 121, stk. 3, eller i p�kommende tilf�lde straks efter den 1. juli 1998:
-	vedtager R�det de bestemmelser, der henvises til i artikel 107, stk. 6
-	udpeger regeringerne i medlemsstaterne uden dispensation efter fremgangsm�den i artikel 50 i ESCB-statutten formanden, n�stformanden og de �vrige medlemmer af ECB's direktion. Hvis der er medlemsstater med dispensation, kan antallet af medlemmer af direktionen v�re mindre end det, der er fastsat i artikel 11.1 i ESCB-statutten, men det m� under ingen omst�ndigheder v�re under fire.
S� snart direktionen er blevet udn�vnt, er ESCB og ECB oprettet, og de forbereder deres fulde virke som beskrevet i denne traktat og ESCB-statutten. Den fulde ud�velse af deres bef�jelser begynder p� tredje fases f�rste dag.
2.  S� snart ECB er oprettet, overtager ECB om n�dvendigt EMI's opgaver. EMI tr�der i likvidation, n�r ECB er oprettet; de n�rmere regler for likvidationen er fastsat i EMI-statutten.
3.  Hvis og s� l�nge der er medlemsstater med dispensation, og med forbehold af artikel 107, stk. 3, i denne traktat, neds�ttes ECB's Generelle R�d, jf. artikel 45 i ESCB-statutten, som ECB's tredje besluttende organ.
4.  P� datoen for indledning af tredje fase vedtager R�det, der tr�ffer afg�relse med enstemmighed blandt medlemsstaterne uden dispensation p� forslag af Kommissionen og efter h�ring af ECB, de omregningskurser, til hvilke deres valutaer fastl�ses uigenkaldeligt, og til hvilken uigenkaldeligt fastl�st kurs ecuen tr�der i stedet for disse valutaer, og ecuen vil blive en selvst�ndig valuta. Denne foranstaltning �ndrer ikke i sig selv ecuens v�rdi udadtil. R�det tr�ffer efter samme fremgangsm�de ogs� de andre foranstaltninger, som er n�dvendige for en hurtig indf�relse af ecuen som disse medlemsstaters f�lles valuta.
5.  Hvis det i overensstemmelse med fremgangsm�den i artikel 122, stk. 2, besluttes at oph�ve en dispensation, vedtager R�det med enstemmighed blandt medlemsstaterne uden dispensation og den ber�rte medlemsstat, p� forslag af Kommissionen og efter h�ring af ECB, den kurs, til hvilken ecuen tr�der i stedet for den ber�rte medlemsstats valuta, og tr�ffer de andre foranstaltninger, som er n�dvendige for indf�relse af ecuen som f�lles valuta i den p�g�ldende medlemsstat.

Artikel 124 (tidl. artikel 109 M)
1.  Indtil indledningen af tredje fase behandler hver medlemsstat sin valutakurspolitik som et sp�rgsm�l af f�lles interesse. Medlemsstaterne tager i denne forbindelse hensyn til erfaringer fra samarbejdet inden for rammerne af det europ�iske monet�re system (EMS) og udviklingen af ecuen under iagttagelse af de g�ldende bef�jelser.
2.  Fra indledningen af tredje fase og s� l�nge en medlemsstat har dispensation finder stk. 1 tilsvarende anvendelse p� den p�g�ldende medlemsstats valutakurspolitik.


AFSNIT VIII (tidl. afsnit VIa)
BESK�FTIGELSE

Artikel 125 (tidl. artikel 109 N)
Medlemsstaterne og F�llesskabet arbejder i henhold til dette traktatafsnit p� at udvikle en samordnet strategi for besk�ftigelse og is�r for fremme af en veluddannet, velkvalificeret og smidig arbejdsstyrke og arbejdsmarkeder, som reagerer p� �konomiske forandringer, med henblik p� at n� de m�l, der er fastsat i artikel 2 i traktaten om Den Europ�iske Union og i artikel 2 i n�rv�rende traktat.

Artikel 126 (tidl. artikel 109 O)
1.  Medlemsstaterne bidrager med deres besk�ftigelsespolitikker til at n� de m�l, der er n�vnt i artikel 125, p� en m�de, som er i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og F�llesskabets �konomiske politik, som vedtages i henhold til artikel 99, stk. 2.
2.  Under hensyn til national praksis for s� vidt ang�r arbejdsmarkedets parters ansvar betragter medlemsstaterne besk�ftigelsesfremme som et sp�rgsm�l af f�lles interesse og samordner deres indsats i den henseende i R�det i overensstemmelse med artikel 128.

Artikel 127 (tidl. artikel 109 P)
1.  F�llesskabet bidrager til et h�jt besk�ftigelsesniveau ved at tilskynde til samarbejde mellem medlemsstaterne og ved at st�tte og i n�dvendigt omfang supplere deres foranstaltninger. Det respekterer i den forbindelse medlemsstaternes kompetence.
2.  M�ls�tningen om et h�jt besk�ftigelsesniveau skal tages med i overvejelserne ved udformningen og gennemf�relsen af F�llesskabets politikker og aktiviteter.

Artikel 128 (tidl. artikel 109 Q)
1.  Det Europ�iske R�d overvejer hvert �r besk�ftigelsessituationen i F�llesskabet og vedtager konklusioner herom p� grundlag af en f�lles �rsrapport fra R�det og Kommissionen.
2.  P� grundlag af Det Europ�iske R�ds konklusioner fastl�gger R�det hvert �r med kvalificeret flertal p� forslag af Kommissionen og efter h�ring af Europa-Parlamentet, Det �konomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Besk�ftigelsesudvalget i artikel 130 retningslinjer, som medlemsstaterne skal tage hensyn til i deres egne besk�ftigelsespolitikker. Disse retningslinjer skal v�re i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer, der vedtages i henhold til artikel 99, stk. 2.
3.  Hver medlemsstat forel�gger R�det og Kommissionen en �rsrapport om de vigtigste foranstaltninger, den har truffet til gennemf�relse af sin besk�ftigelsespolitik p� baggrund af retningslinjerne for besk�ftigelse, som n�vnt i stk. 2.
4.  P� grundlag af de rapporter, der er n�vnt i stk. 3, og efter at have h�rt Besk�ftigelsesudvalget foretager R�det hvert �r en gennemgang af gennemf�relsen af medlemsstaternes politikker p� baggrund af retningslinjerne for besk�ftigelse. R�det kan med kvalificeret flertal efter henstilling fra Kommissionen rette henstillinger til medlemsstaterne, hvis det finder det hensigtsm�ssigt p� baggrund af gennemgangen.
5.  P� grundlag af resultaterne af denne gennemgang forel�gger R�det og Kommissionen Det Europ�iske R�d en f�lles �rsrapport om besk�ftigelsessituationen i F�llesskabet og om gennemf�relsen af retningslinjerne for besk�ftigelsen.

Artikel 129 (tidl. artikel 109 R)
R�det kan efter fremgangsm�den i artikel 251 og efter h�ring af Det �konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget vedtage tilskyndelsesforanstaltninger, der skal fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og st�tte deres indsats p� besk�ftigelsesomr�det gennem initiativer, der tager sigte p� at udvikle en udveksling af oplysninger og gode erfaringer, og som skal sikre komparativ analysevirksomhed og r�dgivning samt fremme fornyende metoder og evaluere erfaringer, navnlig ved hj�lp af pilotprojekter.
Disse foranstaltninger indeb�rer ikke harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

Artikel 130 (tidl. artikel 109 S)
R�det neds�tter efter h�ring af Europa-Parlamentet et besk�ftigelsesudvalg af r�dgivende karakter, som skal fremme samordningen mellem medlemsstaterne vedr�rende besk�ftigelses- og arbejdsmarkedspolitikkerne. Udvalget har til opgave:
-	at overv�ge besk�ftigelsessituationen og besk�ftigelsespolitikkerne i medlemsstaterne og F�llesskabet
-	med forbehold af artikel 207 at afgive udtalelser p� R�dets eller Kommissionens anmodning eller p� eget initiativ og at bidrage til forberedelsen af R�dets arbejde som n�vnt i artikel 128.
Udvalget h�rer under opfyldelsen af sit mandat arbejdsmarkedets parter.
Hver medlemsstat og Kommissionen udpeger to medlemmer af udvalget.


AFSNIT IX (tidl. afsnit VII)
DEN F�LLES HANDELSPOLITIK

Artikel 131 (tidl. artikel 110)
Ved at oprette en Toldunion har medlemsstaterne til hensigt i f�lles interesse at bidrage til en harmonisk udvikling af verdenshandelen, en gradvis afskaffelse af restriktionerne i den internationale handel og en s�nkning af toldskrankerne.
Den f�lles handelspolitik skal tage hensyn til den gunstige indflydelse, som afskaffelse af tolden mellem medlemsstaterne kan ud�ve med hensyn til at styrke konkurrenceevnen hos medlemsstaternes virksomheder.

Artikel 132 (tidl. artikel 112)
1.  Med forbehold af de forpligtelser, som medlemsstaterne har p�taget sig inden for andre internationale organisationer, skal medlemsstaternes st�tteordninger vedr�rende eksport til tredjeland gradvis harmoniseres, i det omfang det er n�dvendigt for at undg�, at konkurrencen mellem virksomhederne inden for F�llesskabet fordrejes.
P� forslag af Kommissionen udsteder R�det med kvalificeret flertal de direktiver, der er n�dvendige herfor.
2.  Foranst�ende bestemmelser finder ikke anvendelse p� godtg�relse, som ydes ved eksport af varer fra en medlemsstat til tredjeland, det v�re sig godtg�relse af told eller afgifter med tilsvarende virkning eller af indirekte skatter, herunder oms�tningsafgifter, forbrugsafgifter og andre indirekte skatter, i det omfang denne godtg�relse ikke overstiger de afgiftsbel�b, som har v�ret p�lagt de eksporterede varer direkte eller indirekte.

Artikel 133 (tidl. artikel 113)
1.  Den f�lles handelspolitik bygger p� ensartede principper navnlig for s� vidt ang�r told�ndringer, indg�else af told- og handelsaftaler, gennemf�relse af ensartethed i liberaliseringsforanstaltninger, eksportpolitik og handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, herunder foranstaltninger mod dumping og subsidieordninger.
2.  Kommissionen frems�tter forslag for R�det vedr�rende iv�rks�ttelse af den f�lles handelspolitik.
3.  Skal der f�res forhandlinger om aftaler med en eller flere stater eller internationale organisationer, retter Kommissionen henstillinger til R�det, som bemyndiger den til at indlede de n�dvendige forhandlinger.
Disse forhandlinger f�res af Kommissionen inden for rammerne af direktiver, som R�det kan meddele den, og i samr�d med et s�rligt udvalg, der er udpeget af R�det til at bist� den i dette arbejde.
De relevante bestemmelser i artikel 300 finder anvendelse.
4.  Ved ud�velsen af de bef�jelser, som i denne artikel er tillagt R�det, tr�ffer det afg�relse med kvalificeret flertal.
5.  R�det kan med enstemmighed p� forslag af Kommissionen og efter h�ring af Europa-Parlamentet udvide anvendelsen af stk. 1-4 til ogs� at omfatte internationale forhandlinger og aftaler vedr�rende tjenesteydelser og intellektuelle ejendomsrettigheder, for s� vidt de ikke er omfattet af disse stykker.

Artikel 134 (tidl. artikel 115)
For at sikre, at gennemf�relse af de handelspolitiske foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet i overensstemmelse med denne traktat, ikke hindres af fordrejninger i samhandelen, eller i tilf�lde af, at forskelle mellem disse foranstaltninger medf�rer �konomiske vanskeligheder i en eller flere stater, retter Kommissionen henstilling om metoderne for det n�dvendige samarbejde fra de andre medlemsstaters side. G�r Kommissionen ikke dette, kan den bemyndige medlemsstaterne til at tr�ffe de n�dvendige beskyttelsesforanstaltninger p� de vilk�r og i den n�rmere udformning, som den fasts�tter.
I tilf�lde af uops�ttelighed anmoder medlemsstaterne Kommissionen om bemyndigelse til selv at tr�ffe de n�dvendige foranstaltninger; Kommissionen udtaler sig hurtigst muligt, og de p�g�ldende medlemsstater underretter derefter de �vrige medlemsstater. Kommissionen kan til enhver tid beslutte, at de p�g�ldende medlemsstater skal �ndre eller oph�ve disse foranstaltninger.
Fortrinsvis skal s�danne foranstaltninger v�lges, som medf�rer de mindste forstyrrelser i det f�lles markeds funktion.


AFSNIT X (tidl. afsnit VIIa)
TOLDSAMARBEJDE

Artikel 135 (tidl. artikel 116)
Inden for denne traktats anvendelsesomr�de tr�ffer R�det efter fremgangsm�den i artikel 251 foranstaltninger til styrkelse af toldsamarbejdet mellem medlemsstaterne og mellem disse og Kommissionen. Disse foranstaltninger ber�rer ikke anvendelsen af medlemsstaternes strafferet eller retsplejeregler.


AFSNIT XI (tidl. afsnit VIII)
SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN, UDDANNELSE, ERHVERVSUDDANNELSE OG UNGDOM

Kapitel 1
Sociale bestemmelser

Artikel 136 (tidl. artikel 117)
F�llesskabet og medlemsstaterne, der er opm�rksomme p� de grundl�ggende arbejdsmarkedsm�ssige og sociale rettigheder som bl.a. er fastlagt i den europ�iske socialpagt undertegnet i Torino den 18. oktober 1961 og f�llesskabspagten af 1989 om arbejdstagernes grundl�ggende arbejdsmarkedsm�ssige og sociale rettigheder, har som m�l at fremme besk�ftigelsen, en forbedring af leve- og arbejdsvilk�rene for herigennem at muligg�re en udj�vning af disse vilk�r p� et stadigt stigende niveau, en passende social beskyttelse, dialogen p� arbejdsmarkedet, en udvikling af de menneskelige ressourcer, der skal muligg�re et varigt h�jt besk�ftigelsesniveau, og bek�mpelse af social udst�delse.
Med henblik herp� iv�rks�tter F�llesskabet og medlemsstaterne foranstaltninger, der tager hensyn til forskellene i national praksis, s�rlig p� overenskomstomr�det, samt til n�dvendigheden af at opretholde f�llesskabs�konomiens konkurrenceevne.
De er af den opfattelse, at en s�dan udvikling vil blive en f�lge s�vel af f�llesmarkedets virksomhed, der vil fremme en harmonisering af de sociale ordninger, som af de i denne traktat foreskrevne fremgangsm�der og af den indbyrdes tiln�rmelse af love og administrativt fastsatte bestemmelser.

Artikel 137 (tidl. artikel 118)
1.  Med henblik p� at virkeligg�re de i artikel 136 fastlagte m�l st�tter og supplerer F�llesskabet medlemsstaternes indsats p� f�lgende omr�der:
-	forbedring af is�r arbejdsmilj�et for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed
-	arbejdsvilk�rene
-	information og h�ring af arbejdstagerne
-	integration af personer, der er udst�dt fra arbejdsmarkedet, jf. dog artikel 150
-	lige muligheder for m�nd og kvinder p� arbejdsmarkedet og ligebehandling i arbejdet.
2.  Med henblik herp� kan R�det ved udstedelse af direktiver vedtage minimumsforskrifter, der skal gennemf�res gradvis under hensyn til de vilk�r og tekniske bestemmelser, der g�lder i hver af medlemsstaterne. I disse direktiver skal det undg�s at p�l�gge administrative, finansielle og retlige byrder af en s�dan art, at de h�mmer oprettelse og udvikling af sm� og mellemstore virksomheder.
R�det tr�ffer afg�relse efter fremgangsm�den i artikel 251 og efter h�ring af Det �konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.
R�det kan efter samme fremgangsm�de vedtage foranstaltninger til fremme af samarbejdet mellem medlemsstaterne gennem initiativer, der tager sigte p� at opn� st�rre viden, udvikle udvekslingen af information og gode erfaringer, fremme nyt�nkning og vurdere erfaringerne, med det form�l at bek�mpe social udst�delse.
3.  R�det tr�ffer dog p� f�lgende omr�der afg�relse med enstemmighed p� forslag af Kommissionen og efter h�ring af Europa-Parlamentet, Det �konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget:
-	arbejdstagernes sociale sikring og sociale beskyttelse
-	beskyttelse af arbejdstagere ved oph�velse af en arbejdskontrakt
-	repr�sentation af og kollektivt forsvar for arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser, herunder medbestemmelse, jf. dog stk. 6
-	besk�ftigelsesvilk�r for tredjelandsstatsborgere, der lovligt opholder sig p� F�llesskabets omr�de
-	finansielle bidrag til besk�ftigelsesfremme og jobskabelse, uden at dette dog griber ind i bestemmelserne vedr�rende Socialfonden.
4.  En medlemsstat kan overlade det til arbejdsmarkedets parter, efter en f�lles anmodning fra disse, at gennemf�re direktiver, der er udstedt i henhold til stk. 2 og 3. I s� tilf�lde sikrer den sig, at arbejdsmarkedets parter senest p� den dato, hvor et direktiv skal v�re gennemf�rt i overensstemmelse med artikel 249, har indf�rt de n�dvendige bestemmelser ad aftalem�ssig vej, idet den skal tr�ffe de n�dvendige foranstaltninger for p� et hvilket som helst tidspunkt at v�re i stand til at sikre de resultater, der er foreskrevet i det p�g�ldende direktiv.
5.  Bestemmelser, som vedtages i henhold til denne artikel, er ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller indf�rer strengere beskyttelsesforanstaltninger, n�r de er forenelige med denne traktat.
6.  Bestemmelserne i denne artikel g�lder ikke for l�nforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout.

Artikel 138 (tidl. artikel 118 A)
1.  Kommissionen har til opgave at fremme konsultationen af arbejdsmarkedets parter p� f�llesskabsplan og tr�ffer alle n�dvendige foranstaltninger med henblik p� at lette dialogen mellem dem, idet den samtidig s�rger for en afbalanceret st�tte til begge parter.
2.  Med henblik herp� konsulterer Kommissionen arbejdsmarkedets parter om de mulige retningslinjer for en f�llesskabsindsats, f�r den frems�tter forslag p� det sociale og arbejdsmarkedspolitiske omr�de.
3.  Hvis Kommissionen efter denne konsultation finder en f�llesskabsindsats hensigtsm�ssig, konsulterer den arbejdsmarkedets parter om indholdet af det p�t�nkte forslag. Arbejdsmarkedets parter afgiver en udtalelse eller om n�dvendigt en henstilling til Kommissionen.
4.  I forbindelse med denne konsultation kan arbejdsmarkedets parter meddele Kommissionen, at de �nsker at indlede processen i artikel 139. Varigheden af proceduren m� ikke overstige 9 m�neder, medmindre arbejdsmarkedets parter og Kommissionen i f�llesskab tr�ffer beslutning om en forl�ngelse.

Artikel 139 (tidl. artikel 118 B)
1.  Dialogen mellem arbejdsmarkedets parter p� f�llesskabsplan kan, hvis parterne finder det �nskeligt, f�re til overenskomstm�ssige forbindelser, herunder aftaler.
2.  Iv�rks�ttelsen af aftaler, der indg�s p� f�llesskabsplan, finder sted - enten efter de fremgangsm�der og den praksis, arbejdsmarkedets parter og medlemsstaterne normalt anvender - eller i sp�rgsm�l under artikel 137 efter f�lles anmodning fra de underskrivende parter, ved en afg�relse, som R�det tr�ffer p� forslag af Kommissionen.
R�det tr�ffer afg�relse med kvalificeret flertal, undtagen n�r den p�g�ldende aftale indeholder en eller flere bestemmelser, der vedr�rer et af de i artikel 137, stk. 3, n�vnte omr�der; i s� fald tr�ffer R�det afg�relse med enstemmighed.

Artikel 140 (tidl. artikel 118 C)
Med henblik p� at virkeligg�re de i artikel 136 fastlagte m�l og med forbehold af de �vrige bestemmelser i denne traktat fremmer Kommissionen samarbejdet mellem medlemsstaterne og letter samordningen af deres indsats p� samtlige omr�der inden for social- og arbejdsmarkedspolitikken, der er omfattet af dette kapitel, navnlig i sp�rgsm�l vedr�rende:
-	besk�ftigelse
-	arbejdsretten og arbejdsvilk�rene
-	den almindelige og videreg�ende faglige uddannelse
-	social sikring
-	forebyggelse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme
-	sundhedsforskrifter for arbejde
-	organisationsretten og retten til kollektive forhandlinger mellem arbejdsgivere og arbejdstagere.
Med henblik herp� skal Kommissionen i n�r kontakt med medlemsstaterne foretage unders�gelser, afgive udtalelser og tilrettel�gge samr�d b�de med hensyn til sp�rgsm�l af national karakter og til sp�rgsm�l af interesse for internationale organisationer.
Kommissionen h�rer Det �konomiske og Sociale Udvalg, inden den afgiver de i denne artikel omhandlede udtalelser.

Artikel 141 (tidl. artikel 119)
1.  Hver medlemsstat gennemf�rer princippet om lige l�n til m�nd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme v�rdi.
2.  Ved l�n forst�s i denne artikel den almindelige grund- eller minimumsl�n og alle andre ydelser, som arbejdstageren som f�lge af arbejdsforholdet modtager fra arbejdsgiveren direkte eller indirekte i penge eller naturalier.
Lige l�n uden forskelsbehandling baseret p� k�n indeb�rer:
a)	at den l�n, der ydes for samme akkordl�nnede arbejde, fasts�ttes p� samme beregningsgrundlag
b)	at den l�n, der ydes for tidl�nnet arbejde, er den samme for samme slags arbejde.
3.  R�det vedtager efter fremgangsm�den i artikel 251 og efter h�ring af Det �konomiske og Sociale Udvalg foranstaltninger, der skal sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af m�nd og kvinder i forbindelse med besk�ftigelse og erhverv, herunder princippet om lige l�n for samme arbejde eller arbejde af samme v�rdi.
4.  For at sikre fuld ligestilling mellem m�nd og kvinder i praksis p� arbejdsmarkedet er princippet om ligebehandling ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller vedtager foranstaltninger, der tager sigte p� at indf�re specifikke fordele, der har til form�l at g�re det lettere for det underrepr�senterede k�n at ud�ve en erhvervsaktivitet eller at forebygge eller opveje ulemper i den erhvervsm�ssige karriere.

Artikel 142 (tidl. artikel 119 A)
Medlemsstaterne bestr�ber sig p� at opretholde det best�ende ligev�rd mellem deres ordninger vedr�rende betalt frihed.

Artikel 143 (tidl. artikel 120)
Kommissionen udarbejder hvert �r en rapport om gennemf�relsen af m�lene i artikel 136, herunder om udviklingen i den demografiske situation i F�llesskabet. Den fremsender denne rapport til Europa-Parlamentet, R�det og Det �konomiske og Sociale Udvalg.
Europa-Parlamentet kan opfordre Kommissionen til at udarbejde rapporter om s�rlige sp�rgsm�l vedr�rende den sociale og arbejdsmarkedsm�ssige situation.

Artikel 144 (tidl. artikel 121)
Efter h�ring af Det �konomiske og Sociale Udvalg kan R�det med enstemmighed overdrage Kommissionen opgaver vedr�rende iv�rks�ttelse af f�lles foranstaltninger, is�r for s� vidt ang�r social tryghed for de i artiklerne 39-42 omhandlede vandrende arbejdstagere.

Artikel 145 (tidl. artikel 122)
Kommissionens �rsberetning til Europa-Parlamentet skal indeholde et s�rligt kapitel om udviklingen af de sociale forhold i F�llesskabet.
Europa-Parlamentet kan opfordre Kommissionen til at afgive redeg�relser om s�rlige sp�rgsm�l vedr�rende de sociale forhold.


Kapitel 2
Den europ�iske socialfond

Artikel 146 (tidl. artikel 123)
For at forbedre arbejdskraftens besk�ftigelsesmuligheder inden for det indre marked og s�ledes bidrage til en h�jnelse af levestandarden oprettes der inden for rammerne af nedenn�vnte bestemmelser en Europ�isk Socialfond, som skal lette arbejdskraftens adgang til besk�ftigelse og fremme dens geografiske og faglige bev�gelighed inden for F�llesskabet samt lette tilpasningen til industrielle �ndringer og til �ndringer i produktionssystemerne, navnlig ved erhvervsuddannelse og omskoling.

Artikel 147 (tidl. artikel 124)
Fondens administration p�hviler Kommissionen.
Kommissionen bist�s i dette arbejde af et udvalg, som ledes af et medlem af Kommissionen, og som er sammensat af repr�sentanter for regeringerne samt for arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationerne.

Artikel 148 (tidl. artikel 125)
R�det vedtager efter fremgangsm�den i artikel 251 og efter h�ring af Det �konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget gennemf�relsesbestemmelserne vedr�rende Den Europ�iske Socialfond.


Kapitel 3
Uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom

Artikel 149 (tidl. artikel 126)
1.  F�llesskabet bidrager til udviklingen af et h�jt uddannelsesniveau ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om n�dvendigt at st�tte og supplere disses indsats, med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar for undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne samt deres kulturelle og sproglige mangfoldighed.
2.  M�lene for F�llesskabets indsats er
-	at udvikle den europ�iske dimension p� uddannelsesomr�det, navnlig gennem undervisning i og udbredelse af medlemsstaternes sprog
-	at begunstige studerendes og l�reres mobilitet, bl.a. ved at fremme den akademiske anerkendelse af eksamensbeviser og studieperioder
-	at fremme samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne
-	at fremme udvekslingen af oplysninger og erfaringer om sp�rgsm�l, som er f�lles for medlemsstaternes uddannelsessystemer.
-	at tilskynde til udvikling af udvekslingen af unge og ungdomsledere
-	at tilskynde til udvikling af fjernundervisning.
3.  F�llesskabet og medlemsstaterne fremmer samarbejdet med tredjelande og med de internationale organisationer, der besk�ftiger sig med uddannelsesforhold, herunder navnlig Europar�det.
4.  For at bidrage til virkeligg�relse af m�lene i denne artikel vedtager R�det
-	efter fremgangsm�den i artikel 251 og efter h�ring af Det �konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: tilskyndelsesforanstaltninger, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser
-	med kvalificeret flertal p� forslag af Kommissionen: henstillinger.

Artikel 150 (tidl. artikel 127)
1.  F�llesskabet iv�rks�tter en erhvervsuddannelsespolitik, der st�tter og supplerer medlemsstaternes aktioner med fuld respekt for, at ansvaret for undervisningsindholdet og tilrettel�ggelsen af erhvervsuddannelserne ligger hos medlemsstaterne.
2.  M�lene for F�llesskabets indsats er
-	at lette tilpasningen til den industrielle udvikling, navnlig ved erhvervsuddannelse og omskoling
-	at forbedre den grundl�ggende erhvervsuddannelse samt efter- og videreuddannelsen for at lette den erhvervsm�ssige integration og reintegration p� arbejdsmarkedet
-	at lette adgangen til erhvervsuddannelse og begunstige mobiliteten for erhvervsl�rere og personer under uddannelse, navnlig unge
-	at stimulere samarbejdet om erhvervsuddannelse mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder
-	at fremme udvekslingen af oplysninger og erfaringer om sp�rgsm�l, der er f�lles for medlemsstaternes uddannelsessystemer.
3.  F�llesskabet og medlemsstaterne fremmer samarbejdet med tredjelande og med de internationale organisationer, der besk�ftiger sig med erhvervsuddannelsesforhold.
4.  R�det vedtager efter fremgangsm�den i artikel 251 og efter h�ring af Det �konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget foranstaltninger, som kan bidrage til virkeligg�relsen af de m�l, der er anf�rt i denne artikel, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.


AFSNIT XII (tidl. afsnit IX)
KULTUR

Artikel 151 (tidl. artikel 128)
1.  F�llesskabet bidrager til, at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig, idet det respekterer den nationale og regionale mangfoldighed og samtidig fremh�ver den f�lles kulturarv.
2.  F�llesskabet skal ved sin indsats fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om n�dvendigt st�tte og udbygge medlemsstaternes indsats p� f�lgende omr�der:
-	forbedring af kendskabet til og formidlingen af de europ�iske folkeslags kultur og historie
-	bevarelse og beskyttelse af den kulturarv, der er af europ�isk betydning
-	ikke-kommercielle udvekslinger
-	kunstneriske og litter�re frembringelser, herunder i den audiovisuelle sektor.
3.  F�llesskabet og dets medlemsstater fremmer samarbejdet med tredjelande og med de internationale organisationer, der besk�ftiger sig med kulturelle forhold, herunder navnlig Europar�det.
4.  F�llesskabet tager hensyn til de kulturelle aspekter i sin indsats i henhold til andre bestemmelser i denne traktat, navnlig med henblik p� at respektere og fremme sine kulturers mangfoldighed
5.  For at bidrage til virkeligg�relse af m�lene i denne artikel vedtager R�det
-	efter fremgangsm�den i artikel 251 og efter h�ring af Regionsudvalget: tilskyndelsesforanstaltninger, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser; R�det tr�ffer afg�relse med enstemmighed under hele den i artikel 251 omhandlede fremgangsm�de
-	med enstemmighed p� forslag af Kommissionen: henstillinger.


AFSNIT XIII (tidl. afsnit X)
FOLKESUNDHED

Artikel 152 (tidl. artikel 129)
1.  Der skal sikres et h�jt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastl�ggelsen og gennemf�relsen af alle F�llesskabets politikker og aktiviteter.
F�llesskabets indsats, der skal v�re et supplement til de nationale politikker, skal v�re rettet mod at forbedre folkesundheden og forebygge sygdomme hos mennesker samt im�deg� forhold, der kan indeb�re risiko for menneskers sundhed. Indsatsen skal omfatte bek�mpelse af de st�rste trusler mod sundheden ved at fremme forskning i deres �rsager, spredning og forebyggelse samt sundhedsoplysning og -uddannelse.
F�llesskabet supplerer medlemsstaternes indsats for at begr�nse narkotikarelaterede helbredsskader, herunder oplysning og forebyggelse.
2.  F�llesskabet fremmer samarbejdet mellem medlemsstaterne p� de omr�der, der er omhandlet i denne artikel, og st�tter om n�dvendigt deres indsats.
Medlemsstaterne samordner indbyrdes og i kontakt med Kommissionen deres politikker og programmer p� de i stk. 1 omhandlede omr�der. Kommissionen kan i n�r kontakt med medlemsstaterne tage ethvert passende initiativ for at fremme denne samordning.
3.  F�llesskabet og medlemsstaterne fremmer samarbejdet med tredjelande og med de internationale organisationer, der besk�ftiger sig med folkesundhed.
4.  R�det bidrager efter fremgangsm�den i artikel 251 og efter h�ring af Det �konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget til virkeligg�relse af m�lene i n�rv�rende artikel ved
a)	at vedtage foranstaltninger til fasts�ttelse af en h�j standard for kvaliteten og sikkerheden af organer og stoffer af menneskelig oprindelse, blod og blodprodukter; disse foranstaltninger er ikke til hinder for, at den enkelte medlemsstat opretholder eller indf�rer strengere beskyttelsesforanstaltninger
b)	uanset artikel 37 at vedtage foranstaltninger p� veterin�r- og plantesundhedsomr�det, der direkte har til form�l at beskytte folkesundheden
c)	at vedtage tilskyndelsesforanstaltninger med henblik p� beskyttelse og forbedring af folkesundheden, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.
R�det kan ogs� med kvalificeret flertal p� forslag af Kommissionen vedtage henstillinger med henblik p� at n� m�lene i denne artikel.
5.  F�llesskabets indsats p� folkesundhedsomr�det respekterer fuldt ud medlemsstaternes ansvar for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling. Navnlig ber�rer de i stk. 4, litra a), omhandlede foranstaltninger ikke nationale bestemmelser om donation eller medicinsk anvendelse af organer og blod.


AFSNIT XIV (tidl. afsnit XI)
FORBRUGERBESKYTTELSE

Artikel 153 (tidl. artikel 129 A)
1.  For at fremme forbrugernes interesser og sikre et h�jt forbrugerbeskyttelsesniveau bidrager F�llesskabet til at beskytte forbrugernes sundhed, sikkerhed og �konomiske interesser og til at fremme deres ret til oplysning og uddannelse og til at organisere sig for at beskytte deres interesser.
2.  Forbrugerbeskyttelseshensyn inddrages ved udformningen og gennemf�relsen af andre af F�llesskabets politikker og -aktiviteter.
3.  F�llesskabet bidrager til at n� m�lene i stk. 1, ved
a)	foranstaltninger, som det vedtager i henhold til artikel 95 som led i gennemf�relsen af det indre marked
b)	foranstaltninger, som st�tter, supplerer og overv�ger den politik, medlemsstaterne f�rer.
4.  R�det vedtager efter fremgangsm�den i artikel 251 og efter h�ring af Det �konomiske og Sociale Udvalg de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 3, litra b).
5.  Foranstaltninger, som vedtages i medf�r af stk. 4, er ikke til hinder for, at den enkelte medlemsstat opretholder eller indf�rer strengere beskyttelsesforanstaltninger. Disse foranstaltninger skal v�re forenelige med denne traktat. De meddeles Kommissionen.


AFSNIT XV (tidl. afsnit XII)
TRANSEUROP�ISKE NET

Artikel 154 (tidl. artikel 129 B)
1.  For at bidrage til virkeligg�relsen af m�lene i artikel 14 og 158 og give unionsborgerne, de erhvervsdrivende og de regionale og lokale administrative enheder mulighed for fuldt ud at udnytte de fordele, som etableringen af et omr�de uden indre gr�nser medf�rer, bidrager F�llesskabet til oprettelse og udvikling af transeurop�iske net p� transport-, telekommunikations- og energiinfrastrukturomr�det.
2.  Inden for rammerne af et �bent og konkurrencepr�get markedssystem tager F�llesskabets indsats sigte p� at fremme de nationale nets indbyrdes sammenkobling og interoperabilitet samt adgangen til disse net. I denne indsats tilgodeses is�r n�dvendigheden af at skabe forbindelse mellem p� den ene side omr�der, indlandsomr�der og randomr�der og p� den anden side F�llesskabets centrale omr�der.

Artikel 155 (tidl. artikel 129 C)
1.  Med henblik p� virkeligg�relsen af m�lene i artikel 154:
-	skal F�llesskabet opstille et s�t retningslinjer omfattende m�l og prioriteter samt hovedlinjerne i de aktioner, der p�t�nkes gennemf�rt for transeurop�iske net; i disse retningslinjer fastl�gges projekter af f�lles interesse
-	skal F�llesskabet iv�rks�tte enhver form for aktion, som m�tte v�re n�dvendig for at sikre nettenes interoperabilitet, navnlig inden for harmonisering af tekniske standarder
-	kan F�llesskabet st�tte projekter af f�lles interesse, der st�ttes af medlemsstater, og som fastl�gges inden for rammerne af de retningslinjer, der er omhandlet i f�rste led, navnlig i form af forunders�gelser, l�negarantier eller rentegodtg�relser; F�llesskabet kan ogs� gennem den samh�righedsfond, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 161, bidrage til finansieringen af specifikke projekter i medlemsstaterne p� transportinfrastrukturomr�det.
I F�llesskabets indsats tages der hensyn til projekternes �konomiske levedygtighed.
2.  Medlemsstaterne samordner indbyrdes, i kontakt med Kommissionen, den politik, der f�res p� nationalt plan, og som kan f� v�sentlig indflydelse p� gennemf�relsen af m�lene i artikel 154. Kommissionen kan i sn�vert samarbejde med medlemsstaterne tage ethvert egnet initiativ for at fremme denne samordning.
3.  F�llesskabet kan beslutte at samarbejde med tredjelande for at fremme projekter af gensidig interesse og sikre nettenes interoperabilitet.

Artikel 156 (tidl. artikel 129 D)
De i artikel 155, stk. 1, omhandlede retningslinjer og andre foranstaltninger vedtages af R�det efter fremgangsm�den i artikel 251 og efter h�ring af Det �konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.
Retningslinjer og projekter af f�lles interesse, der vedr�rer en medlemsstats omr�de, kr�ver den p�g�ldende medlemsstats godkendelse.


AFSNIT XVI (tidl. afsnit XIII)
INDUSTRI

Artikel 157 (tidl. artikel 130)
1.  F�llesskabet og medlemsstaterne s�rger for, at de n�dvendige betingelser for udviklingen af f�llesskabsindustriens konkurrenceevne er til stede.
Med henblik herp� tager deres indsats i overensstemmelse med et �bnet og konkurrencepr�get markedssystem sigte p�:
-	at industrien hurtigere kan tilpasse sig strukturforandringerne
-	at fremme et klima, der er gunstigt for initiativer og udvikling af virksomheder overalt i F�llesskabet, navnlig sm� og mellemstore virksomheder
-	at fremme et klima, der er gunstigt for samarbejde mellem virksomheder
-	at fremme udnyttelsen af det industrielle potentiale i politikkerne for innovation, forskning og teknologisk udvikling.
2.  Medlemsstaterne r�df�rer sig med hinanden i kontakt med Kommissionen og samordner om n�dvendigt deres aktioner. Kommissionen kan tage de initiativer, den finder hensigtsm�ssige for at fremme deres samordning.
3.  F�llesskabet bidrager til gennemf�relsen af m�lene i stk. 1 gennem de politikker og aktioner, som det iv�rks�tter i henhold til andre bestemmelser i denne traktat. R�det, der tr�ffer afg�relse med enstemmighed p� forslag af Kommissionen efter h�ring af Europa-Parlamentet og Det �konomiske og Sociale Udvalg, kan tr�ffe beslutning om specifikke foranstaltninger til st�tte for medlemsstaternes aktioner med henblik p� virkeligg�relse af m�lene i stk. 1.
Dette traktatafsnit danner ikke grundlag for F�llesskabets indf�relse af nogen form for foranstaltning, som kan fordreje konkurrencen.


AFSNIT XVII (tidl. afsnit XIV)
�KONOMISK OG SOCIAL SAMH�RIGHED

Artikel 158 (tidl. artikel 130 A)
For at fremme en harmonisk udvikling af F�llesskabet som helhed udvikler og forts�tter dette sin indsats for at styrke sin �konomiske og sociale samh�righed.
F�llesskabet str�ber navnlig efter at formindske forskellene mellem de forskellige omr�ders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede omr�der eller �er, herunder landdistrikter.

Artikel 159 (tidl. artikel 130 B)
Medlemsstaterne f�rer deres �konomiske politik og samordner denne med henblik p� tillige at n� de m�l, der er fastlagt i artikel 158. Udformningen og gennemf�relsen af F�llesskabets politikker og aktioner samt gennemf�relsen af det indre marked skal ske under hensyntagen til m�lene i artikel 158 og skal bidrage til deres virkeligg�relse. F�llesskabet st�tter ligeledes denne virkeligg�relse med den virksomhed, som det ud�ver gennem strukturfondene (Den Europ�iske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Udviklingssektionen, Den Europ�iske Socialfond og Den Europ�iske Fond for Regionaludvikling), Den Europ�iske Investeringsbank og andre eksisterende finansielle instrumenter.
Kommissionen afl�gger hvert tredje �r rapport til Europa-Parlamentet, R�det, Det �konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om fremskridtene i forbindelse med virkeligg�relsen af den �konomiske og sociale samh�righed, og om hvordan de forskellige midler efter denne artikel har bidraget hertil. Rapporten ledsages i givet fald af passende forslag.
Hvis det viser sig n�dvendigt med s�rlige aktioner ud over fondene og med forbehold af de foranstaltninger, der tr�ffes som led i F�llesskabets �vrige politikker, kan disse aktioner vedtages af R�det, der tr�ffer afg�relse med enstemmighed p� forslag af Kommissionen og efter h�ring af Europa-Parlamentet, Det �konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

Artikel 160 (tidl. artikel 130 C)
Den Europ�iske Fond for Regionaludvikling skal bidrage til at udligne de st�rste regionale sk�vheder i F�llesskabet ved at deltage i udviklingen og strukturtilpasningen af de omr�der, der er bagefter i udvikling, og i omstillingen af de industriomr�der, der er i tilbagegang.

Artikel 161 (tidl. artikel 130 D)
Med forbehold af artikel 162 definerer R�det, der tr�ffer afg�relse med enstemmighed p� forslag af Kommissionen og efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet og efter h�ring af Det �konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, strukturfondenes opgaver, hovedm�l og indretning, hvilket kan medf�re en sammenl�gning af fondene. R�det fasts�tter ogs� efter samme fremgangsm�de de almindelige regler, der skal g�lde for fondene, samt de n�dvendige bestemmelser for at sikre disses effektivitet og samordningen mellem fondene indbyrdes og med andre eksisterende finansielle instrumenter.
En Samh�righedsfond, der er oprettet af R�det efter samme fremgangsm�de, yder finansielle bidrag til projekter inden for milj� og transeurop�iske net p� transportinfrastrukturomr�det.

Artikel 162 (tidl. artikel 130 E)
Gennemf�relsesbeslutningerne vedr�rende Den Europ�iske Fond for Regionaludvikling tr�ffes af R�det efter fremgangsm�den i artikel 251, og efter h�ring af Det �konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.
For s� vidt ang�r Den Europ�iske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Udviklingssektionen, og Den Europ�iske Socialfond, finder henholdsvis artikel 37 og 148 fortsat anvendelse.


AFSNIT XVIII (tidl. afsnit XV)
FORSKNING OG TEKNOLOGISK UDVIKLING

Artikel 163 (tidl. artikel 130 F)
1.  F�llesskabet har som m�l at styrke det videnskabelige og teknologiske grundlag for F�llesskabets industri og at fremme udviklingen af dens internationale konkurrenceevne samt at fremme alle de forskningsaktioner, der sk�nnes n�dvendige i medf�r af andre kapitler i denne traktat.
2.  I dette �jemed opmuntrer det i hele F�llesskabet virksomheder, herunder sm� og mellemstore virksomheder, forskningscentre og universiteter i deres indsats for forskning og teknologisk udvikling af h�j kvalitet; det st�tter deres samarbejdsbestr�belser, idet det i s�rdeleshed s�ger at g�re det muligt for virksomhederne at udnytte mulighederne i det indre marked fuldt ud, is�r ved at skabe fri adgang til de enkelte landes offentlige aftaler, ved at fastl�gge f�lles standarder og ved at fjerne juridiske og fiskale hindringer for dette samarbejde.
3.  Alle F�llesskabets aktioner i henhold til denne traktat, herunder demonstrationsaktioner, vedr�rende forskning og teknologisk udvikling vedtages og iv�rks�ttes efter bestemmelserne i dette afsnit.

Artikel 164 (tidl. artikel 130 G)
Med henblik p� at n� disse m�l gennemf�rer F�llesskabet f�lgende aktioner, som skal supplere de aktioner, der iv�rks�ttes i medlemsstaterne:
a)	iv�rks�ttelse af programmer for forskning, teknologisk udvikling og demonstration gennem fremme af samarbejdet med og mellem virksomheder, forskningscentre og universiteter
b)	fremme af samarbejdet vedr�rende forskning, teknologisk udvikling og demonstration i F�llesskabet med tredjelande og internationale organisationer
c)	formidling og nyttigg�relse af resultaterne af aktiviteter vedr�rende forskning, teknologisk udvikling og demonstration i F�llesskabet
d)	fremme af uddannelse og mobilitet for forskere i F�llesskabet.

Artikel 165 (tidl. artikel 130 H)
1.  F�llesskabet og medlemsstaterne samordner deres indsats inden for forskning og teknologisk udvikling for at sikre den indbyrdes sammenh�ng mellem de nationale politikker og F�llesskabets politik.
2.  Kommissionen kan i n�rt samarbejde med medlemsstaterne tage ethvert initiativ, der kan bidrage til at fremme den i stk. 1 n�vnte samordning.

Artikel 166 (tidl. artikel 130 I)
1.  R�det vedtager efter fremgangsm�den i artikel 251 og efter h�ring af Det �konomiske og Sociale Udvalg et fler�rigt rammeprogram, som omfatter samtlige F�llesskabets aktioner.
I rammeprogrammet:
-	fasts�ttes de videnskabelige og teknologiske m�l, der skal opn�s ved de i artikel 164 omhandlede aktioner, samt prioriteringerne i forbindelse hermed
-	angives hovedlinjerne i disse aktioner
-	fasts�ttes det samlede maksimumsbel�b og de n�rmere vilk�r for F�llesskabets finansielle deltagelse i rammeprogrammet samt de p�t�nkte aktioners respektive andele.
2.  Rammeprogrammet tilpasses eller udbygges p� baggrund af udviklingen.
3.  Rammeprogrammet iv�rks�ttes ved hj�lp af s�rprogrammer, der udarbejdes inden for hver enkelt af aktionerne. I hvert s�rprogram angives de n�rmere bestemmelser for programmets gennemf�relse, varigheden af dette og de midler, der sk�nnes n�dvendige hertil. Summen af de bel�b, der sk�nnes n�dvendige, og som fasts�ttes i s�rprogrammerne, m� ikke overstige det samlede maksimumsbel�b for rammeprogrammet og for hver enkelt aktion.
4.  R�det, der tr�ffer afg�relse med kvalificeret flertal p� forslag af Kommissionen og efter h�ring af Europa-Parlamentet og Det �konomiske og Sociale Udvalg, vedtager s�rprogrammerne.

Artikel 167 (tidl. artikel 130 J)
Med henblik p� iv�rks�ttelsen af det fler�rige rammeprogram fasts�tter R�det:
-	reglerne for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse
-	reglerne for formidling af forskningsresultater.

Artikel 168 (tidl. artikel 130 K)
Under iv�rks�ttelsen af det fler�rige rammeprogram kan der vedtages supplerende programmer, hvori der kun deltager visse medlemsstater, som sikrer finansieringen med forbehold af eventuel deltagelse fra F�llesskabets side.
R�det vedtager de regler, der skal finde anvendelse p� de supplerende programmer, navnlig vedr�rende videnformidling og andre medlemsstaters adgang.

Artikel 169 (tidl. artikel 130 L)
Under iv�rks�ttelsen af det fler�rige rammeprogram kan F�llesskabet i forst�else med de p�g�ldende medlemsstater �bne mulighed for deltagelse i forsknings- og udviklingsprogrammer, der iv�rks�ttes af flere medlemsstater, herunder deltagelse i de strukturer, der oprettes for gennemf�relsen af disse programmer.

Artikel 170 (tidl. artikel 130 M)
Under iv�rks�ttelsen af det fler�rige rammeprogram kan F�llesskabet �bne mulighed for et samarbejde vedr�rende forskning, teknologisk udvikling og demonstration i F�llesskabet med tredjelande eller internationale organisationer.
De n�rmere bestemmelser for dette samarbejde kan fastl�gges ved aftaler mellem F�llesskabet og de p�g�ldende tredjeparter, idet disse aftaler forhandles og indg�s i overensstemmelse med artikel 300.

Artikel 171 (tidl. artikel 130 N)
F�llesskabet kan oprette f�llesforetagender eller enhver anden struktur, der er n�dvendig for korrekt gennemf�relse af programmerne for forskning, teknologisk udvikling og demonstration i F�llesskabet.

Artikel 172 (tidl. artikel 130 O)
R�det vedtager med kvalificeret flertal p� forslag af Kommissionen og efter h�ring af Europa-Parlamentet og Det �konomiske og Sociale Udvalg de i artikel 171 omhandlede bestemmelser.
R�det vedtager efter fremgangsm�den i artikel 251 og efter h�ring af Det �konomiske og Sociale Udvalg de i artikel 167, 168 og 169 omhandlede bestemmelser. Vedtagelsen af de supplerende programmer kr�ver endvidere de p�g�ldende medlemsstaters samtykke.

Artikel 173 (tidl. artikel 130 P)
I begyndelsen af hvert �r forel�gger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og R�det. Denne rapport omhandler navnlig de aktiviteter, der har fundet sted det foreg�ende �r inden for forskning og teknologisk udvikling og resultatformidling, samt arbejdsprogrammet for det igangv�rende �r.


AFSNIT XIX (tidl. afsnit XVI)
MILJ�

Artikel 174 (tidl. artikel 130 R)
1.  F�llesskabets politik p� milj�omr�det skal bidrage til forf�lgelse af nedenn�vnte m�l:
-	bevarelse, beskyttelse og forbedring af milj�kvaliteten
-	beskyttelse af menneskers sundhed
-	en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne
-	fremme p� internationalt plan af foranstaltninger til l�sning af de regionale og globale milj�problemer.
2.  F�llesskabets politik p� milj�omr�det tager sigte p� et h�jt beskyttelsesniveau under hensyntagen til de forskelligartede forhold, der g�r sig g�ldende i de forskellige omr�der i F�llesskabet. Den bygger p� forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for milj�skader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler.
I den forbindelse omfatter de harmoniseringsforanstaltninger, der skal iv�rks�ttes for at opfylde milj�beskyttelseskravene, i relevante tilf�lde en beskyttelsesklausul, der giver medlemsstaterne bemyndigelse til af ikke-�konomiske milj�hensyn at tr�ffe forel�bige foranstaltninger, der underkastes en f�llesskabskontrolprocedure.
3.  Ved udarbejdelsen af F�llesskabets politik p� milj�omr�det tages der hensyn til:
-	eksisterende videnskabelige og tekniske data
-	de milj�m�ssige forhold i de forskellige omr�der i F�llesskabet
-	fordele og ulemper ved foranstaltningens gennemf�relse eller undladelse af at gennemf�re den
-	den �konomiske og sociale udvikling i F�llesskabet som helhed og den afbalancerede udvikling i dets omr�der.
4.  Inden for rammerne af deres respektive bef�jelse samarbejder F�llesskabet og medlemsstaterne med tredjelande og med de kompetente internationale organisationer. De n�rmere bestemmelser vedr�rende samarbejdet, for s� vidt ang�r F�llesskabet, kan nedf�ldes i aftaler mellem dette og de p�g�ldende tredjeparter, idet disse aftaler forhandles og indg�s i overensstemmelse med artikel 300.
Det foreg�ende afsnit ber�rer ikke medlemsstaternes kompetence til at forhandle i internationale organer og indg� internationale aftaler.

Artikel 175 (tidl. artikel 130 S)
1.  R�det tr�ffer efter fremgangsm�den i artikel 251 og efter h�ring af Det �konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget afg�relse om de aktioner, der skal iv�rks�ttes af F�llesskabet med henblik p� at gennemf�re de m�l, der er anf�rt i artikel 174.
2.  Uanset den i stk. 1 n�vnte fremgangsm�de for beslutningstagning og med forbehold af artikel 95 vedtager R�det med enstemmighed p� forslag af Kommissionen og efter h�ring af Europa-Parlamentet og Det �konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget,
-	bestemmelser af hovedsagelig fiskal karakter
-	foranstaltninger vedr�rende fysisk planl�gning, arealanvendelse, bortset fra affaldsh�ndtering og foranstaltninger af generel karakter, samt forvaltning af vandressourcerne
-	foranstaltninger, der i v�sentlig grad ber�rer en medlemsstats valg mellem forskellige energikilder og den generelle sammens�tning af dens energiforsyning.
R�det kan p� betingelserne i det foreg�ende afsnit fastl�gge de i dette stykke n�vnte sp�rgsm�l, om hvilke der skal tr�ffes afg�relse med kvalificeret flertal.
3.  P� andre omr�der vedtager R�det efter fremgangsm�den i artikel 251 og efter h�ring af Det �konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget generelle handlingsprogrammer for prioriterede m�l, som skal virkeligg�res.
R�det vedtager p� betingelserne i stk. 1 eller efter omst�ndighederne stk. 2 de n�dvendige foranstaltninger for disse programmers iv�rks�ttelse.
4.  Med forbehold af visse foranstaltninger af f�llesskabskarakter finansieres og gennemf�res milj�politikken af medlemsstaterne.
5.  Med forbehold af princippet om, at forureneren betaler, fasts�tter R�det, s�fremt en foranstaltning, der bygger p� bestemmelserne i stk. 1, indeb�rer udgifter, der sk�nnes uforholdsm�ssigt store for en medlemsstats offentlige myndigheder, i den retsakt, hvorved p�g�ldende foranstaltning vedtages, passende bestemmelser i form af:
-	undtagelser af midlertidig karakter og/eller
-	finansiel st�tte fra den Samh�righedsfond, der er oprettet i henhold til artikel 161.

Artikel 176 (tidl. artikel 130 T)
Beskyttelsesforanstaltninger, som vedtages i henhold til artikel 175, er ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller indf�rer strengere beskyttelsesforanstaltninger. Disse foranstaltninger skal v�re forenelige med denne traktat. De meddeles Kommissionen.


AFSNIT XX (tidl. afsnit XVII)
UDVIKLINGSSAMARBEJDE

Artikel 177 (tidl. artikel 130 U)
1.  F�llesskabets politik med hensyn til udviklingssamarbejde, som er et supplement til medlemsstaternes politik, skal fremme:
-	en b�redygtig �konomisk og social udvikling i udviklingslandene og s�rlig i de mest ugunstigt stillede blandt disse
-	en harmonisk og gradvis integration af udviklingslandene i verdens�konomien
-	bek�mpelse af fattigdommen i udviklingslandene.
2.  F�llesskabets politik p� dette omr�de skal bidrage til den generelle m�ls�tning om udvikling og bef�stelse af demokratiet og retsstaten samt til m�ls�tningen om respekt for menneskerettighederne og de grundl�ggende frihedsrettigheder.
3.  F�llesskabet og medlemsstaterne respekterer de forpligtelser og tager hensyn til de m�ls�tninger, som de har godkendt inden for rammerne af De Forenede Nationer og andre kompetente internationale organisationer.

Artikel 178 (tidl. artikel 130 V)
F�llesskabet tager hensyn til de i artikel 177 omhandlede m�l i de politikker, som det iv�rks�tter, og som vil kunne ber�re udviklingslandene.

Artikel 179 (tidl. artikel 130 W)
1.  Med forbehold af de �vrige bestemmelser i denne traktat vedtager R�det efter fremgangsm�den i artikel 251 de n�dvendige foranstaltninger med henblik p� at forf�lge m�lene i artikel 177. Disse foranstaltninger kan v�re fler�rige programmer.
2.  Den Europ�iske Investeringsbank bidrager p� de betingelser, der er fastsat i dens vedt�gter, til iv�rks�ttelsen af de foranstaltninger, der er n�vnt i stk. 1.
3.  Bestemmelserne i denne artikel ber�rer ikke samarbejdet med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet inden for rammerne af AVS-EF-konventionen.

Artikel 180 (tidl. artikel 130 X)
1.  F�llesskabet og medlemsstaterne samordner deres politik med hensyn til udviklingssamarbejde og f�rer samr�d om deres bistandsprogrammer, herunder i internationale organisationer og p� internationale konferencer. De kan iv�rks�tte f�lles aktioner. Medlemsstaterne bidrager om n�dvendigt til iv�rks�ttelsen af F�llesskabets bistandsprogrammer.
2.  Kommissionen kan tage ethvert passende initiativ for at fremme den i stk. 1 omhandlede samordning.

Artikel 181 (tidl. artikel 130 Y)
Inden for rammerne af deres respektive bef�jelser samarbejder F�llesskabet og medlemsstaterne med tredjelande og med kompetente internationale organisationer. De n�rmere bestemmelser vedr�rende F�llesskabets udviklingssamarbejde kan nedf�ldes i aftaler mellem dette og de p�g�ldende tredjeparter, idet disse aftaler forhandles og indg�s i overensstemmelse med artikel 300.
Stk. 1 ber�rer ikke medlemsstaternes kompetence til at forhandle i internationale organer og indg� internationale aftaler.


FJERDE DEL
DE OVERS�ISKE LANDES OG TERRITORIERS ASSOCIERING

Artikel 182 (tidl. artikel 131)
Medlemsstaterne er enige om at associere de ikke-europ�iske lande og territorier, der opretholder s�rlige forbindelser med, Danmark, Frankrig, Nederlandene og Det Forenede Kongerige, med F�llesskabet. Disse lande og territorier, i det f�lgende ben�vnt �lande og territorier�, er opregnet i den liste, som er knyttet til denne traktat som bilag II.
Form�let med associeringen er at fremme den �konomiske og sociale udvikling i disse lande og territorier og at oprette n�re �konomiske forbindelser mellem disse og F�llesskabet som helhed.
I overensstemmelse med principperne i denne traktats pr�ambel skal associeringen f�rst og fremmest �bne mulighed for at tjene befolkningernes interesser i disse lande og territorier og �ge deres velstand for herved at lede dem frem til den �konomiske, sociale og kulturelle udvikling, som de tilstr�ber.

Artikel 183 (tidl. artikel 132)
Associeringen tilstr�ber nedenn�vnte m�l:
1)	Medlemsstaterne anvender i deres samhandel med disse lande og territorier samme regler, som de i henhold til denne traktat anvender indbyrdes.
2)	Hvert land eller territorium anvender i sin samhandel med medlemsstaterne og de �vrige lande og territorier samme regler, som det anvender over for den europ�iske stat, med hvilken det opretholder s�rlige forbindelser.
3)	Medlemsstaterne bidrager til de investeringer, som den fremskridende udvikling af disse lande og territorier kr�ver.
4)	For s� vidt ang�r de investeringer, der finansieres af F�llesskabet, er deltagelse i licitationer og leverancer �ben p� lige betingelser for alle fysiske og juridiske personer, som henholdsvis er statsborgere eller hjemmeh�rende i medlemsstaterne eller i disse lande og territorier.
5)	Medmindre der tr�ffes s�rlige bestemmelser i henhold til artikel 187, g�lder i forholdet mellem medlemsstaterne og disse lande og territorier uden nogen form for forskelsbehandling de i kapitlet om etableringsretten n�vnte bestemmelser for deres statsborgeres og selskabers ret til at etablere sig, ligesom de d�r n�vnte fremgangsm�der finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 184 (tidl. artikel 133)
1.  Varer med oprindelse i disse lande og territorier nyder ved indf�rsel til medlemsstaterne godt af forbuddet mod told mellem medlemsstaterne, som g�lder i overensstemmelse med denne traktats bestemmelser.
2.  Ved indf�rsel i hvert af disse lande eller territorier er told, der p�l�gges varer fra medlemsstaterne og de �vrige lande og territorier, forbudt i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 25.
3.  Disse lande og territorier kan dog opkr�ve s�dan told, som er n�dvendig for deres udvikling og industrialisering, eller som er finanstold og har til form�l af skaffe midler til deres offentlige budgetter.
De i foreg�ende afsnit n�vnte toldsatser kan ikke overstige samme niveau som dem, der p�l�gges varer, der hidr�rer fra den medlemsstat, med hvilken det p�g�ldende land eller territorium opretholder s�rlige forbindelser.
4.  Stk. 2 finder ikke anvendelse p� de lande og territorier, der som f�lge af s�rlige internationale forpligtelser anvender en toldtarif, der ikke hjemler forskelsbehandling.
5.  Indf�relse eller �ndring af toldsatser for varer, der indf�res i disse lande og territorier, m� hverken retligt eller faktisk f�re til direkte eller indirekte forskelsbehandling af varer, der hidr�rer fra forskellige medlemsstater.

Artikel 185 (tidl. artikel 134)
S�fremt toldsatsernes niveau for varer hidr�rende fra tredjeland ved indf�rsel til et land eller territorium, n�r bestemmelserne i artikel 184, stk. 1, finder anvendelse, vil kunne fremkalde oml�gninger af samhandelen til skade for en medlemsstat, kan denne beg�re, at Kommissionen foresl�r de �vrige medlemsstater n�dvendige foranstaltninger for at afhj�lpe denne situation.

Artikel 186 (tidl. artikel 135)
Med forbehold af bestemmelserne vedr�rende den offentlige sundhed, den offentlige sikkerhed og den offentlige orden fasts�ttes bestemmelser om fri bev�gelighed for arbejdskraften fra disse lande og territorier inden for medlemsstaterne og for arbejdskraften fra medlemsstaterne inden for disse lande og territorier ved senere overenskomster, som kr�ver medlemsstaternes enstemmige godkendelse.

Artikel 187 (tidl. artikel 136)
R�det vedtager, med udgangspunkt i de opn�ede resultater og p� grundlag af de principper, der er nedf�ldet i denne traktat, enstemmigt de n�rmere retningslinjer for og fremgangsm�den ved disse landes og territoriers associering med F�llesskabet.

Artikel 188 (tidl. artikel 136 A)
Bestemmelserne i artikel 182-187 finder anvendelse p� Gr�nland, medmindre andet f�lger af de s�rlige bestemmelser for Gr�nland, der er fastsat i den protokol om den s�rlige ordning for Gr�nland, der er knyttet som bilag til denne traktat.


FEMTE DEL
F�LLESSKABETS INSTITUTIONER

AFSNIT I
BESTEMMELSER VEDR�RENDE INSTITUTIONERNE

Kapitel 1
Institutionerne

1. Afdeling
Europa-Parlamentet

Artikel 189 (tidl. artikel 137)
Europa-Parlamentet, der best�r af repr�sentanter for folkene i de i F�llesskabet sammensluttede stater, ud�ver de bef�jelser, som er tillagt det ved denne traktat.
Antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet m� ikke overstige 700. Artikel 190 (tidl. artikel 138).

Artikel 190 (tidl. artikel 138)
1.  Repr�sentanterne i Europa-Parlamentet for folkene i de i F�llesskabet sammensluttede stater v�lges ved almindelige direkte valg.
2.  Antallet af repr�sentanter, der v�lges i hver enkelt medlemsstat, fasts�ttes til:
Belgien	25
Danmark	16
Tyskland	99
Gr�kenland	25
Spanien	64
Frankrig	87
Irland	15
Italien	87
Luxembourg	6
Nederlandene	31
�strig	21
Portugal	25
Finland	16
Sverige	22
Det Forenede Kongerige	87.

I tilf�lde af �ndringer af dette stykke skal antallet af repr�sentanter, der v�lges i de enkelte medlemsstater, sikre en passende repr�sentation af folkene i de i F�llesskabet sammensluttede stater.
3.  Repr�sentanterne v�lges for en periode p� fem �r.
4.  Europa-Parlamentet udarbejder forslag til afholdelse af almindelige direkte valg if�lge en i alle medlemsstater ensartet fremgangsm�de eller efter principper, der er f�lles for alle medlemsstater.
R�det, der tr�ffer afg�relse med enstemmighed efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet, der er tiltr�dt af et flertal af dets medlemmer, fasts�tter herom forskrifter, som det henstiller til medlemsstaterne at vedtage i overensstemmelse med deres forfatningsm�ssige bestemmelser.
5.  Europa-Parlamentet fasts�tter sine medlemmers statut og de almindelige betingelser for ud�velsen af deres hverv efter h�ring af Kommissionen og med godkendelse af R�det, der tr�ffer afg�relse med enstemmighed.

Artikel 191 (tidl. artikel 138 A)
Politiske partier p� europ�isk plan er vigtige som en integrationsfaktor inden for Unionen. De bidrager til en europ�isk bevidstg�relse og til at udtrykke unionsborgernes politiske vilje.

Artikel 192 (tidl. artikel 138 B)
I det i denne traktat anf�rte omfang deltager Europa-Parlamentet i vedtagelse af f�llesskabsretsakter, idet det ud�ver sine bef�jelser i henhold til de i artikel 251 og 252 fastlagte fremgangsm�der samt afgiver samstemmende udtalelser eller r�dgivende udtalelser.
Europa-Parlamentet kan med et flertal af medlemmernes stemmer anmode Kommissionen om at frems�tte passende forslag om sp�rgsm�l, som efter dets opfattelse kr�ver udarbejdelse af en f�llesskabsretsakt til gennemf�relse af denne traktat.

Artikel 193 (tidl. artikel 138 C)
Under udf�relsen af sine opgaver kan Europa-Parlamentet efter anmodning fra en fjerdedel af sine medlemmer neds�tte et midlertidigt unders�gelsesudvalg, der, uden at de bef�jelser, som denne traktat har tillagt andre institutioner eller organer, derved ber�res, skal unders�ge p�stande om overtr�delser eller om fejl eller fors�mmelser i forbindelse med gennemf�relsen af f�llesskabsretten, medmindre de p�st�ede forhold er under retslig behandling, i hvilket tilf�lde denne retslige behandling f�rst skal afsluttes.
Det midlertidige unders�gelsesudvalg oph�rer med at best�, n�r det afgiver sin beretning.
De n�rmere vilk�r for ud�velse af unders�gelsesbef�jelsen fastl�gges efter f�lles overenskomst mellem Europa-Parlamentet, R�det og Kommissionen.

Artikel 194 (tidl. artikel 138 D)
Enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bop�l eller hjemsted i en medlemsstat er berettiget til p� egen h�nd eller i samvirke med andre borgere eller personer at indgive andragender til Europa-Parlamentet om forhold, der henh�rer under omr�der, som F�llesskabet besk�ftiger sig med, og som vedr�rer den p�g�ldende direkte.

Artikel 195 (tidl. artikel 138 E)
1.  Europa-Parlamentet udn�vner en ombudsmand, som skal v�re bef�jet til at modtage klager fra enhver unionsborger eller enhver fysisk eller juridisk person med bop�l eller hjemsted i en medlemsstat over tilf�lde af fejl eller fors�mmelser i forbindelse med handlinger foretaget af F�llesskabets institutioner eller organer, med undtagelse af Domstolen og Retten i F�rste Instans under ud�velsen af deres domstolsfunktioner.
Ombudsmanden skal i overensstemmelse med sit hverv foretage de unders�gelser, som han finder berettigede, enten p� eget initiativ eller p� grundlag af de klager, der forel�gges ham direkte eller gennem et medlem af Europa-Parlamentet, medmindre de p�st�ede forhold er under eller har v�ret under retslig behandling. Konstaterer ombudsmanden, at der foreligger fejl eller fors�mmelser, forel�gger han sagen for den p�g�ldende institution, som har en frist p� tre m�neder til at meddele ham sin udtalelse. Ombudsmanden sender derp� en rapport til Europa-Parlamentet og til den p�g�ldende institution. Den person, som klagen hidr�rer fra, underrettes om resultatet af disse unders�gelser.
Ombudsmanden afl�gger en �rlig beretning til Europa-Parlamentet om resultatet af sine unders�gelser.
2.  Ombudsmanden udn�vnes efter hvert valg til Europa-Parlamentet for denne valgperiode. Han kan genudn�vnes.
Domstolen kan p� beg�ring af Europa-Parlamentet afskedige ombudsmanden, hvis han ikke l�ngere opfylder de n�dvendige betingelser for at ud�ve sit hverv, eller hvis han har beg�et en alvorlig forseelse.
3.  Ombudsmanden udf�rer sit hverv i fuldst�ndig uafh�ngighed. Han m� ved ud�velsen af sine pligter hverken s�ge eller modtage instruktioner fra noget andet organ. Ombudsmanden m�, s� l�nge hans embedsperiode varer, ikke ud�ve nogen anden - l�nnet eller ul�nnet - erhvervsm�ssig virksomhed.
4.  Europa-Parlamentet fasts�tter ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for ud�velsen af hans hverv efter h�ring af Kommissionen og med godkendelse af R�det, der tr�ffer afg�relse med kvalificeret flertal.

Artikel 196 (tidl. artikel 139)
Europa-Parlamentet afholder en �rlig session. Det tr�der uden indkaldelse sammen den anden tirsdag i marts.
Europa-Parlamentet kan tr�de sammen til ekstraordin�r session efter anmodning af et flertal af dets medlemmer, af R�det eller af Kommissionen.

Artikel 197 (tidl. artikel 140)
Europa-Parlamentet udpeger blandt sine medlemmer sin formand og sit pr�sidium.
Kommissionens medlemmer har adgang til alle m�der og til p� beg�ring at tage ordet p� Kommissionens vegne.
Kommissionen besvarer mundtligt eller skriftligt de sp�rgsm�l, som Europa-Parlamentet eller dettes medlemmer stiller den.
R�det udtaler sig for Europa-Parlamentet p� de betingelser, som det fasts�tter i sin forretningsorden.

Artikel 198 (tidl. artikel 141)
Medmindre andet er fastsat i denne traktat, tr�ffer Europa-Parlamentet sine afg�relser med absolut flertal af de afgivne stemmer.
Forretningsordenen fasts�tter de beslutningsdygtige antal medlemmer.

Artikel 199 (tidl. artikel 142)
Europa-Parlamentet fasts�tter sin forretningsorden; hertil kr�ves et flertal af medlemmernes stemmer.
Europa-Parlamentets aktstykker offentligg�res i henhold til forretningsordenens bestemmelser.

Artikel 200 (tidl. artikel 143)
Europa-Parlamentet dr�fter i et offentligt m�de den almindelige �rsberetning, som Kommissionen forel�gger det.

Artikel 201 (tidl. artikel 144)
Indbringes forslag om mistillidsvotum vedr�rende Kommissionens virksomhed, kan Europa-Parlamentet tidligst tage stilling hertil tre dage efter forslagets indbringelse og kun ved en offentlig afstemning.
S�fremt forslaget om mistillidsvotum vedtages med to tredjedels flertal af de afgivne stemmer og af et flertal af Europa-Parlamentets medlemmer, skal Kommissionens medlemmer samlet nedl�gge deres hverv. De videref�rer dog de l�bende forretninger, indtil deres efterf�lgere er blevet udn�vnt i henhold til artikel 214. I dette tilf�lde udl�ber tjenesteperioden for de medlemmer af Kommissionen, der er udn�vnt til at efterf�lge dem, p� den dato, hvor tjenesteperioden for de medlemmer af Kommissionen, der samlet har m�ttet nedl�gge deres hverv, vil v�re udl�bet.


2. Afdeling
R�det

Artikel 202 (tidl. artikel 145)
For at sikre virkeligg�relsen af de i denne traktat opstillede m�l og p� de deri fastsatte vilk�r skal R�det:
-	drage omsorg for samordningen af medlemsstaternes almindelige �konomiske politik
-	have bef�jelse til at tr�ffe beslutninger
-	i de retsakter, det vedtager, tildele Kommissionen bef�jelser til at gennemf�re de af R�det udf�rdigede forskrifter. R�det kan opstille visse n�rmere vilk�r for ud�velsen af disse bef�jelser. R�det kan ligeledes i s�rlige tilf�lde forbeholde sig retten til selv direkte at ud�ve gennemf�relsesbef�jelser. Ovenn�vnte vilk�r skal v�re i overensstemmelse med de principper og regler, som R�det, der tr�ffer afg�relse med enstemmighed p� forslag af Kommissionen og efter udtalelse fra Europa-Parlamentet, har fastsat i forvejen.

Artikel 203 (tidl. artikel 146)
R�det best�r af en repr�sentant for hver medlemsstat p� ministerplan, som skal v�re bef�jet til at forpligte denne medlemsstats regering.
Formandshvervet ud�ves p� skift af hver medlemsstat i R�det for seks m�neder ad gangen, efter den r�kkef�lge, som R�det tr�ffer afg�relse om ved enstemmighed.

Artikel 204 (tidl. artikel 147)
R�det tr�der sammen efter indkaldelse fra formanden p� initiativ af denne, af et medlem af R�det eller af Kommissionen.

Artikel 205 (tidl. artikel 148)
1.  Medmindre andet er fastsat i denne traktat, tr�ffes R�dets afg�relser med et flertal af medlemmernes stemmer.
2.  Ved de r�dsafg�relser, som kr�ver kvalificeret flertal, tildeles medlemmernes stemmer f�lgende v�gt:
Belgien	5
Danmark	3
Tyskland	10
Gr�kenland	5
Spanien	8
Frankrig	10
Irland	3
Italien	10
Luxembourg	2
Nederlandene	5
�strig	4
Portugal	5
Finland	3
Sverige	4
Det Forenede Kongerige	10.

R�dets afg�relser tr�ffes med mindst:
-	62 stemmer i tilf�lde, hvor afg�relsen i henhold til denne traktat skal tr�ffes p� forslag af Kommissionen,
-	62 stemmer afgivet af mindst 10 medlemmer, der stemmer for, i alle andre tilf�lde.
3.  Det forhold, at medlemmer, der er til stede eller repr�senteret, undlader at stemme, hindrer ikke vedtagelsen af de af R�dets afg�relser, der kr�ver enstemmighed.

Artikel 206 (tidl. artikel 150)
Hvert medlem af R�det kan kun fra �t af de �vrige medlemmer modtage fuldmagt til at stemme.

Artikel 207 (tidl. artikel 151)
1.  En komit�, der sammens�ttes af medlemsstaternes faste repr�sentanter, har til opgave at forberede R�dets arbejde og udf�re de hverv, der tildeles det af R�det. Komit�en kan vedtage procedureafg�relser i de tilf�lde, der er n�vnt i R�dets forretningsorden.
2.  R�det bist�s af et generalsekretariat, som ledes af en generalsekret�r, der er h�jtst�ende repr�sentant for den f�lles udenrigs- og sikkerhedspolitik, bist�et af en vicegeneralsekret�r med ansvar for Generalsekretariatets daglige drift. Generalsekret�ren og vicegeneralsekret�ren udn�vnes af R�det, der tr�ffer afg�relse med enstemmighed.
R�det tr�ffer afg�relse om Generalsekretariatets organisation.
3.  R�det fasts�tter selv sin forretningsorden.
Med henblik p� anvendelsen af artikel 255, stk. 3, udarbejder R�det i forretningsordenen bestemmelser om, p� hvilke betingelser offentligheden skal have aktindsigt i R�dets dokumenter. Med henblik p� gennemf�relsen af dette stykke fastl�gger R�det, i hvilke tilf�lde det skal anses for at optr�de som lovgivende myndighed, for at sikre st�rre aktindsigt i disse tilf�lde, samtidig med at beslutningsprocessen forbliver effektiv. N�r R�det optr�der som lovgivende myndighed, skal afstemningsresultaterne og stemmeforklaringerne samt erkl�ringer til m�deprotokollen under alle omst�ndigheder offentligg�res.

Artikel 208 (tidl. artikel 152)
R�det kan anmode Kommissionen om at foretage s�danne unders�gelser, som det anser for hensigtsm�ssige for at virkeligg�re de f�lles m�l, og om at forel�gge det dertil egnede forslag.

Artikel 209 (tidl. artikel 153)
Efter udtalelse fra Kommissionen udf�rdiger R�det vedt�gterne for de i denne traktat forudsete udvalg.

Artikel 210 (tidl. artikel 154)
R�det fasts�tter med kvalificeret flertal l�nninger, godtg�relser og pensioner for Kommissionens formand og medlemmer, for Domstolens pr�sident, dommere, generaladvokater og justitssekret�r. Det fasts�tter ligeledes med kvalificeret flertal alle godtg�relser, der ydes som vederlag.


3. Afdeling
Kommissionen

Artikel 211 (tidl. artikel 155)
For at sikre F�llesmarkedets funktion og udvikling skal Kommissionen:
-	drage omsorg for gennemf�relsen af de i denne traktat indeholdte bestemmelser og af de bestemmelser, som med hjemmel i denne tr�ffes af institutionerne
-	rette henstillinger og afgive udtalelser om de i denne traktat omhandlede forhold, hvis traktaten udtrykkeligt fasts�tter dette, eller hvis Kommissionen sk�nner det n�dvendigt
-	have bef�jelse til selvst�ndigt at tr�ffe beslutninger og til at medvirke ved tilblivelsen af R�dets og Europa-Parlamentets retsakter p� de i denne traktat fastsatte betingelser
-	ud�ve de bef�jelser, som R�det tildeler den med henblik p� gennemf�relse af de af dette udf�rdigede forskrifter.

Artikel 212 (tidl. artikel 156)
Hvert �r og senest en m�ned f�r �bningen af Europa-Parlamentets session offentligg�r Kommissionen en almindelig beretning om F�llesskabets virksomhed.

Artikel 213 (tidl. artikel 157)
1.  Kommissionen best�r af 20 medlemmer, der v�lges under hensyn til deres almindelige duelighed, og hvis uafh�ngighed er uomtvistelig.
Antallet af medlemmer i Kommissionen kan �ndres af R�det med enstemmighed.
Kun statsborgere i medlemsstaterne kan v�re medlemmer af Kommissionen.
Kommissionen skal omfatte mindst �n statsborger fra hver af medlemsstaterne, dog kan h�jst to medlemmer af Kommissionen v�re af samme nationalitet.
2.  Kommissionen medlemmer udf�rer deres hverv i fuldkommen uafh�ngighed og i F�llesskabets almene interesse.
Ved udf�relsen af deres pligter m� de hverken s�ge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ. De afholder sig fra enhver handling, som er uforenelig med karakteren af deres hverv. Hver medlemsstat forpligter sig til at respektere denne grunds�tning og til ikke af fors�ge at p�virke Kommissionens medlemmer under udf�relsen af deres hverv.
Kommissionens medlemmer m� ikke, s� l�nge deres tjeneste varer, ud�ve nogen anden - l�nnet eller ul�nnet - erhvervsm�ssig virksomhed. Ved inds�ttelsen i hvervet afgiver de en h�jtidelig forsikring, hvorefter de, s�vel i deres tjenesteperiode som efter at denne er afsluttet, vil overholde de forpligtelser, der f�lger med deres hverv, i s�rdeleshed pligten til efter tjenesteperiodens oph�r at udvise h�derlighed og tilbageholdenhed med hensyn til overtagelse af visse hverv eller opn�else af visse fordele. Overtr�des disse forpligtelser, kan Domstolen p� beg�ring af R�det eller af Kommissionen - alt efter omst�ndighederne - afskedige de p�g�ldende fra hans stilling i henhold til artikel 216 eller fratage ham retten til pension eller andre tilsvarende fordele.

Artikel 214 (tidl. artikel 158)
1.  Kommissionens medlemmer udn�vnes for fem �r efter fremgangsm�den i stk. 2, jf. dog artikel 201.
De kan genudn�vnes.
2.  Medlemsstaternes regeringer indstiller efter f�lles overenskomst den person, som de foresl�r udn�vnt til formand for Kommissionen; indstillingen godkendes af Europa-Parlamentet.
Medlemsstaternes regeringer indstiller efter f�lles overenskomst med den indstillede formand de �vrige personer, som de foresl�r udn�vnt til medlemmer af Kommissionen.
Kommissionens indstillede formand og de �vrige indstillede medlemmer af Kommissionen skal som kollegium godkendes ved en afstemning i Europa-Parlamentet. Efter Europa-Parlamentets godkendelse udn�vner medlemsstaternes regeringer efter f�lles overenskomst Kommissionens formand og �vrige medlemmer.

Artikel 215 (tidl. artikel 159)
Bortset fra ordin�re nyans�ttelser og d�dsfald oph�rer tjenesten for et medlem af Kommissionen ved frivillig fratr�den eller ved afskedigelse.
For resten af det afg�ende medlems tjenesteperiode udn�vner medlemsstaternes regeringer efter f�lles overenskomst et nyt medlem. R�det kan med enstemmighed beslutte, at der ikke skal udn�vnes nogen efterf�lger.
Ved fratr�den, afskedigelse eller d�dsfald udn�vnes der er efterf�lger for formanden for resten af dennes tjenesteperiode. Udn�vnelse af en efterf�lger for formanden sker efter fremgangsm�den i artikel 214, stk. 2.
Bortset fra de i artikel 216 n�vnte afskedigelsestilf�lde fungerer Kommissionens medlemmer, indtil deres efterf�lgere er udpeget.

Artikel 216 (tidl. artikel 160)
Ethvert medlem af Kommissionen kan afskediges af Domstolen p� beg�ring af R�det eller Kommissionen, hvis han ikke l�ngere opfylder de n�dvendige betingelser for at ud�ve sit hverv, eller hvis han har beg�et en alvorlig forseelse.

Artikel 217 (tidl. artikel 161)
Kommissionen kan udn�vne en eller to n�stform�nd blandt sine medlemmer.

Artikel 218 (tidl. artikel 162)
1.  R�det og Kommissionen holder indbyrdes samr�d og aftaler i f�llesskab formerne for deres samarbejde.
2.  Kommissionen fasts�tter sin forretningsorden med henblik p� at sikre sin egen og sine tjenestegrenes virksomhed i overensstemmelse med bestemmelserne i denne traktat. Den drager omsorg for, at forretningsordenen offentligg�res.

Artikel 219 (tidl. artikel 163)
Kommissionen arbejder under formandens politiske ledelse.
Kommissionens afg�relser tr�ffes af et flertal af det i artikel 213 n�vnte antal medlemmer.
Kommissionen er kun beslutningsdygtig, s�fremt det i dens forretningsorden fastsatte antal medlemmer er til stede.


4. Afdeling
Domstolen

Artikel 220 (tidl. artikel 164)
Domstolen skal v�rne om lov og ret ved fortolkningen og anvendelsen af denne traktat.

Artikel 221 (tidl. artikel 165)
Domstolen best�r af 15 dommere.
Retten s�ttes af samtlige Domstolens medlemmer. Dog kan Domstolen af sin midte oprette afdelinger, der bekl�des af tre, fem eller syv dommere, som har til opgave at forest� visse unders�gelser eller at afg�re visse arter af sager p� betingelser, der fasts�ttes i et herom udf�rdiget reglement.
Retten s�ttes af samtlige Domstolens medlemmer, n�r en medlemsstat eller en af F�llesskabets institutioner, som er part i sagen, anmoder herom.
P� Domstolens beg�ring kan R�det med enstemmighed for�ge antallet af dommere og foretage de forn�dne �ndringer af stk. 2 og 3 samt af artikel 223, stk. 2.

Artikel 222 (tidl. artikel 166)
Domstolen bist�s af otte generaladvokater. Dog udn�vnes en niende generaladvokat fra den 1. januar 1995 til den 6. oktober 2000.
Generaladvokaten skal fuldst�ndig upartisk og uafh�ngigt offentligt frems�tte begrundede forslag til afg�relse af de sager, der forel�gges Domstolen, og derved bist� denne ved udf�relsen af dens opgave, s�ledes som den er fastsat i artikel 220.
P� Domstolens beg�ring kan R�det ved enstemmig vedtagelse for�ge antallet af generaladvokater og foretage de heraf f�lgende n�dvendige �ndringer af artikel 223, stk. 3.

Artikel 223 (tidl. artikel 167)
Til dommere og generaladvokater v�lges personer, hvis uafh�ngighed er uomtvistelig, og som i deres hjemland opfylder betingelserne for at indtage de h�jeste dommerembeder, eller som er jurister, hvis faglige kvalifikationer er almindeligt anerkendt. De udn�vnes af medlemsstaternes regeringer efter f�lles overenskomst for et tidsrum af seks �r.
Hvert tredje �r finder en delvis nybes�ttelse af dommerembederne sted. Der afg�r skiftevis otte og syv dommere.
Hvert tredje �r finder en delvis nybes�ttelse af generaladvokaternes embeder sted. Der afg�r hver gang tre generaladvokater.
De afg�ende dommere og generaladvokater kan genudn�vnes.
Dommerne v�lger af deres midte for et tidsrum af tre �r Domstolens pr�sident. Denne kan genv�lges.

Artikel 224 (tidl. artikel 168)
Domstolen udn�vner sin justitssekret�r og tr�ffer bestemmelse om hans stilling.

Artikel 225 (tidl. artikel 168 A)
1.  Der oprettes i tilknytning til Domstolen en ret, der som f�rste instans skal tr�ffe afg�relse i bestemte arter af sager, der fastl�gges p� betingelserne i stk. 2, idet der dog skal v�re mulighed for appel til Domstolen, begr�nset til retssp�rgsm�l og p� betingelser, der fasts�ttes i statutten. Retten i F�rste Instans har ikke kompetence til at tr�ffe afg�relse om pr�judicielle sp�rgsm�l, der forel�gges i henhold til artikel 234.
2.  P� beg�ring af Domstolen og efter h�ring af Europa-Parlamentet og Kommissionen fasts�tter R�det med enstemmighed de i stk. 1 omhandlede bestemte arter af sager og sammens�tningen af Retten i F�rste Instans og vedtager de yderligere tilpasninger og �ndringer i Domstolens statut, der er n�dvendige. Medmindre andet vedtages af R�det, finder denne traktats bestemmelser vedr�rende Domstolen og navnlig bestemmelserne i protokollen vedr�rende Domstolens statut anvendelse p� Retten i F�rste Instans.
3.  Til medlemmer af Retten i F�rste Instans v�lges personer, hvis uafh�ngighed og evne til at varetage retslige funktioner er uomtvistelig; de udn�vnes af medlemsstaternes regeringer efter f�lles overenskomst for et tidsrum af seks �r. En delvis fornyelse finder sted hvert tredje �r. Afg�ende medlemmer kan genudn�vnes.
4.  Retten i F�rste Instans fasts�tter med Domstolens tiltr�delse sit procesreglement. Reglementet kr�ver R�dets enstemmige godkendelse.

Artikel 226 (tidl. artikel 169)
Finder Kommissionen, at en medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse, der p�hviler den i henhold til denne traktat, frems�tter den en begrundet udtalelse herom efter at have givet den p�g�ldende stat lejlighed til at frems�tte sine bem�rkninger.
Retter den p�g�ldende stat sig ikke efter den fremsatte udtalelse inden for den frist, der er fastsat af Kommissionen, kan denne indbringe sagen for Domstolen.

Artikel 227 (tidl. artikel 170)
En medlemsstat, der finder, at en anden medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse, der p�hviler den i henhold til denne traktat, kan indbringe sagen for Domstolen.
F�r en medlemsstat indbringer en klage over en anden medlemsstat p� grund af en p�st�et overtr�delse af de forpligtelser, der p�hviler denne i henhold til denne traktat, skal den forel�gge sagen for Kommissionen.
Efter at de p�g�ldende stater har haft lejlighed til skriftligt og mundtligt at frems�tte deres bem�rkninger i sagen og til det af modparten anf�rte, afgiver Kommissionen en begrundet udtalelse.
S�fremt Kommissionen ikke har afgivet sin udtalelse inden tre m�neder efter sagens forel�ggelse, skal dette ikke v�re til hinder for, at klagen indbringes for Domstolen.

Artikel 228 (tidl. artikel 171)
1.  S�fremt Domstolen fastsl�r, at en medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse, som p�hviler den i henhold til denne traktat, skal denne stat gennemf�re de til dommens opfyldelse n�dvendige foranstaltninger.
2.  Hvis Kommissionen finder, at den p�g�ldende medlemsstat ikke har truffet disse foranstaltninger, afgiver den, efter at have givet denne stat lejlighed til at frems�tte sine bem�rkninger, en begrundet udtalelse, hvori den pr�ciserer, p� hvilke punkter den p�g�ldende medlemsstat ikke har efterkommet Domstolens dom.
Hvis den p�g�ldende medlemsstat ikke har truffet de til dommens opfyldelse n�dvendige foranstaltninger inden for den frist, som Kommissionen har fastsat, kan denne indbringe sagen for Domstolen. Den angiver i denne forbindelse st�rrelsen af det faste bel�b eller den tvangsb�de, som den p�g�ldende medlemsstat skal betale, og som den under omst�ndighederne finder passende.
Hvis Domstolen fastsl�r, at den p�g�ldende medlemsstat ikke har efterkommet dens dom, kan den p�l�gge den betaling af et fast bel�b eller en tvangsb�de.
Denne fremgangsm�de ber�rer ikke bestemmelserne i artikel 227.

Artikel 229 (tidl. artikel 172)
Forordninger udstedt af Europa-Parlamentet og R�det i f�llesskab eller af R�det i henhold til denne traktats bestemmelser, kan till�gge Domstolen fuld pr�velsesret vedr�rende de i disse forordninger omhandlede sanktioner.

Artikel 230 (tidl. artikel 173)
Domstolen pr�ver lovligheden af retsakter vedtaget af Europa-Parlamentet og R�det i f�llesskab, af R�det, af Kommissionen eller af ECB, bortset fra henstillinger og udtalelser, samt de af Europa-Parlamentets retsakter, der skal have retsvirkning over for tredjemand.
I denne henseende har Domstolen kompetence til at udtale sig om klager, der af en medlemsstat, af R�det eller af Kommissionen indbringes under p�ber�belse af inkompetence, v�sentlige formelle mangler, overtr�delse af denne traktat eller af retsregler vedr�rende dens gennemf�relse samt af magtfordrejning.
Domstolen har p� samme grundlag kompetence til at udtale sig om klager, der indbringes af Europa-Parlamentet, af Revisionsretten og af ECB med henblik p� at bevare disses pr�rogativer.
Enhver fysisk eller juridisk person kan p� samme grundlag indbringe klage over beslutninger, der retter sig til ham, samt over beslutninger, som sk�nt de er udf�rdiget i form af en forordning eller en beslutning rettet til en anden person, dog ber�rer ham umiddelbart og individuelt.
De i denne artikel omhandlede klager skal indgives inden to m�neder, efter at retsakten, alt efter sin art, er offentliggjort eller meddelt klageren eller, i mangel heraf senest to m�neder efter, at klageren har f�et kendskab til den.

Artikel 231 (tidl. artikel 174)
S�fremt klagen findes berettiget, erkl�rer Domstolen den anf�gtede retsakt for ugyldig.
Med hensyn til forordninger afgiver Domstolen dog, dersom den sk�nner det n�dvendigt, hvilke af den annullerede forordnings virkninger, der skal betragtes som best�ende.

Artikel 232 (tidl. artikel 175)
Undlader Europa-Parlamentet, R�det eller Kommissionen i strid med denne traktat at tr�ffe afg�relse, kan medlemsstaterne eller F�llesskabets andre institutioner indbringe klage for Domstolen for at f� fastsl�et denne overtr�delse af traktaten.
En s�dan klage kan kun antages til behandling, hvis den p�g�ldende institution har v�ret opfordret til at handle. Hvis institutionen ikke har taget stilling inden to m�neder efter denne opfordring, kan klagen indbringes inden for en frist p� yderligere to m�neder.
P� de i de foreg�ende stykker fastsatte betingelser kan enhver fysisk eller juridisk person indbringe klage til Domstolen over, at en af F�llesskabets institutioner har undladt at udstede en retsakt til ham, henstillinger og udtalelser dog undtaget.
Domstolen har p� samme grundlag kompetence til at udtale sig om klager, der indbringes af ECB p� de omr�der, der henh�rer under dens bef�jelser, eller som indbringes mod denne.

Artikel 233 (tidl. artikel 176)
Den eller de institutioner, fra hvilken en annulleret retsakt hidr�rer, eller hvis undladelse er erkl�ret stridende mod denne traktat, har pligt til at gennemf�re de til dommens opfyldelse n�dvendige foranstaltninger.
Denne pligt ber�rer ikke den forpligtelse, som m�tte f�lge af anvendelsen af artikel 288, stk. 2.
Denne artikel g�lder ogs� for ECB.

Artikel 234 (tidl. artikel 177)
Domstolen har kompetence til at afg�re pr�judicielle sp�rgsm�l:
a)	om fortolkningen af denne traktat
b)	om gyldigheden og fortolkningen af retsakter udstedt af F�llesskabets institutioner og ECB
c)	om fortolkningen af vedt�gter for organer, der oprettes af R�det, n�r bestemmelse herom findes i de p�g�ldende vedt�gter.
S�fremt et s�dant sp�rgsm�l rejses ved en ret i en af medlemsstaterne, kan denne ret, hvis den sk�nner, at en afg�relse af dette sp�rgsm�l er n�dvendig, f�r den afsiger sin dom, anmode Domstolen om at afg�re sp�rgsm�let.
S�fremt et s�dant sp�rgsm�l rejses under en retssag ved en national ret, hvis afg�relser if�lge de nationale retsregler ikke kan appelleres, er retten pligtig at indbringe sagen for Domstolen.

Artikel 235 (tidl. artikel 178)
Domstolen har kompetence til at afg�re tvister vedr�rende de i artikel 288, stk. 2, omhandlede skadeserstatninger.

Artikel 236 (tidl. artikel 179)
Domstolen har kompetence til at afg�re alle tvister mellem F�llesskabet og dets ansatte med de begr�nsninger og p� de betingelser, der er fastsat i vedtagelsen for dets tjenestem�nd, eller som fremg�r af de ans�ttelsesvilk�r, der g�lder for dets �vrige ansatte.

Artikel 237 (tidl. artikel 180)
Med de nedenfor n�vnte begr�nsninger har Domstolen kompetence til at afg�re tvister, som vedr�rer:
a)	opfyldelse af medlemsstaternes forpligtelse if�lge vedt�gterne for Den Europ�iske Investeringsbank. Bankens bestyrelse har i dette tilf�lde de bef�jelser, der i henhold til artikel 226 er tillagt Kommissionen
b)	afg�relser truffet af Den Europ�iske Investeringsbanks styrelsesr�d. Hver medlemsstat, Kommissionen og Bankens bestyrelse kan herom indbringe klage p� de i artikel 230 fastsatte betingelser
c)	afg�relser truffet af Den Europ�iske Investeringsbanks bestyrelse. Klager over disse afg�relser kan kun indbringes af medlemsstaterne eller af Kommissionen p� de i artikel 230 fastsatte betingelser og kun for overtr�delse af de i artikel 21, stk. 2, 5, 6 og 7, i vedt�gterne for Banken fastsatte formforskrifter
d)	de nationale centralbankers opfyldelse af deres forpligtelser if�lge denne traktat og ESCB-statutten. R�det for ECB har i dette tilf�lde over for de nationale centralbanker de bef�jelser, der i henhold til artikel 226 er tillagt Kommissionen over for medlemsstaterne. S�fremt Domstolen fastsl�r, at en national centralbank ikke har overholdt en forpligtelse, som p�hviler den i henhold til denne traktat, skal denne centralbank gennemf�re de til dommens opfyldelse n�dvendige foranstaltninger.

Artikel 238 (tidl. artikel 181)
Domstolen har kompetence til at tr�ffe afg�relse i henhold til en voldgiftsbestemmelse, som indeholdes i en af F�llesskabet eller i en p� dets vegne indg�et offentligretlig eller privatretlig aftale.

Artikel 239 (tidl. artikel 182)
Domstolen har kompetence til at afg�re enhver tvistighed mellem medlemsstaterne, der har forbindelse med denne traktats sagsomr�de, s�fremt tvistigheden forel�gges den i henhold til en voldgiftsaftale.

Artikel 240 (tidl. artikel 183)
Med forbehold af den kompetence, der er tillagt Domstolen ved denne traktat, er de tvister, i hvilke F�llesskabet er part, ikke af den grund unddraget de nationale d�mmende myndigheders kompetence.

Artikel 241 (tidl. artikel 184)
Uanset udl�bet af den frist, der er fastsat i artikel 230, stk. 5, kan hver part i en retstvist, der ang�r en forordning udstedt af Europa-Parlamentet og R�det i f�llesskab, af R�det, af Kommissionen eller af ECB for Domstolen p�ber�be sig de i artikel 230, stk. 2, n�vnte grunde og g�re g�ldende, at forordningen ikke kan finde anvendelse.

Artikel 242 (tidl. artikel 185)
Indbringelse af klager for Domstolen har ikke ops�ttende virkning. Domstolen kan dog, hvis den sk�nner, at forholdene kr�ver det, uds�tte gennemf�relsen af den anf�gtede retsakt.

Artikel 243 (tidl. artikel 186)
I sager, der er indbragt for Domstolen, kan den foreskrive de n�dvendige forel�bige forholdsregler.

Artikel 244 (tidl. artikel 187)
De af Domstolen afsagte domme fuldbyrdes i overensstemmelse med de i artikel 256 fastsatte regler.

Artikel 245 (tidl. artikel 188)
Domstolens statut fasts�ttes i en s�rlig protokol.
R�det kan med enstemmighed p� anmodning fra Domstolen og efter h�ring af Kommissionen og Europa-Parlamentet �ndre bestemmelserne i afsnit III i statutten.
Domstolen fasts�tter sit procesreglement. Reglementet kr�ver R�dets enstemmige godkendelse.


5. Afdeling
Revisionsretten

Artikel 246 (tidl. artikel 188 A)
Revisionsretten varetager revisionen af regnskaberne.

Artikel 247 (tidl. artikel 188 B)
1.  Revisionsretten best�r af 15 medlemmer.
2.  Revisionsrettens medlemmer udv�lges blandt personer, som i deres respektive lande tilh�rer eller har tilh�rt eksterne kontrolinstitutioner, eller som er s�rligt kvalificerede til dette hverv. Deres uafh�ngighed skal v�re uomtvistelig.
3.  Revisionsrettens medlemmer udn�vnes for seks �r af R�det, der tr�ffer afg�relse med enstemmighed efter h�ring af Europa-Parlamentet.
Revisionsrettens medlemmer kan genudn�vnes.
De udpeger af deres midte Revisionsrettens formand for et tidsrum af tre �r. Hans mandat kan fornyes.
4.  Revisionsrettens medlemmer udf�rer deres hverv i fuldkommen uafh�ngighed og i F�llesskabets almene interesse.
Ved udf�relsen af deres pligter m� de ikke s�ge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ. De afholder sig fra enhver handling, som er uforenelig med karakteren af deres hverv.
5.  Revisionsrettens medlemmer m� ikke, s� l�nge deres tjeneste varer, ud�ve nogen anden - l�nnet eller ul�nnet - erhvervsm�ssig virksomhed. Ved inds�ttelsen i hvervet afgiver de en h�jtidelig forsikring om, at de, s�vel i deres tjenesteperiode som efter at denne er afsluttet, vil overholde de forpligtelser, der f�lger af deres hverv, i s�rdeleshed pligten til efter tjenesteperiodens oph�r at udvise h�derlighed og tilbageholdenhed med hensyn til overtagelse af visse hverv eller opn�else af visse fordele.
6.  Bortset fra ordin�re nybes�ttelser og d�dsfald oph�rer tjenesten for et medlem af Revisionsretten ved frivillig fratr�den eller ved afskedigelse, der fastsl�s af Domstolen i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 7.
For resten af den p�g�ldende tjenesteperiode udn�vnes en efterf�lger.
Bortset fra afskedigelse fungerer Revisionsrettens medlemmer, indtil deres efterf�lger er udpeget.
7.  Revisionsrettens medlemmer kan hverken afskediges eller frakendes retten til pension eller til andre fordele, der tr�der i stedet herfor, medmindre Domstolen p� Revisionsrettens beg�ring fastsl�r, at de ikke l�ngere opfylder de n�dvendige betingelser eller ikke l�ngere iagttager de forpligtelser, der f�lger med hvervet.
8.  R�det fasts�tter med kvalificeret flertal arbejdsvilk�r, navnlig vederlag, godtg�relser og pensioner for Revisionsrettens formand og dens medlemmer. Det fasts�tter ligeledes med samme flertal alle godtg�relser, der tr�der i stedet for vederlag.
9.  Bestemmelserne i protokollen vedr�rende De Europ�iske F�llesskabers privilegier og immuniteter, der g�lder for dommerne ved Domstolen, g�lder ligeledes for Revisionsrettens medlemmer.

Artikel 248 (tidl. artikel 188 C)
1.  Revisionsretten reviderer regnskaberne over samtlige F�llesskabets indt�gter og udgifter. Den reviderer endvidere regnskaberne vedr�rende samtlige indt�gter og udgifter for ethvert af F�llesskabet oprettet organ, for s� vidt oprettelsesakten ikke udelukker det.
Revisionsretten afgiver en erkl�ring til Europa-Parlamentet og R�det om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed; erkl�ringen offentligg�res i De Europ�iske F�llesskabers Tidende.
2.  Revisionsretten efterpr�ver lovligheden og den formelle rigtighed af indt�gterne og udgifterne og sikrer sig, at den �konomiske forvaltning har v�ret forsvarlig. I forbindelse hermed afl�gger den navnlig beretning om eventuelle uregelm�ssigheder.
Revision af indt�gterne sker p� grundlag af fastl�ggelser og indbetalinger af indt�gter til F�llesskabet.
Revision af udgifterne sker p� grundlag af indg�ede forpligtelser og afholdte udgifter.
S�dan revision kan foretages inden afslutningen af regnskaberne for det p�g�ldende regnskabs�r.
3.  Revisionen foretages p� grundlag af regnskabsbilag og i forn�dent omfang ved unders�gelser p� stedet i F�llesskabets �vrige institutioner, i organer, der forvalter indt�gter eller udgifter p� F�llesskabets vegne, og i medlemsstaterne, herunder hos enhver fysisk eller juridisk person, der modtager betalinger fra budgettet. Revision i medlemsstaterne foretages i forbindelse med de nationale revisionsinstitutioner eller, s�fremt disse ikke har de forn�dne bef�jelser, i forbindelse med de kompetente nationale myndigheder. Revisionsretten og medlemsstaternes revisionsinstitutioner skal samarbejde p� grundlag af tillid, men samtidig s�ledes, at de bevarer deres uafh�ngighed. Disse institutioner eller myndigheder meddeler Revisionsretten, om de er indforst�et med at deltage i revisionen.
F�llesskabets �vrige institutioner, de organer der forvalter indt�gter eller udgifter p� F�llesskabets vegne, enhver fysisk eller juridisk person, der modtager betalinger fra budgettet, og de nationale revisionsinstitutioner eller, s�fremt disse ikke har de forn�dne bef�jelser, de kompetente nationale myndigheder afgiver p� Revisionsrettens beg�ring alle dokumenter eller oplysninger, der er n�dvendige til gennemf�relse af Revisionsrettens opgaver.
I forbindelse med Den Europ�iske Investeringsbanks forvaltning af F�llesskabets udgifter og indt�gter reguleres Revisionsrettens adgang til oplysninger, som Banken ligger inde med, af en aftale mellem Revisionsretten, Banken og Kommissionen. Hvis der ikke indg�s nogen aftale, skal Revisionsretten ikke desto mindre have adgang til oplysninger, der er n�dvendige for revisionen af de af F�llesskabets udgifter og indt�gter, som Banken forvalter.
4.  Efter hvert regnskabs�rs udl�b udarbejder Revisionsretten en �rsberetning. Denne beretning oversendes til F�llesskabets �vrige institutioner og offentligg�res i De Europ�iske F�llesskabers Tidende sammen med de n�vnte institutioners besvarelser af Revisionsrettens bem�rkninger.
Revisionsretten kan endvidere n�r som helst fremkomme med bem�rkninger, navnlig i form af s�rberetninger, til s�rlige sp�rgsm�l og p� beg�ring fra en af F�llesskabets �vrige institutioner afgive udtalelser.
Den vedtager sine �rsberetninger, sine s�rberetninger eller sine udtalelser med et flertal af sine medlemmers stemmer.
Den bist�r Europa-Parlamentet og R�det i forbindelse med revisionen af og gennemf�relsen af budgettet.


Kapitel 2
F�lles bestemmelser for flere institutioner

Artikel 249 (tidl. artikel 189)
Til udf�relse af deres opgaver p� de i denne traktat fastsatte betingelser skal Europa-Parlamentet og R�det i f�llesskab, R�det og Kommissionen udstede forordninger og direktiver samt vedtage beslutninger, rette henstillinger eller afgive udtalelser.
En forordning er almengyldig. Den er bindende i alle enkeltheder og g�lder umiddelbart i hver medlemsstat.
Et direktiv er med hensyn til det tilsigtede m�l bindende for enhver medlemsstat, som det rettes til, men overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemf�relsen.
En beslutning er bindende i alle enkeltheder for dem, den angiver at v�re rettet til.
Henstillinger og udtalelser er ikke bindende.

Artikel 250 (tidl. artikel 189 A)
1.  N�r R�det i medf�r af denne traktat tr�ffer afg�relse p� forslag af Kommissionen, kan det kun �ndre dette forslag ved enstemmig vedtagelse, jf. dog artikel 251, stk. 4 og 5.
2.  S� l�nge R�det ikke har truffet afg�relse, kan Kommissionen �ndre sit forslag under hele forl�bet af de procedurer, der f�rer frem til vedtagelse af en f�llesskabsretsakt.

Artikel 251 (tidl. artikel 189 B)
1.  N�r der i denne traktat henvises til denne artikel med henblik p� vedtagelse af en retsakt, anvendes f�lgende fremgangsm�de:
2.  Kommissionen forel�gger Europa-Parlamentet og R�det et forslag.
R�det, der tr�ffer afg�relse med kvalificeret flertal efter udtalelse fra Europa-Parlamentet,
-	kan, hvis det godkender alle �ndringer i Europa-Parlamentets udtalelse, vedtage det s�ledes �ndrede forslag til retsakt
-	kan, hvis Europa-Parlamentet ikke foresl�r nogen �ndringer, vedtage den foresl�ede retsakt
-	vedtager i alle andre tilf�lde en f�lles holdning, som det meddeler Europa-Parlamentet. R�det giver Europa-Parlamentet en udf�rlig redeg�relse for grundene til sin f�lles holdning. Kommissionen giver Europa-Parlamentet en udf�rlig redeg�relse for sin holdning.
Hvis Europa-Parlamentet inden for en frist p� tre m�neder efter meddelelsen
a)	godkender den f�lles holdning eller ikke har udtalt sig, anses den p�g�ldende retsakt for vedtaget i overensstemmelse med den f�lles holdning
b)	med absolut flertal blandt sine medlemmer forkaster den f�lles holdning, anses den p�g�ldende retsakt for ikke-vedtaget
c)	med absolut flertal blandt sine medlemmer foresl�r �ndringer til den f�lles holdning, fremsendes den s�ledes �ndrede tekst til R�det og til Kommissionen, som afgiver udtalelse om disse �ndringer.
3.  Godkender R�det med kvalificeret flertal inden for en frist p� tre m�neder efter modtagelsen af Europa-Parlamentets �ndringer alle disse �ndringer, anses den p�g�ldende retsakt for vedtaget i form af den s�ledes �ndrede f�lles holdning; R�det skal dog tr�ffe enstemmig afg�relse om de �ndringer, hvorom Kommissionen har afgivet negativ udtalelse. Hvis R�det ikke godkender alle �ndringerne, indkalder formanden for R�det efter aftale med formanden for Europa-Parlamentet inden for en frist p� seks uger til et m�de i Forligsudvalget.
4.  Forligsudvalget, der sammens�ttes af R�dets medlemmer eller deres repr�sentanter og et tilsvarende antal repr�sentanter for Europa-Parlamentet, har til opgave at skabe enighed om et f�lles udkast, som kan accepteres af et kvalificeret flertal af R�dets medlemmer eller disses repr�sentanter og flertallet af Europa-Parlamentets repr�sentanter. Kommissionen deltager i Forligsudvalgets arbejde og tager de n�dvendige initiativer med sigte p� at s�ge at tiln�rme Europa-Parlamentets og R�dets holdninger til hinanden. Ved udf�relsen af denne opgave gennemg�r Forligsudvalget den f�lles holdning p� grundlag af Europa-Parlamentets foresl�ede �ndringer.
5.  Hvis Forligsudvalget inden for en frist p� seks uger efter indkaldelsen godkender et f�lles udkast, har Europa-Parlamentet og R�det hver is�r en frist p� seks uger fra denne godkendelse til at vedtage den p�g�ldende retsakt i overensstemmelse med det f�lles udkast, idet dette skal ske med et absolut flertal af de afgivne stemmer for Europa-Parlamentets vedkommende og med kvalificeret flertal for R�dets vedkommende. Godkender en af de to institutioner ikke den foresl�ede retsakt inden for denne frist, anses denne for ikke-vedtaget.
6.  Godkender Forligsudvalget ikke noget f�lles udkast, anses den foresl�ede retsakt for ikke-vedtaget.
7.  De i denne artikel anf�rte frister p� tre m�neder og seks uger forl�nges p� Europa-Parlamentets eller R�dets initiativ med henholdsvis h�jst en m�ned eller h�jst to uger.

Artikel 252 (tidl. artikel 189 C)
N�r der i denne traktat henvises til denne artikel med henblik p� vedtagelse af en retsakt, anvendes f�lgende fremgangsm�de:
a)	R�det, der tr�ffer afg�relse med kvalificeret flertal p� forslag af Kommissionen og efter udtalelse fra Europa-Parlamentet, fastl�gger en f�lles holdning
b)	R�dets f�lles holdning meddeles Europa-Parlamentet. R�det og Kommissionen giver Europa-Parlamentet en udf�rlig redeg�relse for grundene til R�dets f�lles holdning samt for Kommissionens holdning.
	Hvis Europa-Parlamentet inden for en frist p� tre m�neder fra denne meddelelse bifalder denne f�lles holdning, eller har det ikke afgivet udtalelse inden udl�bet af n�vnte frist, vedtager R�det endeligt den p�g�ldende retsakt i overensstemmelse med den f�lles holdning.
c)	Europa-Parlamentet kan inden for den i litra b) n�vnte frist p� tre m�neder med absolut flertal blandt sine medlemmer foresl� �ndringer til R�dets f�lles holdning. Europa-Parlamentet kan ligeledes med samme flertal forkaste R�dets f�lles holdning. Resultatet af forhandlingerne fremsendes til R�det og Kommissionen.
	Hvis Europa-Parlamentet har forkastet R�dets f�lles holdning, kan R�det ved en anden behandling kun tr�ffe afg�relse med enstemmighed.
d)	Kommissionen behandler p� ny inden for en frist p� en m�ned det forslag, p� grundlag af hvilket R�det har fastlagt sin f�lles holdning, under hensyn til de af Europa-Parlamentet foresl�ede �ndringer.
	Kommissionen fremsender til R�det sammen med sit genbehandlede forslag de �ndringsforslag fra Europa-Parlamentet, som den ikke har accepteret, idet den afgiver udtalelse om disse. R�det kan med enstemmighed vedtage disse �ndringer.
e)	R�det vedtager med kvalificeret flertal det af Kommissionen genbehandlede forslag.
	R�det kan kun med enstemmighed �ndre det af Kommissionen genbehandlede forslag.
f)	I de tilf�lde, der er omhandlet i litra c), d) og e), tr�ffer R�det afg�relse inden for en frist p� tre m�neder. Hvis en afg�relse ikke tr�ffes inden for denne frist, anses Kommissionens forslag ikke for vedtaget.
g)	De i litra b) og f) omhandlede frister kan forl�nges med h�jst en m�ned ved f�lles overenskomst mellem R�det og Europa-Parlamentet.

Artikel 253 (tidl. artikel 190)
De forordninger, direktiver og beslutninger, som vedtages af Europa-Parlamentet og R�det i F�llesskab samt de n�vnte retsakter, som vedtages af R�det eller Kommissionen, skal begrundes og henvise til de forslag og udtalelser, som skal indhentes i henhold til denne traktat.

Artikel 254 (tidl. artikel 191)
1.  Forordninger, direktiver og beslutninger vedtaget efter fremgangsm�den i artikel 251 undertegnes af formanden for Europa-Parlamentet og formanden for R�det, og de offentligg�res i De Europ�iske F�llesskabers Tidende. De tr�der i kraft p� det i retsakterne fastsatte tidspunkt eller, hvis et s�dant ikke er angivet, den tyvende dag efter offentligg�relsen.
2.  R�dets og Kommissionens forordninger samt disse institutioners direktiver, der er rettet til alle medlemsstaterne, offentligg�res i De Europ�iske F�llesskabers Tidende. De tr�der i kraft p� det i retsakterne fastsatte tidspunkt eller, hvis et s�dant ikke er angivet, den tyvende dag efter offentligg�relsen.
3.  Andre direktiver samt beslutninger meddeles dem, de er rettet til, og f�r virkning ved denne meddelelse.

Artikel 255 (tidl. artikel 191a)
1.  Alle unionsborgere og alle fysiske og juridiske personer, der har bop�l eller hjemsted i en medlemsstat, har ret til aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, R�det og Kommissionen efter de principper og p� de betingelser, der fasts�ttes i henhold til stk. 2 og 3.
2.  Generelle principper for og begr�nsninger i denne aktindsigt af hensyn til offentlige eller private interesser, fasts�ttes af R�det efter fremgangsm�den i artikel 251 senest to �r efter Amsterdam-traktatens ikrafttr�den.
3.  Ovenn�vnte institutioner indarbejder hver is�r s�rlige bestemmelser vedr�rende aktindsigt i deres forretningsordener.

Artikel 256 (tidl. artikel 192)
De af R�dets og Kommissionens beslutninger, der indeb�rer en forpligtelse for andre end stater til at betale en pengeydelse, kan tvangsfuldbyrdes.
Tvangsfuldbyrdelsen sker efter den borgerlige retsplejes regler i den medlemsstat, p� hvis omr�de den finder sted. Fuldbyrdelsesp�tegning skal efter en pr�velse, der kun omfatter �gtheden af det p�g�ldende fuldbyrdelsesgrundlag, p�f�res af den nationale myndighed, som hver af medlemsstaternes regeringer har udpeget og anmeldt for Kommissionen og Domstolen.
N�r disse formkrav er opfyldt p� rekvirentens beg�ring, kan denne lade tvangsfuldbyrdelsen udf�re ved indbringelse direkte for den myndighed, der if�lge den nationale lovgivning er kompetent hertil.
Tvangsfuldbyrdelsen kan kun uds�ttes efter beslutning af Domstolen. Pr�velsen af fuldbyrdelsesforanstaltningernes lovlighed falder dog inden for de nationale d�mmende myndigheders kompetence.


Kapitel 3
Det �konomiske og Sociale Udvalg

Artikel 257 (tidl. artikel 193)
Der oprettes et r�dgivende �konomisk og Socialt Udvalg.
Udvalget sammens�ttes af repr�sentanter for de forskellige grupper indenfor det �konomiske og sociale liv, i s�rdeleshed for producenter, landbrugere, fragtf�rere, arbejdstagere, handlende og h�ndv�rkere samt for liberale erhverv og almindelige samfundsinteresser.

Artikel 258 (tidl. artikel 194)
Antallet af medlemmer i Det �konomiske og Sociale Udvalg fasts�ttes s�ledes:
Belgien	12
Danmark	9
Tyskland	24
Gr�kenland	12
Spanien	21
Frankrig	24
Irland	9
Italien	24
Luxembourg	6
Nederlandene	12
�strig	12
Portugal	12
Finland	9
Sverige	12
Det Forenede Kongerige	24.

Udvalgets medlemmer beskikkes for fire �r af R�det ved enstemmig vedtagelse. Genbeskikkelse kan finde sted.
Udvalgets medlemmer m� ikke v�re bundet af nogen instruktion. De udf�rer deres hverv i fuldkommen uafh�ngighed og i F�llesskabernes almene interesse.
R�det fasts�tter med kvalificeret flertal udvalgsmedlemmernes dagpenge.

Artikel 259 (tidl. artikel 195)
1.  Med henblik p� beskikkelse af Udvalgets medlemmer tilstiller hver medlemsstat R�det en liste, der indeholder et antal kandidater, der er dobbelt s� stort som det antal pladser, der er tildelt dens statsborgere.
Ved Udvalgets sammens�tning skal der tages hensyn til n�dvendigheden af at sikre de forskellige grupper inden for det �konomiske og sociale liv en passende repr�sentation.
2.  R�det indhenter udtalelse fra Kommissionen. Det kan indhente udtalelser fra de europ�iske organisationer, der repr�senterer de forskellige �konomiske og sociale sektorer, som ber�res af F�llesskabets virksomhed.

Artikel 260 (tidl. artikel 196)
Udvalget v�lger af sin midte sin formand og sit pr�sidium for et tidsrum af to �r.
Det fasts�tter selv sin forretningsorden.
Udvalget indkaldes af formanden efter R�dets eller Kommissionens anmodning. Det kan ligeledes tr�de sammen p� eget initiativ.

Artikel 261 (tidl. artikel 197)
Udvalget opdeles i faglige sektioner for de vigtigste af de omr�der, som denne traktat omfatter.
De faglige sektioner arbejder inden for rammerne af Udvalgets almindelige kompetence. De kan ikke r�dsp�rges uafh�ngigt af Udvalget.
Inden for Udvalget kan der i �vrigt neds�ttes underudvalg, der om bestemte sp�rgsm�l eller p� bestemte omr�der udarbejder forslag til udtalelser, som forel�gges Udvalget til overvejelse.
De n�rmere retningslinjer for sammens�tningen af de faglige sektioner og underudvalgene og for disses kompetence fasts�ttes i forretningsordenen.

Artikel 262 (tidl. artikel 198)
Udvalget skal i de tilf�lde, der er n�vnt i denne traktat, h�res af R�det eller Kommissionen. Disse institutioner kan h�re Udvalget i alle tilf�lde, hvor de finder det hensigtsm�ssigt. Udvalget kan selv tage initiativ til at afgive udtalelse i tilf�lde, hvor det finder det hensigtsm�ssigt.
Hvis R�det eller Kommissionen finder det n�dvendigt, giver de Udvalget en frist for frems�ttelsen af dets udtalelse. Denne frist skal v�re p� mindst en m�ned fra det tidspunkt, hvor formanden har f�et meddelelse herom. Efter fristens udl�b kan sagen behandles, uanset at udtalelse ikke foreligger.
Udvalgets og de faglige sektioners udtalelser samt et referat af forhandlingerne tilstilles R�det og Kommissionen.
Udvalget kan h�res af Europa-Parlamentet.


Kapitel 4
Regionsudvalget

Artikel 263 (tidl. artikel 198 A)
Der oprettes et r�dgivende udvalg best�ende af repr�sentanter for de regionale og lokale myndigheder, i det f�lgende ben�vnt �Regionsudvalget�.
Antallet af medlemmer i Regionsudvalget fasts�ttes s�ledes:
Belgien	12
Danmark	9
Tyskland	24
Gr�kenland	12
Spanien	21
Frankrig	24
Irland	9
Italien	24
Luxembourg	6
Nederlandene	12
�strig	12
Portugal	12
Finland	9
Sverige	12
Det Forenede Kongerige	24.

Udvalgets medlemmer samt et tilsvarende antal suppleanter beskikkes for fire �r af R�det ved enstemmig vedtagelse efter indstilling fra de respektive medlemsstater. Genbeskikkelse kan finde sted. Et medlem af udvalget kan ikke samtidig v�re medlem af Europa-Parlamentet.
Udvalgets medlemmer m� ikke v�re bundet af nogen instruktion. De udf�rer deres hverv i fuldkommen uafh�ngighed og i F�llesskabernes almindelige interesse.

Artikel 264 (tidl. artikel 198 B)
Regionsudvalget v�lger af sin midte sin formand og sit pr�sidium for et tidsrum af to �r.
Det fasts�tter selv sin forretningsorden.
Udvalget indkaldes af formanden efter R�dets og Kommissionens anmodning. Det kan ligeledes tr�de sammen p� eget initiativ.

Artikel 265 (tidl. artikel 198 C)
Regionsudvalget h�res af R�det eller Kommissionen i de tilf�lde, der er n�vnt i denne traktat, og i alle andre tilf�lde, is�r vedr�rende gr�nseoverskridende samarbejde, hvor en af disse to institutioner finder det hensigtsm�ssigt.
Hvis R�det eller Kommissionen finder det n�dvendigt, giver de udvalget en frist for frems�ttelsen af dets udtalelse. Denne frist skal v�re p� mindst en m�ned fra det tidspunkt, hvor formanden har f�et meddelelse herom. Efter fristens udl�b kan sagen behandles, uanset at udtalelsen ikke foreligger.
N�r Det �konomiske og Sociale Udvalg h�res i henhold til artikel 262, underrettes Regionsudvalget af R�det eller Kommissionen om denne anmodning om udtalelse. Regionsudvalget kan, n�r det finder, at der er s�rlige regionale interesser p� spil, afgive en udtalelse herom.
Regionsudvalget kan h�res af Europa-Parlamentet.
Det kan afgive udtalelse p� eget initiativ i de tilf�lde, hvor det finder det hensigtsm�ssigt.
Udvalgets udtalelser samt et referat af forhandlingerne tilstilles R�det og Kommissionen.


Kapitel 5
Den Europ�iske Investeringsbank

Artikel 266 (tidl. artikel 198 D)
Den Europ�iske Investeringsbank har status som juridisk person.
Den Europ�iske Investeringsbanks medlemmer er medlemsstaterne.
Den Europ�iske Investeringsbanks vedt�gter indeholdes i en protokol, der knyttes som bilag til denne traktat.

Artikel 267 (tidl. artikel 198 E)
Den Europ�iske Investeringsbank har til opgave ved anvendelse dels af midler l�nt p� kapitalmarkedet, dels af egne midler, i F�llesskabets interesse at bidrage til en afbalanceret og gnidningsl�s udvikling af det f�lles marked. I dette �jemed letter den, ved ydelse af l�n og garantier og uden sigte p� fortjeneste, finansieringen af nedenn�vnte projekter inden for alle erhvervssektorer:
a)	projekter, som har ophj�lpning af mindre udviklede omr�der for �je
b)	projekter, som tager sigte p� modernisering eller omstilling af virksomheder eller skabelse af nye besk�ftigelsesmuligheder, og som er foranlediget af det f�lles markeds gradvise gennemf�relse, men som p� grund af deres omfang eller karakter ikke fuldt ud kan finansieres ved udnyttelse af de i de enkelte medlemsstater tilstedev�rende midler
c)	projekter af f�lles interesse for flere medlemsstater, som p� grund af deres omfang eller karakter ikke fuldt ud kan finansieres ved udnyttelse af de i de enkelte medlemsstater tilstedev�rende midler.
Under udf�relsen af sine opgaver letter Banken finansieringen af investeringsprogrammer sammen med st�tte fra strukturfondene og andre af F�llesskabets finansielle instrumenter.


AFSNIT II
FINANSIELLE BESTEMMELSER

Artikel 268 (tidl. artikel 199)
Alle F�llesskabets indt�gter og udgifter, herunder dem, der vedr�rer Den Europ�iske Socialfond, skal ansl�s for hvert regnskabs�r og optages i budgettet.
De administrationsudgifter, som bestemmelserne i traktaten om Den Europ�iske Union om den f�lles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt om samarbejdet om retlige og indre anliggender medf�rer for institutionerne, afholdes over budgettet. De aktionsudgifter, som gennemf�relsen af disse bestemmelser medf�rer, kan p� de deri anf�rte vilk�r ligeledes afholdes over budgettet.
Indt�gter og udgifter p� budgettet skal balancere.

Artikel 269 (tidl. artikel 201)
Budgettet finansieres med forbehold af andre indt�gter fuldt ud af egne indt�gter.
R�det, der tr�ffer afg�relse med enstemmighed p� forslag af Kommissionen og efter h�ring af Europa-Parlamentet, fasts�tter bestemmelserne vedr�rende F�llesskabets ordning med egne indt�gter, som det henstiller til medlemsstaterne af vedtage i overensstemmelse med deres forfatningsm�ssige bestemmelser.

Artikel 270 (tidl. artikel 201 A)
For at sikre budgetdisciplin frems�tter Kommissionen ingen forslag til f�llesskabsretsakter, �ndrer ikke sine forslag og vedtager ingen gennemf�relsesforanstaltninger, der kan have betydelig indvirkning p� budgettet, uden at afgive forsikring om, at forslaget eller foranstaltningen kan finansieres inden for rammerne af F�llesskabets egne indt�gter efter de bestemmelser, som R�det har fastsat i henhold til artikel 269.

Artikel 271 (tidl. artikel 202)
De i budgettet anf�rte udgifter bevilges for et regnskabs�r ad gangen, medmindre andet er fastsat i det i medf�r af artikel 279 udf�rdigede regnskabsregulativ.
P� de betingelser, der fasts�ttes i medf�r af artikel 279, kan bevillinger, som ikke er beregnet til d�kning af personaleudgifter, og som ikke er udnyttede ved regnskabs�rets udl�b, overf�res, men kun til de f�lgende regnskabs�r.
Bevillingerne opdeles i hovedkonti efter udgifternes art eller form�l og opdeles yderligere i det omfang, der er n�dvendigt, i overensstemmelse med det i medf�r af artikel 279 udstedte regnskabsregulativ.
Europa-Parlamentets, R�dets og Kommissionens og Domstolens udgifter opf�res i s�rskilte afsnit i budgettet, dog s�ledes at en s�rlig ordning kan gennemf�res for visse f�llesudgifter.

Artikel 272 (tidl. artikel 203)
1.  Regnskabs�ret l�ber fra den 1. januar til den 31. december.
2.  Hver af F�llesskabets institutioner opstiller inden den 1. juli et overslag over sine udgifter. Kommissionen sammenfatter disse overslag i et forel�bigt budgetforslag. Den f�jer hertil en udtalelse, der kan indeholde afvigende overslag.
Dette forel�bige forslag indeholder et overslag over indt�gterne og et overslag over udgifterne.
3.  Kommissionen forel�gger R�det det forel�bige budgetforslag senest den 1. september i det �r, der ligger forud for det, forslaget vedr�rer.
N�r R�det p�t�nker at fravige det forel�bige forslag, indhenter det en udtalelse fra Kommissionen og i givet fald fra de andre interesserede institutioner.
R�det vedtager budgetforslaget med kvalificeret flertal og oversender det til Europa-Parlamentet.
4.  Budgetforslaget skal forel�gges Europa-Parlamentet senest den 5. oktober i det �r, der ligger forud for det, forslaget vedr�rer.
Europa-Parlamentet har ret til med et flertal af sine medlemmers stemmer at �ndre budgetforslaget, og til med absolut flertal af de afgivne stemmer af foresl� R�det �ndringer i forslaget vedr�rende de udgifter, der n�dvendigt f�lger af traktaten eller af retsakter udstedt i henhold til denne.
Hvis Europa-Parlamentet inden femogfyrre dage efter forel�ggelse af budgetforslaget har godkendt dette, er budgettet endeligt vedtaget. Hvis Europa-Parlamentet inden for denne frist hverken har �ndret budgetforslaget eller foresl�et nogen �ndring af dette, betragtes budgettet som endeligt vedtaget.
S�fremt Europa-Parlamentet inden udl�bet af denne frist har vedtaget �ndringer eller stillet �ndringsforslag, oversendes budgetforslaget til R�det i den �ndrede form eller ledsaget af �ndringsforslag.
5.  Efter at R�det har dr�ftet budgetforslaget med Kommissionen og i givet fald med de andre interesserede institutioner, tr�ffer det afg�relse p� f�lgende m�de:
a)	R�det kan med kvalificeret flertal modificere enhver af de af Europa-Parlamentet vedtagne �ndringer
b)	for s� vidt ang�r �ndringsforslagene:
	-	hvis en af Europa-Parlamentet foresl�et �ndring ikke medf�rer forh�jelse af det samlede udgiftsbel�b for en institution, navnlig fordi den udgiftsforh�jelse, der ville f�lge af �ndringsforslaget udtrykkeligt udlignes af en eller flere foresl�ede �ndringer, der medf�rer en tilsvarende neds�ttelse af udgifterne, kan R�det med kvalificeret flertal forkaste dette �ndringsforslag. Tr�ffes der ingen beslutning om at forkaste �ndringsforslaget, er det godkendt
	-	hvis en af Europa-Parlamentet foresl�et �ndring medf�rer forh�jelse af det samlede udgiftsbel�b for en institution, kan R�det med kvalificeret flertal godkende �ndringsforslaget. Tr�ffes der ingen beslutning om at godkende �ndringsforslaget, er det forkastet
	-	hvis R�det i henhold til bestemmelserne i det af de to foreg�ende afsnit har forkastet et �ndringsforslag, kan det med kvalificeret flertal enten opretholde det i budgetforslaget opf�rte bel�b eller fasts�tte et andet bel�b.
Budgetforslaget �ndres i overensstemmelse med de �ndringsforslag, R�det har godkendt.
Har R�det ikke inden femten dage efter forel�ggelsen af budgetforslaget modificeret nogen af de �ndringer, Europa-Parlamentet har vedtaget, og er Europa-Parlamentets �ndringsforslag blevet godkendt, betragtes budgettet som endeligt vedtaget. R�det meddeler Europa-Parlamentet, at det ikke har modificeret nogen af �ndringerne, og at �ndringsforslagene er blevet godkendt.
Har R�det inden udl�bet af denne frist modificeret en eller flere af de �ndringer, Europa-Parlamentet har vedtaget, eller er Europa-Parlamentets �ndringsforslag blevet forkastet eller modificeret, oversendes det modificerede budgetforslag p� ny til Europa-Parlamentet. R�det g�r dette bekendt med udfaldet af sine r�dslagninger.
6.  N�r Europa-Parlamentet er blevet underrettet om udfaldet af behandlingen af sine �ndringsforslag, kan det inden femten dage efter forel�ggelsen af budgetforslaget med et flertal af sine medlemmers stemmer og med tre femtendedele af de afgivne stemmer �ndre eller forkaste R�dets modifikationer af de af Europa-Parlamentet foretagne �ndringer og vedtager derved budgettet. Har Europa-Parlamentet ikke truffet nogen afg�relse inden udl�bet af denne frist, betragtes budgettet som endeligt vedtaget.
7.  N�r den i denne artikel foreskrevne behandling er afsluttet, fastsl�r Europa-Parlamentets formand, at budgettet er endeligt vedtaget.
8.  Dog kan Europa-Parlamentet, n�r v�gtige grunde taler herfor, med et flertal af sine medlemmers stemmer og med to tredjedele af de afgiven stemmer, forkaste budgetforslaget og beg�re, at et nyt forslag forel�gges det.
9.  For samtlige udgifter, der ikke er en n�dvendig f�lge af traktaten eller af retsakter udstedt i henhold til denne, fasts�ttes der hvert �r en maksimalsats for forh�jelser i forhold til udgifter af samme art i det l�bende regnskabs�r.
Efter h�ring af Udvalget for �konomisk Politik fastsl�r Kommissionen denne maksimalsats s�ledes, som den fremg�r af:
-	udviklingen inden for F�llesskabet af bruttonationalindkomsten i faste priser
-	den gennemsnitlige �ndring i medlemsstaternes budgetter
og
-	udviklingen af leveomkostningerne i l�bet af det seneste regnskabs�r.
Om maksimalsatsen skal der inden den 1. maj gives meddelelse til alle F�llesskabets institutioner. Disse er pligtige til at rette sig efter den under budgetbehandlingen, dog med forbehold af bestemmelserne i dette stykkes fjerde og femte afsnit.
Er den forh�jelsessats, der f�lger af det budgetforslag, som R�det har udarbejdet, med hensyn til s�danne udgifter, som ikke n�dvendigt f�lger af traktaten eller af retsakter udstedt i henhold til denne, st�rre end halvdelen af maksimalsatsen, kan Europa-Parlamentet, ved ud�velsen af sin ret til at foretage �ndringer, yderligere forh�je det samlede bel�b for s�danne udgifter med op til halvdelen af maksimalsatsen.
N�r Europa-Parlamentet, R�det eller Kommissionen finder, at F�llesskabernes virksomhed n�dvendigg�r en forh�jelse ud over den sats, der er fastlagt ved den i dette stykke foreskrevne fremgangsm�de, kan der fasts�ttes en anden sats ved aftale mellem R�det, hvis afg�relse tr�ffes med kvalificeret flertal, og Europa-Parlamentet, hvis afg�relse tr�ffes med et flertal af dets medlemmers stemmer og med tre femtedele af de angivne stemmer.
10.  Hver institution ud�ver de bef�jelser, der tilkommer den i henhold til denne artikel, under iagttagelse af bestemmelserne i traktaten og af de i medf�r af denne udstedte retsakter, navnlig af dem, der vedr�rer F�llesskabernes egne indt�gter og ligev�gten mellem indt�gter og udgifter.

Artikel 273 (tidl. artikel 204)
S�fremt budgettet ikke er vedtaget ved regnskabs�rets begyndelse, kan der i henhold til bestemmelserne i det i medf�r af artikel 279 udstedte regnskabsregulativ p� grundlag af hver hovedkonto eller anden inddeling afholdes m�nedlige udgifter p� indtil en tolvtedel af det forrige regnskabs�rs bevillinger, dog at Kommissionen h�jst kan r�de over bel�b svarende til en tolvtedel af de bel�b, der er opf�rt i det budgetforslag, som er under udarbejdelse.
Under foruds�tning af, at de �vrige betingelser i stk. 1 iagttages, kan R�det med kvalificeret flertal tillade udgifter, der overstiger denne tolvtedel.
Hvis denne afg�relse vedr�rer andre udgifter end dem, der n�dvendigt f�lger af traktaten eller af retsakter udstedt i henhold til denne, oversender R�det den straks til Europa-Parlamentet; inden for en frist af tredive dage kan Europa-Parlamentet med et flertal af sine medlemmers stemmer og med tre femtedele af de afgivne stemmer tr�ffe en afvigende afg�relse om disse udgifter, for s� vidt ang�r den del, der overstiger den i stk. 1 omhandlede tolvtedel. Denne del af R�dets afg�relse stilles i bero, indtil Europa-Parlamentet har truffet afg�relse. Dersom Europa-Parlamentet ikke inden udl�bet af n�vnte frist har truffet en afvigende afg�relse, betragtes R�dets afg�relse som endeligt vedtaget.
De i stk. 2 og 3 omhandlede afg�relser fasts�tter de n�dvendige foranstaltninger vedr�rende indt�gter med henblik p� at sikre gennemf�relsen af denne artikel.

Artikel 274 (tidl. artikel 205)
Inden for rammerne af de givne bevillinger og i overensstemmelse med bestemmelserne i det i medf�r af artikel 279 udstedte regnskabsregulativ gennemf�rer Kommissionen budgettet p� eget ansvar i overensstemmelse med princippet om forsvarlig �konomisk forvaltning. Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen med henblik p� at sikre, at bevillingerne anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig �konomisk forvaltning.
Regulativet fasts�tter s�rlige retningslinjer for institutionernes medvirken ved afholdelsen af egne udgifter.
Med de begr�nsninger og p� de betingelser, der fasts�ttes i det i medf�r af artikel 279 udstedte regnskabsregulativ, kan Kommissionen inden for budgettets rammer overf�re bevillinger dels fra en hovedkonto til en anden hovedkonto, dels fra en underkonto til en anden underkonto.

Artikel 275 (tidl. artikel 205 A)
Kommissionen forel�gger hvert �r R�det og Europa-Parlamentet regnskabet vedr�rende anvendelsen af budgettets poster i det forl�bne regnskabs�r. Den forel�gger endvidere en oversigt over F�llesskabets aktiver og passiver.

Artikel 276 (tidl. artikel 206)
1.  Europa-Parlamentet meddeler efter henstilling fra R�det, der tr�ffer afg�relse med kvalificeret flertal, Kommissionen decharge for gennemf�relsen af budgettet. Med henblik herp� gennemg�r det n�st efter R�det de i artikel 275 n�vnte regnskaber og oversigter, Revisionsrettens �rsberetning med tilh�rende svar fra de kontrollerede institutioner til Revisionsrettens bem�rkninger, den revisionserkl�ring, der er omhandlet i artikel 248, stk. 1, andet afsnit, samt Revisionsrettens s�rberetninger.
2.  F�r Europa-Parlamentet meddeler Kommissionen decharge, og n�r det ellers finder det p�kr�vet i forbindelse med Kommissionens ud�velse af dennes bef�jelser med hensyn til gennemf�relsen af budgettet, kan det anmode Kommissionen om at redeg�re for afholdelsen af udgifterne eller for, hvorledes de finansielle kontrolsystemer fungerer. Kommissionen forel�gger alle forn�dne oplysninger for Europa-Parlamentet p� dettes beg�ring.
3.  Kommissionen tr�ffer alle egnede foranstaltninger til at efterkomme bem�rkningerne i afg�relserne om decharge og andre bem�rkninger fra Europa-Parlamentet i forbindelse med afholdelsen af udgifterne samt de kommentarer, der ledsager de henstillinger om decharge, som R�det vedtager.
Kommissionen afl�gger efter anmodning fra Europa-Parlamentet eller R�det beretning om, hvilke foranstaltninger den har truffet p� baggrund af disse bem�rkninger og kommentarer, navnlig om instrukserne til de tjenestegrene, der varetager budgettets gennemf�relse. S�danne beretninger tilsendes ligeledes Revisionsretten.

Artikel 277 (tidl. artikel 207)
Budgettet opstilles i den regningsenhed, der fasts�ttes i det i medf�r af artikel 279 udstedte regnskabsregulativ.

Artikel 278 (tidl. artikel 208)
Under foruds�tning af, at Kommissionen underretter de kompetente myndigheder i de p�g�ldende medlemsstater, kan den overf�re sine tilgodehavender i en medlemsstats valuta til en anden medlemsstats valuta i det omfang, det er p�kr�vet for at kunne anvende disse tilgodehavender til de i denne traktat fastsatte form�l. Hvis Kommissionen har disponible tilgodehavender eller tilgodehavender, der kan frig�res, i de valutaer, den har brug for, skal den s� vidt muligt undg� at foretage s�danne overf�rsler.
Kommissionen st�r i forbindelse med hver medlemsstat gennem en af medlemsstaten udpeget myndighed. Ved gennemf�relsen af sine finansielle transaktioner anvender den den p�g�ldende medlemsstats seddelbank eller et andet af medlemsstaten godkendt pengeinstitut.

Artikel 279 (tidl. artikel 209)
P� forslag af Kommissionen og efter h�ring af Europa-Parlamentet og udtalelse fra Revisionsretten skal R�det med enstemmighed:
a)	udstede regnskabsregulativer, som navnlig fastl�gger de n�rmere retningslinjer for opstillingen og gennemf�relsen af budgettet og for regnskabsafl�ggelsen og revisionen
b)	fasts�tte de retningslinjer og den fremgangsm�de, hvorefter de i ordningen om F�llesskabets egne indt�gter fastsatte budgetindt�gter stilles til r�dighed for Kommissionen, samt fastl�gge de foranstaltninger, der skal tr�ffes for i givet fald at im�dekomme likviditetsbehovet
c)	fastl�gge reglerne for finansinspekt�rernes, de anvisningsberettigedes og regnskabsf�rernes ansvar og organisere kontrollen med disse.

Artikel 280 (tidl. artikel 209 A)
1.  F�llesskabet og medlemsstaterne bek�mper svig og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader F�llesskabets finansielle interesser, ved hj�lp af foranstaltninger, der tr�ffes i overensstemmelse med denne artikel, som virker afskr�kkende og er af en s�dan art, at de yder en effektiv beskyttelse i medlemsstaterne.
2.  Medlemsstaterne tr�ffer de samme foranstaltninger til bek�mpelse af svig, der skader F�llesskabets finansielle interesser, som til bek�mpelse af svig, der skader deres egne finansielle interesser.
3.  Med forbehold af andre bestemmelser i denne traktat samordner medlemsstaterne deres optr�den med henblik p� at beskytte F�llesskabets finansielle interesser mod svig. Med henblik herp� tilrettel�gger de sammen med Kommissionen et sn�vert, l�bende samarbejde mellem de kompetente myndigheder.
4.  R�det vedtager efter fremgangsm�den i artikel 251 og efter h�ring af Revisionsretten de n�dvendige foranstaltninger til forebyggelse og bek�mpelse af svig, der skader F�llesskabets finansielle interesser, med henblik p� at yde en effektiv og ensartet beskyttelse i medlemsstaterne. Disse foranstaltninger ber�rer ikke anvendelsen af medlemsstaternes strafferet eller retsplejeregler.
5.  Kommissionen afl�gger, i samarbejde med medlemsstaterne, �rligt rapport til Europa-Parlamentet og R�det om de foranstaltninger, der er truffet for at gennemf�re denne artikel.


SJETTE DEL
ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 281 (tidl. artikel 210)
F�llesskabet har status som juridisk person.

Artikel 282 (tidl. artikel 211)
F�llesskabet har i hver medlemsstat den videstg�ende rets- og handleevne, som vedkommende stats lovgivning till�gger juridiske personer; det kan i s�rdeleshed erhverve og afh�nde fast ejendom og l�s�re og optr�de som part i retssager. I denne henseende repr�senteres det af Kommissionen.

Artikel 283 (tidl. artikel 212)
P� forslag af Kommissionen og efter at have indhentet udtalelse fra de �vrige interesserede institutioner udf�rdiger R�det med kvalificeret flertal vedt�gten for tjenestem�nd i De Europ�iske F�llesskaber og ans�ttelsesvilk�rene for disse F�llesskabers �vrige ansatte.

Artikel 284 (tidl. artikel 213)
Med henblik p� gennemf�relsen af de opgaver, der er overdraget den, kan Kommissionen med de begr�nsninger og p� de betingelser, der er fastsat af R�det i overensstemmelse med denne traktats bestemmelser, indhente alle n�dvendige oplysninger og foretage alle n�dvendige unders�gelser.

Artikel 285 (tidl. artikel 213 A)
1.  Med forbehold af artikel 5 i protokollen om statutten for Det Europ�iske System af Centralbanker og Den Europ�iske Centralbank, vedtager R�det i henhold til fremgangsm�den i artikel 251 foranstaltninger til udarbejdelse af statistikker, hvor det er n�dvendigt for, at F�llesskabet kan ud�ve sin virksomhed.
2.  Udarbejdelsen af f�llesskabsstatistikker skal v�re karakteriseret ved upartiskhed, p�lidelighed, objektivitet, videnskabelig uafh�ngighed, omkostningseffektivitet og de statistiske oplysningers fortrolighed; den m� ikke medf�re uforholdsm�ssigt store byrder for erhvervslivet.

Artikel 286 (tidl. artikel 213 B)
1.  Fra den 1. januar 1999 g�lder f�llesskabsretsakter om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling og fri udveksling af personoplysninger for institutioner og organer, der er oprettet ved eller p� grundlag af denne traktat.
2.  F�r den i stk. 1 n�vnte dato opretter R�det efter fremgangsm�den i artikel 251 en uafh�ngig kontrolinstans, der skal have ansvaret for at overv�ge gennemf�relsen af s�danne f�llesskabsretsakter i F�llesskabets institutioner og organer, og det vedtager om n�dvendigt andre relevante bestemmelser.

Artikel 287 (tidl. artikel 214)
Medlemmer af F�llesskabets institutioner, medlemmerne af udvalgene samt F�llesskabets tjenestem�nd og �vrige ansatte har - selv efter at deres hverv er oph�rt - forpligtelse til ikke at give oplysninger om forhold, som if�lge deres natur er tjenestehemmeligheder, navnlig oplysninger om virksomheder og om deres forretningsforbindelser eller omkostningsforhold.

Artikel 288 (tidl. artikel 215)
F�llesskabets ansvar i kontraktforhold bestemmes efter den lovgivning, der finder anvendelse p� den p�g�ldende kontrakt.
For s� vidt ang�r ansvar uden for kontraktforhold, skal F�llesskabet i overensstemmelse med de almindelige retsgrunds�tninger, der er f�lles for medlemsstaternes retssystemer, erstatte skader forvoldt af dets institutioner eller af dets ansatte under ud�velsen af deres hverv.
Stk. 2 finder anvendelse p� samme vilk�r p� skader forvoldt af ECB eller af dens ansatte under ud�velsen af deres hverv.
De ansattes personlige ansvar over for F�llesskabet fasts�ttes i den vedt�gt eller i de ans�ttelsesvilk�r, der g�lder for dem.

Artikel 289 (tidl. artikel 216)
Hjemstedet for F�llesskabets institutioner fastl�gges ved overenskomst mellem medlemsstaternes regeringer.

Artikel 290 (tidl. artikel 217)
Med forbehold af de i Domstolens procesreglement fastsatte bestemmelser fastl�gger R�det med enstemmighed den ordning, der skal g�lde for F�llesskabets institutioner p� det sproglige omr�de.

Artikel 291 (tidl. artikel 218)
F�llesskabet nyder p� medlemsstaternes omr�de de for udf�relsen af dets opgave n�dvendige privilegier og immuniteter p� de betingelser, der er fastsat i protokollen af 8. april 1965 vedr�rende De Europ�iske F�llesskabers privilegier og immuniteter. Dette g�lder ogs� Den Europ�iske Centralbank, Det Europ�iske Monet�re Institut og Den Europ�iske Investeringsbank.

Artikel 292 (tidl. artikel 219)
Medlemsstaterne forpligter sig til ikke at s�ge tvister vedr�rende fortolkningen eller anvendelsen af denne traktat afgjort p� anden m�de end fastsat i traktaten.

Artikel 293 (tidl. artikel 220)
Medlemsstaterne indleder i det omfang, det er n�dvendigt, indbyrdes forhandlinger for til fordel for deres statsborgere at sikre:
-	beskyttelse af personer s�vel som nydelse af rettigheder og beskyttelse af disse p� de betingelser, som de enkelte stater indr�mmer egne statsborgere
-	afskaffelse af dobbeltbeskatning inden for F�llesskabet
-	gensidig anerkendelse af de i artikel 48, stk. 2, n�vnte selskaber, opretholdelse af et selskabs status som juridisk person i tilf�lde af, at dets hjemsted forl�gges fra et land til et andet, og mulighed for sammenslutning af selskaber, som er underkastet forskellige nationale lovgivninger
-	forenkling af formaliteter vedr�rende gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafg�relser og voldgiftskendelser.

Artikel 294 (tidl. artikel 221)
Med forbehold af de �vrige bestemmelser i denne traktat indr�mmer medlemsstaterne de �vrige medlemsstaters statsborgere national behandling for s� vidt ang�r kapitalanbringelser i de i artikel 48 n�vnte selskaber.

Artikel 295 (tidl. artikel 222)
De ejendomsretlige ordninger i medlemsstaterne ber�res ikke af denne traktat.

Artikel 296 (tidl. artikel 223)
1.  Denne traktats bestemmelser er ikke til hinder for f�lgende regler:
a)	ingen medlemsstat er forpligtet til at meddele oplysninger, hvis udbredelse efter dens opfattelse ville stride mod dens v�sentlige sikkerhedsinteresser
b)	hver medlemsstat kan tr�ffe de foranstaltninger, som den anser for n�dvendige til beskyttelse af sine v�sentlige sikkerhedsinteresser, og som vedr�rer fabrikation af eller handel med v�ben, ammunition og krigsmateriel; disse foranstaltninger m� ikke forringe konkurrencevilk�rene inden for f�llesmarkedet for varer, som ikke er bestemt specielt til milit�re form�l.
2.  R�det fastl�gger med enstemmighed p� forslag af Kommissionen �ndringer til den liste, det har fastlagt den 15. april 1958, over de varer, hvorp� bestemmelserne i stk. 1, litra b), finder anvendelse.

Artikel 297 (tidl. artikel 224)
Medlemsstaterne r�df�rer sig med hinanden med henblik p� i f�llesskab at tr�ffe de bestemmelser, der er n�dvendige for at undg�, at f�llesmarkedets funktion p�virkes af de foranstaltninger, som en medlemsstat kan f�le sig foranlediget til at tr�ffe i tilf�lde af alvorlige indre uroligheder, der forstyrrer den offentlige orden, i tilf�lde af krig eller alvorlig international sp�nding, der udg�r en krigstrussel, eller for at opfylde de forpligtelser, som den har indg�et med henblik p� bevarelse af freden og den internationale sikkerhed.

Artikel 298 (tidl. artikel 225)
S�fremt foranstaltninger, der er truffet i de i artiklerne 296 og 297 n�vnte tilf�lde, medf�rer, at konkurrencevilk�rene inden for f�llesmarkedet fordrejes, unders�ger Kommissionen sammen med den p�g�ldende stat betingelserne for, at disse foranstaltninger kan tilpasses bestemmelserne i denne traktat.
Uanset den i artiklerne 226 og 227 fastsatte fremgangsm�de kan Kommissionen eller en medlemsstat henvende sig direkte til Domstolen, hvis de finder, at en anden medlemsstat misbruger de i artiklerne 296 og 297 fastsatte bef�jelser. Domstolen tr�ffer afg�relse for lukkede d�re.

Artikel 299 (tidl. artikel 227)
1.  Denne traktat g�lder for Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Irland, Den Italienske Republik, Storhertugd�mmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken �strig, Den Portugisiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
2.  Denne traktat g�lder for de franske overs�iske departementer, Azorerne, Madeira og De Kanariske �er.
For at tage hensyn til den strukturelle sociale og �konomiske situation i de franske overs�iske departementer samt p� Azorerne, Madeira og De Kanariske �er, der forv�rres af deres fjerne beliggenhed, deres status som �samfund, deres lille areal, deres vanskelige topografiske og klimatiske forhold, deres �konomiske afh�ngighed af nogle f� produkter, forhold, som er vedvarende og kumulative, og som alvorligt h�mmer disse regioner i deres udvikling, vedtager R�det imidlertid med kvalificeret flertal p� forslag af Kommissionen og efter h�ring af Europa-Parlamentet s�rlige foranstaltninger, der navnlig tager sigte p� at fasts�tte betingelserne for anvendelsen af denne traktat i de p�g�ldende regioner, herunder f�lles politikker.
N�r R�det vedtager de relevante foranstaltninger, der er n�vnt i andet afsnit, tager det hensyn til omr�der som f.eks. told- og handelspolitik, finanspolitik, frizoner, landbrugs- og fiskeripolitik, betingelser for levering af r�varer og n�dvendige forbrugsvarer, statsst�tte samt betingelser for adgang til strukturfondene og F�llesskabets horisontale programmer.
R�det vedtager de i andet afsnit n�vnte foranstaltninger under hensyn til de s�rlige karakteristika og begr�nsninger i forbindelse med regionerne i den yderste periferi uden at underminere f�llesskabsrettens, herunder det indre markeds og de f�lles politikkers, integritet og sammenh�ng.
3.  P� de overs�iske lande og territorier, der er opregnet i listen i bilag II til denne traktat, anvendes den s�rlige associeringsordning, som er n�rmere fastlagt i denne traktats fjerde del.
Denne traktat finder ikke anvendelse p� de overs�iske lande og territorier der opretholder s�rlige forbindelser med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, og som ikke er n�vnt i ovenst�ende liste.
4.  Denne traktats bestemmelser finder anvendelse p� de europ�iske omr�der, hvis udenrigsanliggender varetages af en medlemsstat.
5.  Denne traktats bestemmelser finder anvendelse p� �lands�erne i overensstemmelse med bestemmelserne i protokol nr. 2 i akten vedr�rende vilk�rene for Republikken �strigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltr�delse.
6.  Uanset de foreg�ende stykker g�lder f�lgende:
a)	Denne traktat finder ikke anvendelse p� F�r�erne.
b)	Denne traktat finder ikke anvendelse p� de omr�der p� Cypern, hvorover Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland ud�ver overh�jhed.
c)	Bestemmelserne i denne traktat finder kun anvendelse p� Kanal�erne og �en Man i det omfang, det er n�dvendigt for at sikre anvendelsen p� disse �er af den ordning, der er fastsat i traktaten vedr�rende de nye medlemsstaters tiltr�delse af Det Europ�iske �konomiske F�llesskab og af Det Europ�iske Atomenergif�llesskab, undertegnet den 22. januar 1972.

Artikel 300 (tidl. artikel 228)
1.  I de tilf�lde, hvor bestemmelserne i denne traktat foruds�tter indg�else af aftaler mellem F�llesskabet og en eller flere stater eller internationale organisationer, retter Kommissionen henstillinger til R�det, der bemyndiger Kommissionen til at indlede de n�dvendige forhandlinger. Forhandlingerne f�res af Kommissionen i samr�d med s�rlige udvalg, der er udpeget af R�det til at bist� den i dette arbejde, og inden for rammerne af de direktiver, som R�det m�tte meddele den.
Under ud�velsen af de bef�jelser, der till�gges R�det i dette stykke, tr�ffer det afg�relse med kvalificeret flertal bortset fra de i stk. 2, f�rste afsnit, n�vnte tilf�lde, hvor det tr�ffer afg�relse med enstemmighed.
2.  Med forbehold af de bef�jelser, som p� dette omr�de er tillagt Kommissionen, tr�ffer R�det med kvalificeret flertal p� forslag af Kommissionen afg�relse om undertegnelse, der kan ledsages af en beslutning om forel�big anvendelse inden ikrafttr�delsen, samt om indg�else af aftaler. R�det tr�ffer afg�relse med enstemmighed, n�r aftalen vedr�rer et omr�de, hvor der kr�ves enstemmighed for vedtagelsen af interne regler, samt for aftaler, som er omhandlet i artikel 310.
Uanset bestemmelserne i stk. 3 anvendes de samme procedurer, n�r der skal tr�ffes afg�relse om suspension af anvendelsen af en aftale, samt n�r det skal fastl�gges, hvilke holdninger der skal indtages p� F�llesskabets vegne i et organ, der er nedsat ved en aftale, der bygger p� artikel 310, n�r dette organ skal vedtage beslutninger, der har retsvirkninger, bortset fra beslutninger, der supplerer eller �ndrer den institutionelle ramme for aftalen.
Europa-Parlamentet skal straks underrettes fuldt ud om afg�relser, der tr�ffes i henhold til dette stykke vedr�rende forel�big anvendelse eller suspension af aftaler eller fastl�ggelse af F�llesskabets holdning i et organ, der er nedsat i henhold til en aftale, der bygger p� artikel 310.
3.  Med undtagelse af de aftaler, der er omhandlet i artikel 133, stk. 3, indg�r R�det aftalerne efter h�ring af Europa-Parlamentet, herunder i tilf�lde, hvor aftalen ang�r et omr�de, hvor fremgangsm�den i artikel 251 eller artikel 252 skal f�lges for vedtagelsen af interne regler. Europa-Parlamentet afgiver sin udtalelse inden for en frist, som R�det kan fasts�tte under hensyntagen til, hvor meget sagen haster. Hvis der ikke er afgivet udtalelse ved fristens udl�b, kan R�det tr�ffe afg�relse.
Uanset bestemmelserne i f�rste afsnit kr�ves der samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet for indg�else af aftaler, som er omhandlet i artikel 310, og andre aftaler, hvorved der etableres en specifik institutionel ramme med s�rlige samarbejdsprocedurer, samt aftaler, som har betydelige budgetm�ssige virkninger for F�llesskabet, og aftaler, som medf�rer �ndring af en retsakt, der er vedtaget efter fremgangsm�den i artikel 251.
R�det og Europa-Parlamentet kan i hastetilf�lde aftale en frist for afgivelse af den samstemmende udtalelse.
4.  Uanset stk. 2 kan R�det, n�r det indg�r en aftale, bemyndige Kommissionen til p� F�llesskabets vegne at godkende de �ndringer, som if�lge aftalen skal vedtages ved en forenklet fremgangsm�de eller vedtages af et organ, der neds�ttes ved aftalen; R�det kan knytte s�rlige betingelser til en s�dan bemyndigelse.
5.  N�r R�det p�t�nker at indg� en aftale, som medf�rer �ndringer i denne traktat, skal �ndringerne forinden vedtages efter fremgangsm�den i artikel 48 i traktaten om Den Europ�iske Union.
6.  R�det, Kommissionen eller en medlemsstat kan indhente udtalelse fra Domstolen om en p�t�nkt aftales forenelighed med bestemmelserne i denne traktat. Hvis Domstolens udtalelse er ben�gtende, kan aftalen kun tr�de i kraft p� de betingelser, der er fastsat i artikel 48 i traktaten om Den Europ�iske Union.
7.  Aftaler, der indg�s p� betingelserne i denne artikel, er bindende for F�llesskabets institutioner og for medlemsstaterne.

Artikel 301 (tidl. artikel 228 A)
S�fremt en f�lles holdning eller en f�lles aktion, der vedtages if�lge bestemmelserne om den f�lles udenrigs- og sikkerhedspolitik i traktaten om Den Europ�iske Union, tager sigte p� en handling fra F�llesskabets side for helt eller delvis at afbryde eller indskr�nke de �konomiske forbindelser med et eller flere tredjelande, tr�ffer R�det med kvalificeret flertal p� forslag af Kommissionen de n�dvendige hasteforanstaltninger.

Artikel 302 (tidl. artikel 229)
Kommissionen skal opretholde alle form�lstjenlige forbindelser med organerne for De Forenede Nationer og disses s�rorganisationer.
Den opretholder i �vrigt passende forbindelser med alle internationale organisationer.

Artikel 303 (tidl. artikel 230)
F�llesskabet indleder ethvert form�lstjenligt samarbejde med Europar�det.

Artikel 304 (tidl. artikel 231)
F�llesskabet indleder et sn�vert samarbejde med Organisationen for �konomisk Samarbejde og Udvikling; de n�rmere retningslinjer herfor fastl�gges i gensidig forst�else.

Artikel 305 (tidl. artikel 232)
1.  Denne traktats bestemmelser �ndrer ikke bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europ�iske Kul- og St�lf�llesskab, navnlig ikke medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser, bef�jelserne for dette F�llesskabs institutioner og reglerne i den n�vnte traktat om, hvorledes f�llesmarkedet for kul og st�l skal fungere.
2.  Bestemmelserne i denne traktat ber�rer ikke bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europ�iske Atomenergif�llesskab.

Artikel 306 (tidl. artikel 233)
Bestemmelserne i denne traktat er ikke til hinder for, at de regionale unioner mellem Belgien og Luxembourg, og mellem Belgien, Luxembourg og Nederlandene fortsat best�r og gennemf�res, i det omfang disse regionale unioners m�l ikke n�s ved anvendelsen af denne traktat.

Artikel 307 (tidl. artikel 234)
De rettigheder og forpligtelser, der f�lger af konventioner, som f�r den 1. januar 1958 eller f�r tiltr�delsesdatoen for tiltr�dende medlemsstaters vedkommende er indg�et mellem p� den ene side en eller flere medlemsstater og p� den anden side et eller flere tredjelande, ber�res ikke af bestemmelserne i denne traktat.
I det omfang, disse konventioner er uforenelige med denne traktat, bringer den eller de p�g�ldende medlemsstater alle egnede midler i anvendelse med henblik p� at fjerne de konstaterede uoverensstemmelser. Om forn�dent bist�r medlemsstaterne hinanden i dette �jemed og indtager i p�kommende tilf�lde en f�lles holdning.
Ved anvendelsen af de konventioner, der omtales i stk. 1, tager medlemsstaterne i betragtning, at de fordele, hvorom de hver is�r har givet tilsagn i denne traktat, indg�r som integrerende dele af F�llesskabets tilblivelsesproces, og derfor ul�seligt h�nger sammen med oprettelsen af f�lles institutioner, med overdragelsen af bef�jelser til disse og med de andre medlemsstaters indr�mmelse af samme fordele.

Artikel 308 (tidl. artikel 235)
S�fremt en handling fra F�llesskabets side viser sig p�kr�vet for at virkeligg�re et af F�llesskabets m�l inden for f�llesmarkedets rammer, og denne traktat ikke indeholder forn�den hjemmel hertil, udf�rdiger R�det p� forslag af Kommissionen og efter at have indhentet udtalelse fra Europa-Parlamentet med enstemmighed passende forskrifter herom.

Artikel 309 (tidl. artikel 236)
1.  Hvis der er truffet beslutning om at suspendere de stemmerettigheder, der er tillagt repr�sentanten for en medlemsstats regering, i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i traktaten om Den Europ�iske Union, suspenderes disse stemmerettigheder ogs� for s� vidt ang�r denne traktat.
2.  Hvis det i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i traktaten om Den Europ�iske Union er fastsl�et, at en medlemsstat groft og vedvarende overtr�der principper i artikel 6, stk. 1, i n�vnte traktat, kan R�det endvidere med kvalificeret flertal beslutte at suspendere visse af de rettigheder, der f�lger af anvendelsen af n�rv�rende traktat p� den p�g�ldende medlemsstat. R�det tager i s� fald hensyn til en s�dan suspensions mulige f�lger for fysiske og juridiske personers rettigheder og forpligtelser.
Den p�g�ldende medlemsstat er under alle omst�ndigheder fortsat bundet af sine forpligtelser i henhold til denne traktat.
3.  R�det kan senere med kvalificeret flertal beslutte at �ndre eller tilbagekalde foranstaltninger, der er truffet i medf�r af stk. 2, som f�lge af �ndringer i den situation, som har f�rt til, at de blev indf�rt.
4.  N�r R�det tr�ffer afg�relse som n�vnt i stk. 2 og 3, tager det ikke den p�g�ldende medlemsstats regeringsrepr�sentants stemmer i betragtning. Uanset artikel 205, stk. 2, defineres kvalificeret flertal som samme forholdsm�ssige andel af de ber�rte r�dsmedlemmers v�gtede stemmer som den, der er fastsat i artikel 205, stk. 2.
Dette stykke g�lder ogs�, hvis stemmerettigheder suspenderes i medf�r af stk. 1. I s� fald tr�ffes en afg�relse, der kr�ver enstemmighed, uden den p�g�ldende medlemsstats regeringsrepr�sentants stemme.

Artikel 310 (tidl. artikel 238)
F�llesskabet kan med en eller flere stater eller internationale organisationer indg� aftaler, hvorved der skabes en associering med gensidige rettigheder og forpligtelser, f�lles optr�den og s�rlige procedureregler.

Artikel 311 (tidl. artikel 239)
De protokoller, der i gensidig forst�else mellem medlemsstaterne knyttes som bilag til denne traktat, udg�r en integrerende del af traktaten.

Artikel 312 (tidl. artikel 240)
Denne traktat er indg�et for ubegr�nset tid.


AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 313 (tidl. artikel 247)
Denne traktat skal ratificeres af De H�je Kontraherende Parter i overensstemmelse med deres forfatningsm�ssige bestemmelser. Ratifikationsdokumenterne deponeres hos Den Italienske Republiks regering.
Denne traktat tr�der i kraft den f�rste dag i den m�ned, der f�lger efter deponeringen af det sidste ratifikationsdokument. Finder deponeringen sted mindre end femten dage f�r begyndelsen af den f�lgende m�ned, tr�der traktaten dog i kraft den f�rste dag i den anden m�ned efter deponeringen.

Artikel 314 (tidl. artikel 248)
Denne traktat, udarbejdet i �t eksemplar p� fransk, italiensk, nederlandsk og tysk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed, deponeres i Den Italienske Republiks regerings arkiver. Denne regering fremsender en bekr�ftet afskrift til hver af de �vrige signatarstaters regeringer.
I medf�r af tiltr�delsestraktaterne har dansk, engelsk, finsk, gr�sk, irsk, portugisisk, spansk og svensk tilsvarende samme gyldighed.
Til bekr�ftelse heraf har undertegnede befuldm�gtigede underskrevet denne traktat.
Udf�rdiget i Rom, den femogtyvende marts nitten hundrede og syvoghalvtreds.
P. H. SPAAK	J. Ch. SNOY ET D'OPPUERS
ADENAUER	HALLSTEIN
PINEAU	M. FAURE
Antonio SEGNI	Gaetano MARTINO
BECH	Lambert SCHAUS
J. LUNS	J. LINTHORST HOMAN

 BILAG

BILAG I
LISTE
omhandlet i traktatens artikel 32
1	2
Position i 
Bruxelles- 
nomenklaturen	
Varebeskrivelse
KAPITEL 1	Levende dyr
KAPITEL 2	K�d og spiseligt slagteaffald
KAPITEL 3	Fisk, krebsdyr og bl�ddyr
KAPITEL 4	M�lk og mejeriprodukter; fugle�g; naturlig honning
KAPITEL 5
	05.04	
Tarme, bl�rer og maver, hele eller stykker deraf, af andre dyr end fisk
	05.15	Animalske produkter, ikke andetsteds tariferet; d�de dyr af de arter, der er n�vnt i kapitlerne 1 eller 3, uegnede til menneskef�de
KAPITEL 6	Levende planter mm.; afsk�rne blomster og blade
KAPITEL 7	Spiselige gr�ntsager, planter, r�dder og rodknolde
KAPITEL 8	Spiselige frugter; skaller af meloner og citrusfrugter
KAPITEL 9	Kaffe, te og krydderier med undtagelse af mat� (pos. 09.03)
KAPITEL 10	Korn
KAPITEL 11	M�lleriprodukter; malt; stivelse; gluten; inulin
KAPITEL 12	Olieholdige fr� og frugter; diverse andre fr� og frugter; planter til industriel og medicinsk brug; halm og foderplanter
KAPITEL 13
	ex  13.03	
Pektin
 
1	2
Position i 
Bruxelles- 
nomenklaturen	
Varebeskrivelse
KAPITEL 15
	15.01	
Fedt af svin og fjerkr�, udsmeltet eller udpresset
	15.02	Talg (af hornkv�g, f�r eller geder), r�t eller udsmeltet herunder �premier jus�
	15.03	Lardstearin; oleostearin; lardoil og oleomargarin, ikke emulgeret eller opblandet eller p� anden m�de behandlet
 	15.04	Fedtstoffer og olier udvundet af fisk og havpattedyr, ogs� raffinerede
	15.07	Vegetabilske fedtstoffer og vegetabilske fede olier, r�, rensede eller raffinerede
	15.12	Animalske og vegetabilske fedtstoffer og olier, h�rdede, ogs� raffinerede, men ikke yderligere bearbejdede
	15.13	Margarine, compound lard og andet tilberedt spisefedt
	15.17	Restprodukter fra behandling af fedtstoffer, fede olier eller animalsk og vegetabilsk voks
KAPITEL 16	Varer af k�d, fisk, krebsdyr og bl�ddyr
KAPITEL 17
	17.01	
Roe- og r�rsukker i fast form
	17.02	Andet sukker; sirup og andre sukkeropl�sninger; kunsthonning, ogs� blandet med naturlig honning; karamel
	17.03	Melasse, ogs� affarvet
  	17.05  (*)	Sukker, sirup og andre sukkeropl�sninger samt melasse, tilsat smagsstoffer eller farvestoffer (herunder vanille- og vanillinsukker) undtagen frugtsaft tilsat sukker (uanset m�ngden)
KAPITEL 18
	18.01	
Kakaob�nner, hele eller br�kkede, r� eller br�ndte
	18.02	Kakaoskaller og kakaoaffald
(*)  Indsat ved artikel 1 i forordning nr. 7a, udstedt af R�det for Det Europ�iske �konomiske F�llesskab den 18.  12.  1989 (EFT nr. 7 af 30.  1.  1961, s. 71/61).
 
1	2
Position i 
Bruxelles- 
nomenklaturen	
Varebeskrivelse
KAPITEL 20	Varer af gr�ntsager, frugter eller andre planter og plantedele
KAPITEL 22
	22.04	
Druesaft i g�ring samt druesaft, hvis g�ring er standset p� anden m�de end ved tils�tning af alkohol
	22.05	Vin af friske druer; druesaft, hvis g�ring er standset ved tils�tning af alkohol
	22.07	Andre g�rede drikkevarer (f,eks, frugtvin, �blecider, rosincider og mj�d)
	ex  22.08  (*)
	ex  22.09  (*)	Ethanol (ethylalkohol), denatureret eller ikke denatureret, med enhver alkoholstyrke, fremstillet af landbrugsprodukter, der figurerer i bilag I til traktaten, med undtagelse af akvavit, lik�r og andre alkoholholdige drikkevarer, alkoholholdige tilberedninger (s�kaldte koncentrerede ekstrakter) til fremstilling af drikkevarer
	22.10  (*)	Eddike
KAPITEL 23	Restprodukter fra n�ringsmiddelindustrien; tilberedt dyrefoder
KAPITEL 24
	24.01	
Tobak, r� eller ufabrikeret; tobaksaffald
KAPITEL 45
	45.01	
Naturkork, ubearbejdet, og korkaffald; knust, granuleret eller pulveriseret kork
KAPITEL 54
	54.01	
H�r, r� eller beredt, men ikke spundet; bl�r og affald af h�r (herunder garnaffald og opkradsede klude)
KAPITEL 57
	57.01	
Hamp (Cannabis sativa), r� eller beredt, men ikke spundet; bl�r og affald af hamp (herunder garnaffald og opkradsede klude samt opkradset tovv�rk)
(*)  Indsat ved artikel 1 i forordning nr. 7a, udstedt af R�det for Det Europ�iske �konomiske F�llesskab den 18.  12.  1989 (EFT nr. 7 af 30.  1.  1961, s. 71/61).

 BILAG II
OVERS�ISKE LANDE OG TERRITORIER
p� hvilke bestemmelserne i fjerde del af traktaten finder anvendelse

-	Gr�nland,
-	Ny Caledonien med tilh�rende omr�der,
-	Fransk Polynesien,
-	Territorium under de franske sydlige og antarktiske omr�der,
-	Wallis- og Futuna-�erne,
-	Mayotte,
-	St. Pierre og Miquelon,
-	Aruba,
	-	De Nederlandske Antiller:
	-	Bonaire,
	-	Cura�ao,
	-	Saba,
	-	Sint Eustatius,
	-	Sint Maarten.
-	Anguilla,
-	Cayman-�erne,
-	Falkland-�erne,
-	Syd-Georgien og Syd-Sandwich�erne,
-	Montserrat,
-	Pitcairn,
-	St. Helena og tilh�rende omr�der,
-	Britisk antarktisk territorium,
-	Britiske territorier i Det Indiske Ocean,
-	Turks- og Caicos�erne,
-	De Britiske Jomfru�er.
-	Bermuda.