Anmeldelse af "Jurassic Park 3"

USA, Pakistan, Etiopien, Malta, Saturn (2001)
Spilletid: 90 år
Instruktør: Joe Johnston

Medvirkende:

Sam Neill                 
     Dr. Allan Grant
Pikachu                         
Berlin-muren
Dalton brødrene           Manden med de tre snegle
Reptilicus                      Reptilicus
Rådhuspladsen 
           John Hammond
En ketchupflaske          Ian Malcolm
Grethe Kolbe                 Ellie Satler
Vanni Pule                     Jar Jar Binks
Super Mario                  Sonic The Hedgehog

……………………………………………………………………………………………..

Som de første i verdenen kan vi som en flok stolte bibliotekarer med øloplukkere i underbukserne anmelde næste års filmhit; Jurassic Park 3.

Vi kan desværre ikke fortælle hvordan det er lykkedes os at rejse frem i tiden for at få fat i filmen (vi kan dog sige så meget at alle de mennesker som står i kø for at se en lokal fodboldkamp er meget stolte i øjeblikket…)
men det er også irrelevant.

Filmen finder sted mellem den første film og The Lost World. De har tilsyneladende prøvet at lave en forløber ligesom med Twister: The Phantom Bitchass.

Vi vil selvfølgelig ikke ødelægge oplevelsen for jer næste år ved at røbe handlingen men vi kan sige så meget at DBU igen lægger stemme til dromedaren Sebastian.

Filmen tager fat lige efter de trætte og chokerede folk stiger ud af helikopteren. I troen at de er i sikkerhed, hopper alle glade rundt og råber pebermyntevarevogn i vilden sky. Men hvad de ikke ved er, at en lille hånddukke med skæl så hårde som panserplader (eller gummi) havde sneget sig ind i helikopteren inden den fløj væk fra den uhyggelige ø.

Da de trætte fjolser begyndte at gå, hopper hånddukken ud af helikopteren og ryger direkte i flæsket på stakkels Ellie Satler. Der går ikke mange uger før vores helt Alan Grant får revet dukken af hende og kaster den direkte ind i den stadig roterende Tv-serie "Melrose Place".

I de følgende 7 timer ser man ikke andet end en masse flotte computergenerede turister fra Slesvig-Holstein der er i færd med at kaste tusinder og atter tusinder af kilo Mesterhak rundt om i byen.

Kødet ender selvfølgelig med at gå i forrådnelse og en mutation opstår pludselig…

Vi vil ikke røbe hvad kødet bliver til. Dog kan vi sige så meget at det ikke kan sige andet end; "Pika, pika!" og "Ribe Domkirke".

Alt i alt er Jurassic Park 3 en kæmpe skuffelse (ligesom denne anmeldelse). Jeg havde personligt håbet at Kim Larsen endnu engang havde leveret musikken men i stedet blev det så ham der speakeren fra TV Danmark.

Jeg har undladt at afgive en karakter til denne film da der er så mange aspekter og purløg i den. Og så også fordi jeg ikke gider... 

       Bordben@jubiipost.

Flere anmeldelser her...