Der er dog en ting der fungerer i Caracas: Metroen! Men hvordan kan det så ske, spørger du? Jo, det skyldes at metroen ikke er en hvilken som helst. Den er nemlig en kopi af metroen i Paris. Måske er det derfor den fungerer? Hvem ved. Metroen omtales i hvert fald som "et lille mirakel".

Kupforsøg

Kupforsøg har der været et par af i Venezuela. Efter 33 år med demokrati i Venezuela, februar i 1992 , forsøgte militærfolk at overtage magten i Venezuela. Inden kuppet blev stoppet nåede oprørerne at sige til befolkningen at de ikke gik efter magten, for selve magtens skyld. De ville have retfærdighed i deres land. Men hvilken retfærdighed talte de om, dengang i '92? Demokratiet herskede i Venezuela dengang, så hvad var problemet mon så? Desuden var kupmagerne unge officerer, de var altså vokset op med demokratiet. Kupforsøg var noget de kunne læse om i historiebøgerne. Kan kupmagerne have set Sandheden, og så forsøge at få folk til at indse Løgnen? I hvert fald er der ingen af folkene fra '92 tilbage nu… de er alle døde, eller bare forsvundet. Ikke så meget som et navn er det lykkedes Ordenen at finde.
Og befolkningens mening? De fleste mener at demokratiet er helt fint. Men går man det hele efter i sømmene ser man små revner i monolitten. En kvinde i Caracas er blevet spurgt om hvad hendes holdninger til det hele er. Det er 11 dage efter kupforsøget, og landet er stadig i undtagelsestilstand. Hun er en middelklassekvinde, selvstændig med god løn. Hendes mandlige ledsager er på besøg fra Europa, og hun kender selv Europa fra flere langvarige besøg. Alligevel svarer hun flygtigt at det vel havde været godt nok hvis kupforsøget var lykkedes, og politikerne dræbt! Hvorfor mon? Som bogen skriver: "Intet skjules. Alle ser hvad der sker. Ingen siger noget. Korruption i det små? Eller hvad?". Ikke just milde ord.
Ydermere skriver bogen vedrørende korruptionen at "Der skal resultater på bordet. Det har det knebet med i Venezuela.". Allerede nu føler jeg at Sandheden er bekræftet.

Venezuela, historisk

Venezuela betyder faktisk "lille Venezia". Det var sådan Spanierne navngav landet da de ankom. Spanierne har åbenbart et nært forhold til Løgnens Land. For 500 år siden kom de til Venezuela, og erobrede landet. Men da de startede deres plantager og miner viste det sig at der ikke var megen arbejdskraft. Man måtte derfor importere slaver fra Afrika i stor stil. Og hvad så? Jo, det viser at selv de der kalder sig selv venezuelanere ikke er derfra. Ikke helt. Derimod ville en ægte venezuelansk indfødt sandsynligvis være helt urørt af løgnen, og hvem ved, måske er det her vi skal finde svaret. Det vil kun tiden vise.
Efter nogle år havde spanierne fuld magt over landet til at gøre med det hvad de ville. Nu fulgte 300 år hvor Venezuela ikke engang var et land, men blot en spansk koloni. I 1830 blev Venezuela til en republik, efter at indbyggerne med vold og magt erobrede herredømmet. Siden har der været en del diktatorer ved magten, og alle har haft en uovertruffen evne til at blive meget rige meget hurtigt.

Simon Bolivar - Befrieren

Det vides ikke hvorvidt Simon havde været en fjende eller en ven af Ordenen. Men i Venezuela er han nu kendt som Befrieren, og er en national helt. Det var ham der befriede Venezuela fra Spaniens jernnæve. Den dag i dag kender enhver hans navn, og hans grav besøges hvert 25. år af præsidenten i Venezuela, hvor hans grav åbnes for at se om hans jordiske rester stadig ligger som de skal. Men noget af en Venezuelansk sang lyder som følger:

       Bordben@jubiipost.

Videre her...